torsdag den 25. marts 2010

Livets Gave


I dag ville jeg gerne sige noget klogt. Jeg har masser af kloge tanker (hvis jeg selv skal sige det), men de tøver med at stå op denne tidlige morgen. Fuglene synger, dagen er i gang, men mine tanker forbliver dér, hvor de opstod. Det synes jeg de skal have lov til.

Jeg låner i stedet lidt ord af den kloge Piet Hein og bevæger mig ud i morgenen.

Livets Gave
Vi var så små da vi fik det, livet.
Vi vidste slet ikke hvad det var.
Vi vidste knapt, vi fik noget givet,
det blev jo borte i perspektivet
af øjeblikkenes angst og uro
med vækst og kvaler i væv og kar.

Nå, siden fulgte vi livets bane
bestandigt opslugt af små tings spil,
af det konkrete, det momentane.
Og livet selv blev en gammel vane.
Det blev selvfølgeligt og mekanisk,
vi vidste knapnok, at vi var til.

Men livets udvalgte blir det givet
at ta imod det igen fra nyt.
Som vintersol gennem skyer sivet
skal noget dæmre og blive livet,
blir livet til mellem vore hænder,
bliver verden broget og rummet lydt.

I sanatoriets blege øde,
hvor livets svigtende kraft forlod det,
såe jeg det genfødt stå op af døde
og flyve forårets lys imøde,
et gry af rislen, en rus af grøde.
Og jeg stod stille i parkens gange
og tog imod det, og tog imod det.

Piet Hein

5 kommentarer:

  1. "Livets gave" af Piet Hein er smukt.
    Håber du får en god dag - her skinner solen smukt, Kenzo er i haven og finde hans mad og om lidt skal mit vasketøj ud og tørre dér KNUS

    SvarSlet
  2. Smukt digt Megan, men jeg holder mere af dine ord..
    Knuser fra Øen.

    SvarSlet
  3. Jeg faldt nu mest over den smukke dørhammer... jeg begynder at tro at jeg har en dørhammer fetish... (er der mon noget der hedder sådan?) ;-) - jeg har selv en hav af billeder med dørhamre... der findes nemlig også mange smukke og særlige af slagsen her i Barcelona.

    SvarSlet
  4. Fint dikt av Piet Hein:)
    Ønsker deg en flott torsdag, her regner det i bøtter og spann....det trommer godt på hyttetaket:)
    Klem til deg:)

    SvarSlet
  5. Med alderen bliver man mere og mere bevidst om, at livet ikke skal blive en vane :)

    Det er et klogt digt af Piet Hein, som jeg ikke kendte.

    God aften til dig, Megan :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.