onsdag den 17. marts 2010

Nå ja forresten


Jeg har jo fri i dag. Vi skal til 80 års fødselsdag ved middagstid. Kl. 12:30 skal vi sætte os til bords et sted i Haslev. Det er kærestens faster, som fylder rundt og hun har inviteret hele famililen og uden tvivl en masse andre også. Hele familien er mange. Den er stor. Min familie er meget mindre. Jeg bliver stadig lidt forvirret over alle de fætre og hvem, der storebror til hvem. Der er altid en fætter! Flest fætre men også nogle kusiner.
Jeg er ikke særlig god til den slags fester. Det må jeg indrømme. Jeg ville gerne være det. Jeg kommer til at kede mig. På et tidspunkt har jeg svaret på for mange velmente men overfladiske spørgsmål og det sædvanlige, som altid kommer op eller ligger uspurgt i luften: Skulle I ikke have børn?
Svaret er nej. Det skulle vi ikke! Da jeg mødte kæresten, var jeg netop fyldt 40 og havde besluttet mig. Jeg skal ikke have børn. Nu er jeg for gammel! Det var en lettelse. Men det er stadig irriterende til tid og evighed at skulle forklare, hvorfor jeg som kvinde valgte ikke at få børn, når jeg tilsyneladende godt kunne få dem. Hvorfor? Svaret kommer egentlig slet ikke dem ved. Sådan er det bare!
Ja, jeg ved godt at andre har fået børn i en sen alder. Har selv en kær veninde, som fik sit første barn som 40 årig. Tillykke og gud velsigne, verdens sødeste dreng. En anden veninde, som var 43. Det er bare ikke mig! Jeg elsker børn. Jeg er god til dem og de kan lide mig. Vi kan noget sammen! Men jeg er tanten!
Da jeg var en stor pige, blev der altid sagt: Når du bliver voksen så skal du giftes og have børn! Det skurrede i mine ører. Alt strittede imod. Nej, svarede jeg fuldstændig sikker: Jeg skal ikke have børn. Jeg skal have hunde! So be it! Jeg var en klog pige. Jeg vidste lige, hvad den store voksne kvinde skulle og ikke skulle.
Men festen ja. Nu kvinder jeg mig op til den. Jeg går i bad, sætter hår, finder noget passende festtøj og ser godt ud. Er høflig og stiller de rigtige spørgsmål. Smiler. Jeg er nok mest introvert. Nej, jeg er sammensat med en hang til det introverte! Når jeg har siddet dér om bordet for længe, så hører jeg ikke rigtigt stemmerne mere. Så har jeg lyst til at komme ud og gå tur. Men jeg kan godt, når jeg skal! Jeg er professionel efterhånden. Jeg har lært det!

Billedet er fra april sidste år. Sig ikke noget til marts!

8 kommentarer:

  1. Megan, jeg var lige ved at tro at det var mig selv der havde skrevet dit indlæg. Så kom jeg i tanke om.... det er Megan.
    Jeg vil ønske dig og kæresten god fornøjelse alligevel.

    SvarSlet
  2. Hej Megan,

    Hold da op hvor jeg kender det.
    Jeg har jo heller ikke hverken mand eller børn. Ofte forstummer samtalen, når man ikke har det - så bliver der stille.

    Altså, jeg synes jo de kvinder der taler om andet end deres mand, børn og madopskrifter er de allermest spændende. Men samfundet er ret traditionelt bundet op på kernefamilien.

    Jeg kan også godt føle mig indespærret til sådanne arrangementer. Man skal jo helst være sød og beleven og se pæn ud... øv. Og man bliver helt tung og træt af for meget mad.

    Jeg håber, festen bliver bedre end du måske forventer. - Det er dejligt med sådan et ærligt indlæg. Og en trøst for os der har det på samme måde ;)

    Knus Karina

    SvarSlet
  3. Så godt du skriver, kjære du.
    ;-)

    SvarSlet
  4. Det høres ikke ut som du har den helt store lysten til å dra:)
    Dette med barn eller ei må da virkelig være en privatsak!! Det er ufint å blande seg i slike ting. Kos deg med hundene, de andre får mene akkurat det de vil...men holde det for seg selv!
    Lykke til på 80 årsdag:) og husk man kan gå ut og lufte seg litt....
    Klemmer:)

    SvarSlet
  5. Hhhmmm... meget genkendende også for mig at læse! Hvorfor er det, at ens 'succes' i livet skal måles på om man er gift og/eller har børn? Jeg har ingen af delene - men jeg synes da bestemt ikke, at mit liv er ringere af den grund. Det har ikke været et bevidst valg fra da jeg var yngre. Men på den anden side har der jo heller aldrig været et bevidst ønske om at få børn - så det har måske været et ubvidst ønske ikke at gøre det?

    Heldigvis er min familie også mikroskopisk lille - jeg egner mig heller ikke til den slags fester; det var et mareridt med den franske ex... ikke alene skulle vi sove hos et nyt familiemedlem hver nat for ikke at skabe splid i klanen; men også al den roden og ragen rundt i mit privatliv! Jeg er absolut også introvert - jeg kan ikke lige huske mine resultater af Myers-Briggs, men det var introvert.

    Ikke, at det overraskede mig - nogle mener jo, at Skytter er meget extroverte; det mener jeg ikke nødvendigvis. Vi opsøger eventyr og oplevelser - men ikke nødvendigvis som flokdyr!

    Håber, at du trods alt får en dejlig festdag :-)

    SvarSlet
  6. Hej Megan, Håber det bliver en god fest ;) På mange måder kan jeg genkende dét du skriver :) God dag og knus herfra

    SvarSlet
  7. Prøv så godt du kan å kose deg, kjære deg! Jeg har heller ikke et A4 liv i forhold til familie. Vi har bare fått en og de maser om jeg ikke snart skal få flere... og det skal vi slett ikke nei!Vi hadde ønske om mange barn men da det kom bare ett er vi takknemlig for det... Av og til lurer jeg på om folk tror de har rett til å vite? Og at vi mennesker skal leva andres drømmer ut? Vi kan vel få konstruere livet vårt selv vel?

    jeg ønsker deg iallefall en finfin dag!!:)

    klem

    SvarSlet
  8. Kjente meg svært godt igjen i det du skrev her. Jeg er heller ikke glad i store familiesammenkomster der man hele tiden må tørrprate. Håper 80-års festen gikk bra :)

    Jeg respekterer ditt valg om ikke å få barn. Det må være opp til hver enkelt hva man ønsker.

    :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.