onsdag den 24. marts 2010

Drømmeret


Onsdag morgen og den 24. dag i marts. Tåget, frostet morgen, hvor huen igen måtte på. Kold, klar luft i lungerne på morgenturen, hvid rimtåge og fuglesang. Jeg har sovet godt og føler mig lidt friskere i dag. Klar til en aktiv dag på jobbet? Tja ...
Marts er gået ud for at kigge efter foråret. Jeg savner hende lidt her ved morgenbordet, men hun er ved at være en smule desperat. Synes ikke rigtigt, at hun kommer nogen vegne, selvom jeg har sagt til hende, at meget er sket. Men på et tidspunkt bliver man utålmodig i sin søgen efter kærligheden. Så skal der ske noget drastisk. Jeg ved ikke, hvad marts har tænkt sig at gøre. Trylledrikken står ufærdig hen. Jeg håber sørme ikke, at hun har givet op. Synes virkelig, at hun har kæmpet og gjort det godt. Det ville være synd for hende, hvis April snupper drømmefyren lige for næsen af hende.

I går drømte jeg noget, som jeg helst havde været foruden. I nat havde jeg håbet på en god drøm, men husker ingenting. Marts drømmer om foråret. Sådan rigtigt forår. En dedikeret bejler, som går hele vejen og gør tingene på den helt rigtige måde. Så man bare må overgive sig. I dag bliver jeg vist lidt af en dagdrømmer ... for jeg har noget godt og vigtigt at tænke over. Tænke på. Alle har ret til en god drøm!

4 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,

    Lyder godt med dine tanker og som om der er nogle gode ting, der venter på dig et sted derude.

    Jeg tror tankens kraft er stor. Hvis der er noget man virkelig ønsker og tænker meget på, så tror jeg det sker før eller siden. Man kan bare ikke altid selv bestemme/kontrollerer hvornår.

    Hav en rigtig god dag, håber du har det bedre i dag og at "snotnæsen er på retur"

    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Her skinner solen fra den tidlige morgenstund..
    Men man siger jo også at foråret kommer tidligt til Ærø.. Jeg syntes marts er en flittig dame, hun gør hvad hun kan, og jeg er sikker på at for et glimt af sin elskede i weekenden..
    Tanker sendes over sund og bælt.

    SvarSlet
  3. Mars er kald på mine trakter...tviholder på vinteren...solen er riktig nok frem men temperaturen er kald.
    Godt å se at du føler deg bedre:) Håper dagen ble bra på jobb:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Jeg har også hatt en viktig ting å tenke på i dag, så pussig! For et sammentreff. ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.