fredag den 23. april 2010

Din indre Pippi


Mette Lykke introducerede mig i denne uge for et udtryk, der gjorde stort indtryk: Jeg må finde min indre Pippi frem. Jeg vidste straks, hvad hun mente. For det første er jeg en stor fan af Astrid Lindgren og hendes vidunderlige, hjertelige og næsten magiske fortællinger om bl.a. Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og så videre. For det andet så har jeg både set og læst om Pippi Langstrømpe utallige gange som barn og faktisk også som voksen. Jeg kan huske, at min far tog mig med i biografen for at se "Pippi på de 7 Verdenshave". Kan stadig mærke den dejlige følelse af at skulle med far i biografen, bare ham og mig. Sidde dér i mørket med en slikpose og se den gode film og historie om Pippi. Se, hvordan hun bare klarede det hele, alt det umulige gjorde hun muligt.
I svære situationer kan man finde sin indre Pippi frem. Visualisere den lille bomstærke pige med de røde rottehaler, de mange fregner og de altfor store sorte klovnesko. Det kan være nødvendigt, for livet er ikke for begyndere og selvom man har fået erfaring og har en vis ballast, så er der bare tidspunkter, hvor man føler at det hele ramler. Eller er tæt på. Den hårfine balance er i fare, man står tæt på kanten og ved ikke helt, om man skal springe eller forsøge at gå tilbage. Her kan Pippi være en god hjælp. Pippi er stærk. Hun tænker ikke, hun handler. Prompte!
Tak Mette Lykke, fordi du gav den gode metafor videre i en tid, hvor du selv har meget at tumle med. Jeg håber, at Pippi er til god hjælp! Jeg håber, at de af mine gode blogveninder, som i øjeblikket har svære ting at kæmpe med, også kan finde den indre Pippi frem og få den fornødne styrke til at klare sig igennem.

Og husk: Det er OK at bede om hjælp! Man hverken kan eller skal klare alting alene. Det er helt på sin plads at bede om en ordenligt krammer, at bede om trøst og gode råd til, hvordan man finder balancen og glæden igen. Man bliver forbavset over, hvor mange der har prøvet det, stået i samme situation og haft de samme tunge tanker og følelser. Lad os hjælpe hinanden!

Håber I alle får en god dag. Er det en af dem, hvor der er brug for Pippi, så kald på hende. Hun kommer i løbet af nul komma fem! :0)

8 kommentarer:

  1. Jeg nød også at læse udtrykket 'den indre Pippi' hos Mette Lykke - og det er jo så malende, at man straks ved, hvad det betyder.
    Ha' en god dag, Megan, klem fra mig :-)

    SvarSlet
  2. Tak Megan..
    Der findes kurser hvor du kan komme og finde din indre Pippi frem, det er ikke mig som har opfundet den dybetallerken, men det bliver det jo slet ikke ringere af.
    Jeg bruger det fordi jeg syntes det er en super god meteor..
    Vi kender også alle at tage en Maud.
    Og jeg kan godt finde på at spørge, hvem er du fra Matador..
    Der er ingen der vælger Misse og Fru frenando..
    Hi Hi.. Jeg ville være Kathrine, grissehandlernes kone..De peroner er jo arketyper som vi alle kan identifisere os med..

    Lad vores motto være mere Pippi power..

    SvarSlet
  3. Hej Mette Lykke
    Jeg kendte ikke udtrykket "din indre Pippi", så det var dejligt at du gav det videre - også selvom du ikke har opfundet det ;-)
    Ja, at tage en Maud kender jeg. Jeg tror jeg ville være Agnes ... eller Katrine, grisehandlerens kone. Stærke og gode kvinder begge to! :0)

    Så ja, mere Pippi Power!!!

    SvarSlet
  4. Utrolig bra skrevet Megan:) En annen ting Pippi også var god til som vi kan ta med oss: hun var leken:) Hun lekte masse og var uredd:) Tror det er viktig å leke litt også.
    Ha en riktig god helg, vi tar hyttehelg:)
    Klemmer til deg:)

    SvarSlet
  5. Jeg er også vild med udtrykket om "den indre Pippi" og "Pippi Power". Det er et supergodt indlæg! Knus og god weekend.

    SvarSlet
  6. Guri, du har absolut ret! Noget, som Pippi også er god til, er nemlig at hun er leken = legesyg på dansk ;-) Det er så vigtigt, at vi finder barnet frem i os selv og ikke er bange! Det er helt rigtigt, godt set og sagt - den tager vi med i Pippi metaforen.

    Pippi Power it is! :0) God weekend ...

    SvarSlet
  7. Tak Megan. Lige når man behøver det, giver du en tanke eller et udtryk videre, som lige kan bruges. :-)
    God weekend til dig.
    Knus :-)

    SvarSlet
  8. Veldig interessant og lærerikt. Takk for flott innlegg :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.