onsdag den 31. marts 2010

Forårsløb


Når jeg skal have alle 3 hunde med på løbetur - på skift - så er der en klar disponering, som giver mening. Først løber jeg med Josie. Josie er nu 10,5 år gammel men kan stadig lide at løbe og hun er god til det. Dog løber hun ikke helt så hurtigt som tidligere, kun i små etapper, og jeg tager hende ikke med på længere ture. Hun løber 2-4 kilometer, mere synes jeg ikke hun skal løbe. Josie skiftes så ud med Keeva og her bliver farten sat betydeligt op. Til sidste Aimee, som godt nok er den yngste, men som også helst vil bestemme fart og i det hele taget. Hun er en herlig dunderklump med helt sin egen agenda. Min dedikerede løbemakker bliver hun vist aldrig. Men pyt med det.
Turen i dag var virkelig en tur ud i foråret. Efter en regnfuld morgen med dis og dryp, kom solen frem og her til eftermiddag varmer den virkelig. Jeg nød min løbetur på 6 kilometer i fulde drag. Kunne mærke varmen, den milde luft, benene var gode og jeg følte mig i det hele taget svævende. Det skyldtes helt sikkert også forårsvejret, som gør mig glad og næsten høj. Trænger sådan!
Josie løb lidt over 2 kilometer. Det var opvarmningen, i godt tempo men ikke for hurtigt. Meget behageligt faktisk. Så røg batteriet på min Garmin Forerunner, lidt for pludseligt, synes jeg. Derfor blev turen ikke timet.
Så var det Keevas tur og nu var jeg varm og klar til hendes tempo. Den gamle Garmin Foretrex kom i brug igen og Keeva og jeg løb 2,5 kilometer i rigtig fint tempo. Jeg prøvede at holde lidt igen. Keeva er virkelig en dedikeret løber, det går bare stærkt derudaf og hun elsker det. Men disponere fart, tempo, det gør hun ikke. Hun spurter bare!
Sidst og ikke mindst, Aimee er jo dunderklumpen på 33 kg, fik Aimee mig ned i tempo igen. 1,5 kilometer hvor vi skændtes lidt om, om vi overhovedet skulle løbe eller ej. Farten blev derefter. Aimee ville vist helst bare slippes og var det ikke for den stærkt befærdede landevej, kunne jeg sagtens gøre det. Så ville hun snuse og snaske og komme løbende efter mig, når jeg var kommet for langt væk. Sådan var min gamle hund Molly også. Stædig og med sin egen dagsorden, som så kunne tilpasses min. Men ikke i snor! Aimee ligner hende meget på det punkt.
Men fint nok. Jeg fik gearet ned og tilbage i haven strakte jeg ud i solen, som jeg kunne mærke varme. Åh, det var en dejlig tur. Også selvom Garmin svigtede, men nu er den ved at blive ladet til næste tur i overmorgen.
Josie

Aimee

Keeva

3 kommentarer:

  1. Hej Megan,
    vil altid gerne læse om dine løbeture, ture og date med elementerne/månederne :)

    Dejligt med din løbetur i dag, det må være helt fantastisk at kunne løbe med hundene og give turen en ekstra dimension. Håber det bliver mig en dag.... men kæresten er hverken til at hugge eller stikke i mht anskaffelse af hund.

    Skønt med din følelse af at svæve. Sådan havde jeg det ikke helt, men jeg var alligevel ret glad for at være på langtur. Og bagefter er man jo altid tilfreds uanset hvordan og hvorledes det gik undervejs.

    Forsat gode dage til dig og dine

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Tusen takk for den koselige kommentaren hos meg i dag. Det er godt å høre at du også har beholdt barnet i deg og at du er glad for det:)
    Høres ut som du har hatt en flott vårdag i dag sammen med alle dine vakre hunder:) Jeg er også litt svevende for tia, elsker denne tiden når det begynnner å bli lysere og mildere:)
    Fortsatt fin påske,
    stor klem fra Kate;)

    SvarSlet
  3. Jeg kan næsten forestille mig dit tempo på løbeturerne, som sættes af de forskellige hundes temperament og sind. :-) Det er bare så herligt. Og herlige fotos af de tre...:-)
    Jeg er så glad for, at Karla er klar igen efter sin skade. Det er jo bare hyggeligt at have selskab på turen.
    Knus Katrine

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.