mandag den 22. marts 2010

Mudrede morgentanker


Mandag morgen igen. Jeg synes altid, jeg ender her, mandag morgen. En ny start på arbejdsugen og en smule træt. Jagtet af drømme de to sidste nattetimer, ikke mareridt, men alligevel noget, som hænger ved og som jeg må tænke lidt over. Jeg kunne sagtens sove mere. Men det skal jeg ikke. Jeg skal drikke min kaffe, spise min mad og komme i gang med dagen og ugen.
Marts nikker. Hun ser også lidt træt ud. Hun har været på weekend og kom først tilbage til pensionatet sent i går aftes. Hun har haft sin første date med foråret. Jeg vil selvfølgelig gerne høre ALT om, hvordan det er gået, men hun er ikke sikker. Han er lidt flygtig, svær at nå. Hun sukker dybt. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad han mener om mig. Han ser mig, men alligevel er det som om, at han ser lige igennem mig. Som om han vil og alligevel ikke vil.
Så må jeg le. Sådan er mænd, Marts! Kvinder er fra Venus, Mænd fra Mars og ikke marts ... Jeg vrøvler. Marts ler. Lad os bare sige, at foråret er som de fleste mænd. Man får lidt af hvert. Mest godt? Måske.
Men Marts, siger jeg, for nu at snakke om noget andet. Det ser altså godt ud derude. Der er kommet vintergæk og erantis frem. Krokus sågar. Jeg var i skoven i går og det virkede forårsagtigt. Ja, vinden er kold, men det er ikke vinter mere. Overgang men mest forår. Hun nikker. I dag skal jeg arbejde videre med min trylledrik!

Hvis jeg kunne trylle, så sad jeg på en sandstrand under parasollen og så ud på det blå hav. Mærkede varmen. Svømmede i havet. I stedet må jeg ud og finde magien i hverdagen denne mandag morgen. Mig og mine mudrede mandagmorgentanker.

8 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan

    Jeg synes også, at mandage morgener er uforholdsmæssigt tunge - jeg er aldrig udsovet, når jeg vågner, sover faktisk ofte dårligt om natten og vågner flere gange og synes ikke, at jeg er færdig med weekenden. Det kan have mange og vekslende årsager, men irriterende er det.

    Her er småblomsterne lang tid om at dukke op fra jorden. Men jeg mistænker vores mulvarp for at have sat alle løgene til livs i løbet af vinteren....

    En god mandag til dig -
    Knus
    Katrine

    SvarSlet
  2. Jeg holder meget af mandagen, en ny ubrugt ligger og venter.. Marts er flik og alt er godt her på øen, hvor lærken synger og solen er ved at bryde frem.

    SvarSlet
  3. Tror mars er mildere hos deg, krokus allerede nå?
    Mandager er litt tunge...man må komme i gang igjen etter weekend:)
    Her skinner sola men det er kaldt.
    Ønsker deg en fortsatt flott mandag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Hei igjen til deg,
    Så deilig at våren er kommet hos deg:-)
    Det våres her hos meg også og det er sååå deilig.

    Mandagene er både og, men jeg velger å ønske den velkommen(ikke alltid) og tenke at dagen blir akkurat sånn som vi gjør den til. Er vi positive så kommer det alltid noe positivt tilbake......tenker jeg.

    Ha en trivelig dag.
    kjekt å titte innom igjen hos deg.
    Klem fra meg:-O

    SvarSlet
  5. PS, legger meg som følger så kan jeg titte innom hos deg litt oftere:-)

    SvarSlet
  6. Jeg synes nu det er nogle fine mandagstanker du har. Dagdrømmerier kender jeg sagtens til. Og mandage er som skabt til det.

    Håber ikke du er trist og at drømmen forfølger dig?!

    God mandag og uge

    Knus Karina

    SvarSlet
  7. Mandager må vi ha.... ein stad må veka starte eller ?
    Å , du gleda meg sånn med ditt erantis bilde i dag. Dei er så flotte...Og det var i København på vårtur ein gang, at eg fekk augene opp for dei. Men i min hage vil dei liksom ikkje bli så frodige og flotte !! Ha ei fin veka !

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.