fredag den 12. marts 2010

Tålmodighed


Tålmodighed har aldrig været en af mine dyder. Hele mit liv har jeg fået fortalt, at tålmodighed var en dyd. Bare vent, det kommer ... Jeg ved tilfældigvis, at det er en dårlig ide at gå ind i en venten. Fanger du sig selv i at vente, så forlad den tilstand. Nærværet er ikke i den venten! Men hvorfor er tålmodighed så en dyd? All in good time. Good things come to those who wait ... og sådan kan jeg blive ved. Der er ingen tvivl om, at tålmodighed er et stort tema i mit liv. At lære det. Mestre det ... aaaahrr det er svært!
Marts nikker, mens hun kæmper med endnu et forsøg på at lave den ultimative love potion. Jeg må sige, at hun rummer en vis tålmodighed i forsøget på at sammensætte den helt rigtige blanding. Det er alkymi og det er såmænd heller ikke det letteste her i livet. Men det er fantastisk, når det lykkedes. De helt rigtige ingredienser tilsat i den helt rigtige rækkefølge. Prøve sig frem. Mærke efter.
Marts prøver! I går resulterede hendes forsøg sig i en gråhvid tåge over landskabet. En uigennemsigtig dis. Fugtighed. Noget er der sket, siger jeg til hende, mens vi drikker kaffe og hun skriver formler ned på et stykke papir. Jeg kan høre noget vågne. Jeg kan mærke noget ske. Bare i et brøkdel af et sekund fornemme noget spire.
Bare bliv ved, søde Marts. Du skal nok få sammensat den helt rigtige blanding, den blanding, som vil tiltrække Hr. Forår og gøre ham elskovsklar. Jeg kan se i hendes øjne, at hun tror på det!

Som Kate Bush synger i sin smukke sang "Cloud Busting" ... I just know that something good is gonna happen ...

Billedet lånt på TV2.dk

5 kommentarer:

  1. Hej Megan, dejligt at læse dig igen, og så kommer du frem med et glemt men elsket nummer. Må se at finde hende frem af gemmerne, tak for det:-)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Megan, Ja tålmodighed kan være svært indimellem - det kender vi vist alle ;) Jeg venter længselsfuldt på foråret - glæder mig til det bliver lidt lunere udendøre men heldigvis smelter sneen godt i disse dage ;-) Knus og god fredag

    SvarSlet
  3. Godmorgen,
    ja min tålmodighed er også ved at være brugt op, men jeg forsøger at tænke positivt. Det tør for alvor nu, og det er skønt selvom det er lidt gråt og trist og vandkoldt. I går var jeg lige ved at løbe ind på skovstierne, men lod være fordi de alligevel ikke så helt gode ud. Men det kan ikke vare længe førend jeg kan løbe mellem træerne og på bløde stier. Jeg løb også uden hue eller pandebånd igår. For første gang. Det gælder bare om at have øje for de små forbedringer der sker.
    God weekend når du når der til. Du må forsat tale rigtig sødt med frk. marts.
    knus karina

    SvarSlet
  4. Tålmodighet har jeg lite av også, ting skulle helst skjedd "i går". Men med lite tålmodighet får man utretttet mye:)
    Mars ja...vi våknet til masse snø her i dag. Jeg som trodde det var vår....har vi tålmodighet til dette da? Vi har ikke noe valg:)
    Nyt fredagen, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Min tålmodighed er også sat lidt på prøve, Megan - for hvor bliver foråret dog af? Men noget nyt var, at jeg i går gik tur i mudder og ikke i sne og på is ;-)
    Så der er vist noget i gære ... :)
    Ha' en dejlig fredag!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.