mandag den 8. marts 2010

Kvindedag


I år er det 100 år siden, at Den Socialdemokratiske Anden Internationales Kvindekonference besluttede, at der skulle være en årlig kampdag for kvinderne. Beslutningen blev taget i august 1910 i København. Man må sige, at den internationale kvindedag siden da fået en gennemslagskraft, som initiativtagerne måske drømte om, men vel næppe turde håbe på. I dag fejres 8. marts af de fleste kvindeorganisationer, uanset politisk ståsted, med arrangementer om ligestilling og feminisme.
Jeg kan godt lide tanken om, at kvindedagen fejres uanset politisk ståsted! Og hvor ville jeg være i dag, som kvinde, hvis ikke alle disse gæve kvinder havde kæmpet for kvindesagen i nu 100 år!? Der er mange tanker i kølvandet ...
Marts er stået op og drikker morgenkaffe sammen med mig. Jeg er lidt forbavset over, hun gider sidde her sammen med mig sådan en tidlig mandag morgen. Jeg har gået tur med hundene og er nu i retro for en stund. Kæresten er stået op og min morgen er pludselig anderledes, fordi der ikke er samme ro som ellers. Stakkels kæreste! Gå lige i seng igen, så jeg kan skrive i fred. Ti stille! Jeg tænker kvindetanker sammen med marts.
Vejret er roligt derude. Frostvejr. Næsten ingen vind. Sig mig engang marts, siger jeg og kigger på min logerende, lever du i cølibat?
Hun slår en skraldlatter op. Hvad mener du? Det har jo faktisk været skønt vejr, siden du kom til, svarer jeg. Vinden er forholdsvis rolig. Ikke det store snefald på disse kanter.
Hun ser pludselig lidt trist ud. Så smiler hun igen med en let rødmen i kinderne. Ser ung og uskyldig ud, selvom jeg har mine tvivl. Uskyldigheden selv og alligevel så vis?
Jeg er forelsket, siger hun. Der er kun én, jeg virkelig drømmer om! Hvis du tænker dig godt om, så tror jeg godt, du ved hvem.
Jeg tænker mig om, men mine retro morgentanker er ikke så klare lige nu. Jeg ryster på hovedet.
Foråret, siger hun drømmende. Foråret. Jeg er forelsket i foråret! Jeg ville så gerne, hvis jeg kunne tiltrække ham og vi kunne have en varm affære i min tid her på pensionatet. Men han er ikke sådan at imponere ... Hun sukker, mens hun drikker sin kaffe. Jeg forstår, svarer jeg! Hvis jeg ikke allerede ikke havde en kæreste, så ville jeg såmænd også gerne have en hed affære med foråret. Faktisk, tænker jeg og siger ikke noget til marts, så måske endda alligevel. En affære med foråret.

6 kommentarer:

  1. Du skriver så innmari godt og jeg er imponert at du får ned alle disse ordene tidlig på morgenen:) Så må jeg le litt å da...at kjæresten forstyrrer deg i morgentankene:) Du liker å være alene med disse skjønner jeg:)
    Her er mars litt brølende i dag..havet buldrer og vi har stiv kuling..
    Ha en flott kvinnedag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Jeg vil også gerne have en varm affære med foråret, Megan - mon han kan have flere kærester?
    Ha' en dejlig mandag!

    SvarSlet
  3. En liten affære med våre hadde sikkert gjort seg:)

    Gratulerer med kvinnedagen... takk og pris for at kvinner har kjempet i 100 år for våre rettigheter...:)
    Håper din dag blir fantastisk!!

    Klem

    SvarSlet
  4. Guri, tusind tak! Jeg er ydmyg overfor dine roser og labber det i mig :0)
    Hvad mine morgentanker angår, så ja, jeg er vant til at have 1/2 time alene med mine skriverier og det er blevet en slags disciplin, meditation ... noget i den retning. Men i morges havde kæresten en anden rutine og det var pludselig forstyrrende :0)
    Klem til dig

    Madame, ved du hvad, hvis foråret vil have en affære med mig ... og marts ... så deler vi ham gerne med dig også! Tror at han har varme nok til os alle ;-)
    Også klem til dig

    Elisabeth, i lige måde. Det er en vigtig dag for os kvinder i hele verden og vi skal være taknemmelige for, hvad vores "kvindelige forgængere" har opnået til glæde for os ... og selvfølgelig skal vi tage stafetten og kæmpe videre.
    Klem og jo, jeg har haft en ret dejlig dag! :0)

    SvarSlet
  5. Tack för dom fina orden. Och tack för trevlig läsning.

    /Mats

    SvarSlet
  6. Kvinnedagen kom med tåke i dag tidlig, men utover dagen tittet solen litt frem. Fortsatt kaldt, men nå faller snøen sammen. Håper mars blir mild og snill i dagene fremover, så snøen kan smelte :)

    Ha en fin uke videre!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.