tirsdag den 9. marts 2010

Cornelius og metaforerne


I går hilste jeg igen på Cornelius. Kamelen Cornelius. Nogle af jer kan måske huske ham fra tidligere. Cornelius er min ven og mit dilemma. Et af de sjove paradokser i mit liv. Og et af de smukke, for jeg synes han er ualmindelig smuk, denne prægtige kamel. Derfor har jeg heller ikke lyst til at sluge ham. Og guderne skal vide, at jeg har kæmpet imod.
Kollektiv skideballe på kontoret i går. Fælles møde og uklare ord, som hang i luften og gjorde alle forvirrede og vrede. Jeg blev i hvert fald vred! Jeg kan ikke med kollektive skideballer. Jeg er fan af at tage ansvar. Cornelius, du stod derude og kiggede ind på mig og du så, hvor svært det var for mig. Er dette mon dagen, hvor jeg er nødt til at sluge min gamle ven Cornelius? Er den time virkelig kommet og så her på kvindernes internationale kampdag? Du stod så roligt og betragtede mig, Cornelius, det skal du have!
Heldigvis er du her endnu. Jeg formåede endnu engang at beherske mig og samle mine ord i en velvalgt metafor, som var helt passende til lejligheden, fordi uddeleren af skideballen allerede var dybt inde i sin skole/elev metafor. Faktisk sad den lige i skabet! På det kollektives vegne gav jeg igen med velovervejede ord ... en lille tale og en bøn om ansvar, om at bruge aktiv i stedet for passiv og at jeg, som den elev jeg tilsyneladende var blevet, nu gerne ville høre læreren, hvad jeg så skal have fokus på for at forbedre min karakter. HA! en farce. Og nøj, hvor var jeg god til at beherske mit våben, mine ord, min metafor.
Cornelius så stolt på mig, blinkede til mig, vendte sig om og gik. Vi ses, min ven!

Til jer, som har været så søde at spørge til Keeva, hendes mave og sarte system. Hun har det fint nu. Det er nu 3. dag at hun ikke kaster op! Den virker, vores kur, vi kender vejen. Syrehæmmer, Antepsin mikstur og skånekost, som jeg fortsætter med en lille uges tid endnu. Så går vi langsomt over til normal mad igen. Når jeg går med tur Keeva, så er hun udstyret med en dåse (ja, en dåse!), som hun gerne bærer på, ikke slipper og dermed ikke kan snaske.

5 kommentarer:

  1. Du formulerer dig så fantastisk Megan. Jeg er sikker på du fik sagt din mening på "den rigtige måde" Jeg er også fan af at tage ansvar.

    Hvor er det godt at høre, at det går fremad med Keeva. Gider hun virkelig slæbe på en dåse når hun er ude at gå? Kenzo tror vi skal have hans aktiveringskugle med på gå-ture men den gider jeg altså ikke slæbe på for jeg ved han smider den 50 gange når der skal gåes spor og hvad ved jeg. Håber hendes mave snart er god igen. God dag til dig søde Megan. Knus

    SvarSlet
  2. Kære Megan.
    Godt du ikke fik slugt den kamel.
    Som leder ved man som regel, hvem synderen er, så det er tøset at give en skideballe kollektivt.. Det er en halv struds er det.

    SvarSlet
  3. Bra du ikke fikk slukt din kamel men fikk sagt det du mente på en god måte. Trenger ikke alltid være like enkelt å være sakelig når man er sint...

    Så bra Keeva er bra, lurt å la henne bære en dåse på tur:) Labradorer elsker jo å bære på ting:))
    Ønsker deg en flott dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Kære Megan,

    Det lyder som om du håndterede situationen helt overlegent og du kan være stolt af dig selv!

    Sejt. Jeg tror dine kollegaer er glade for dig!

    Knus Karina

    SvarSlet
  5. Har tru på at ein alltid kjem lengst med å lene seg tilbake og leite tter dei rette orda ! Høyrest ut som du har grunn til å vera stolt av deg sjølv ! Ønsker deg bedre arbeidsdager resten av veka !!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.