fredag den 5. marts 2010

Sol, Måne, Stjerner


Måne, stjerner og snarlig sol er måske mere rammende, men sådan er morgenen faktisk. Allerede nu står lyset langsomt op i øst, solen rødmer forsigtigt og farver himlen i den smukkeste orangerøde farve. Månen lyste for os på morgenturen. Aftagende, men stadig med værdighed, gik hun bag os med sin lommelygte og kastede hvidt lys på vejen foran os. Stjernerne fulgte med med forsigtige skridt. Vi kunne næsten ikke høre dem, marts, hunden og jeg.
Tænk, at det allerede er lyst kl. 6. Ja, altså ikke helt, men næsten. I dag gik vi mellem natten og dagen, på kanten af lyset og solen og det, som marts vil bringe os i dag. Hun går med lette skridt, marts. Danser i månestrålen foran os som en lille pige. Ungdommelig.
Hvor gammel er du egentlig marts? Jeg kan ikke lade være at spørge, men ved godt, at det lyder dumt. Marts ler bare og ryster på hovedet. Hvor gammel? Hvor ung? Jeg ved det ikke. Det er uden betydning. Helt uden betydning. Men måske er det ganske oplagt at sige, at jeg er 5 dage gammel. Denne gang.
Jeg drikker kaffe og føler mig ikke specielt frisk. Altså ikke syg - men træt! Vækkeurets lyd var ikke rar i dag. Men marts og morgenen kaldte og jeg skal på job, så her sidder jeg! Godt det snart er weekend ...

Billedet er lånt på ufo.dk

5 kommentarer:

  1. Kære Megan,

    Da jeg lavede kaffe og morgenmad nu til morgen lagde jeg godt mærke til at morgenen var ved at gry. Det må have været en smuk dag, at være ude at gå i.

    Håber du får en god dag på job og ikke er for træt. Og ja weekenden står for døren, og det er skønt. Jeg har dog lige en aftenvagt i dag og en lørdagsvagt der skal overstås først :(
    Sådan er det....

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Mars, vår, sol, varme, nytt liv som spirer, alt er på vei....Det tar bare litt tid....
    Ha ei fin helg !!

    SvarSlet
  3. Der er den skønneste stjernehimmel her, når jeg går en lille rundte med hundene inden sengetid.. I går hørte jeg lærken, jeg kunne næsten ikke tro det var sandt..
    God fredag.

    SvarSlet
  4. Ja, det er bra det er helg snart. Så får du bli helt frisk:)
    At det er nesten lyst kl 06 er jo deilig. Litt lettere å våkne da.
    Her skinner fortsatt solen men det er kaldt.
    Ha en flott fredag, klemmer:)

    SvarSlet
  5. Jeg lagde også mærke til den gryende dag klokken seks - det er bare så dejligt at vores morgener er blevet lysere :-) Og solsortene synger, jeg tror søreme, foråret er på vej ...
    Ha' en dejlig dag, Megan, klem ;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.