onsdag den 3. marts 2010

Dæmonerne, Marts & Mig


På et tidspunkt her i eftermiddag var jeg fuldstændig energiforladt og besluttede mig for at tage godt med tøj på og gå tur. Først med Keeva og så med Aimee. Ud i solen, ud i marts og vejret. Frisk luft. Dæmoner kan ikke lide frisk luft, det ved jeg! Og det kunne de heller ikke denne gang, hverken frisk luft eller solskin. Det kunne jeg til gengæld. Jeg drak af solstrålerne, mens jeg gik og blev stærkere for hvert skridt. Marts fulgte med og kyssede mig på panden. Dejligt at se, at du er tilbage, sagde hun og smilede. Jeg nikkede. Jeg er tilbage. Træt men tilbage. Måske skal jeg på arbejde igen i morgen. Hvis min hals er OK og min energi ligeså. Jeg satser på en god nats søvn.
Marts nikker. God ide. Jeg skal ikke vække dig, min søde ven, siger hun. Jeg kan lide at sove indtil lyset kommer. Se bare! Hun peger op mod himlen, som faktisk er blå. Hun peger videre mod solen, som har skinnet hele dagen og kastet sit lys og lidt varme over et udpint vinterlandskab. Det har jeg gjort! Begynderheld eller? Det tror jeg ikke, marts, svarer jeg, mens vi går. Du har det bare i dig!

2 kommentarer:

  1. Frisk luft hjelper mot det meste. Godt å kjenne sola:) Den har vært her også men nå snør det tett ute:)
    God bedring, ønsker deg en natt med god søvn:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Kære Megan,

    Det har været en smuk dag med sol og klar luft. Godt du har kunnet nyde det, selvom det også må have været en hård og emotionel dag for dig. Jeg håber du og Keeva har det bedre, og forstår hvor hårdt det må være for din familie, som har mistet deres hund.

    Jeg tror, mange par har et behov for at have et væsen at passe på. Det er jo fantastisk at elske et menneske og sammen passe på og elske et andet levende væsen. Om det er et barn, hund eller kat...
    For os barnløse her, er det i hvert fald med til at gøre vores liv mere helt - fordi vi har noget sammen som er vores. På den måde kan man sige at vores Molly er vores "barn", selvom det også skure i mine øre.

    Pas på dig selv og vær helt rask før du går på job igen. Det er en ordre herfra ;)

    Knus Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.