lørdag den 13. marts 2010

Tillid


Marts, solen og jeg er stået op. Lørdag morgen er et dejligt tidspunkt på ugen. Weekenden ligger klar som den røde løber for vores fødder. Hundene har været i haven, gåturen kommer senere. Det er tilladt, når man har fri.
Som jeg fortalte i går, er Marts i gang med at brygge den helt rigtige love potion, som skal tiltrække foråret. Hun er forelsket og når man er forelsket, så vil man gøre ALT for at gøre opmærksom på sig selv overfor den, man har kastet sin kærlighed på. Marts har kastet sin kærlighed på foråret og på tanken om, at hun i sin tid på pensionatet kan indlede en affære med ham. Han er som prinsen på den hvide hest. Han rummer alle drømmene. Han har nøglen til forandringen, til det, vi alle drømmer om.
Jeg vil gøre alt for at hjælpe Marts. Hun er så dedikeret til sin opgave, til det, som opfylder og tænder hende. Elementerne har opgivet at kæmpe om hendes gunst. Jeg håber bare ikke, at de venter på at April skal komme og så vil forsøge sig!
Marts og jeg er blevet venner. Et venskab, som rummer mere end man kan beskrive. Jeg er taknemmelig for, at hun vil bo her på mit pensionat, drikke kaffe med mig hver morgen og gøre sig sådan umage med sin trylledrik - elskovsdrikken.
I dag er der sket lidt. Solen kigger frem. Blå himmel dukker op i mellem hvide skyer sejlende over himlen ... fuglesang og smeltet sne. Man kan se græsset derude nu, græsplænen, som er en kombination af smeltevand, sø og sjap. Græsset er nærmest gråligt efter måneder under sne.
Trylledrikken er begyndt at virke. Marts leger stadig med måleforhold og ingredienser, men jeg kan se på hende, at hun er ved at knække koden. Tæt på.
Og jeg kan bare sidde her og .. nej jeg venter ikke! Jeg kan gøre mit, så gør Marts sit. Tillid. Vi har tillid til hinanden, Marts og jeg!

3 kommentarer:

  1. Tror ikke du og jeg har samme mars på besøk..her er ikke mars forelsket,,,mere fly forbandet, ikke vet jeg hvorfor men mars raser rundt og kaster hvite filler villt rundt seg..
    :O)
    Ha en flott lørdag, nyt mars, klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Guri, du har vist fået skyggesiden af marts! LER! :)
    Du må også have en dejlig dag!
    Klem

    SvarSlet
  3. Mars kan være lunefull, men her viser hun seg fra sin beste side i dag. Solen skinner fra blå himmel, den varmer og smelter snøen, og fuglene synger. Herlig! Men mer kulde og snø skal være i vente...

    Ha en strålende helg :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.