torsdag den 11. februar 2010

Svært at forstå


Jeg har et princip. Mine hunde er alene hjemme mange timer om dagen. Jeg går en god tur med dem om morgenen og når jeg kommer hjem fra arbejde. Og har de været alene hjemme hele dagen, så går jeg ikke ud igen om aftenen, med mindre kæresten da er hjemme eller jeg har nogen til at tage sig af dem. Sådan har det altid været! Det er svært for nogen at forstå. Kæresten stod uforstående med en middagsinvitation til i morgen kl. 17:30. Jeg ville akkurat kunne nå hjem, kaste mig ud i en gåtur med hundene, fodre og så forlade dem igen hele aften. Det siger jeg nej tak til!
Jeg holder fast ved mit princip. Jeg har valgt at have hund og tager mit ansvar. De skal ikke være alene en hel dag og så tilmed en hel aften. Så kæresten tager alene ud i morgen aften. Populær er jeg vel ikke, men for mig er det det rigtige!

5 kommentarer:

  1. Kære Megan

    Jeg har respekt for mennesker der tør sige nej også selvom det ikke er populært. Det er vigtigt at lytte til sin indre stemme.
    Jeg synes det er stærkt du holder fast.
    Selv er jeg ikke særlig god til at sige nej, men jeg prøver at blive bedre til det. For det er en menneskeret og i virkeligheden også bedre at sige fra i stedet for at være halvt tilstede ved et arrangement.
    Dine hunde er heldige at have dig!
    God aften
    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Og jeg ville gøre det samme som dig - til hver en tid. Dog har jeg en kortere arbejdsdag så det er måske også lettere. Jeg har ikke hund for at han skal være alene en hel dag! God holdning du har! Helt enig. Knus

    SvarSlet
  3. Veldig bra!! Vi forlater aldri Major slik. Jeg har heller aldri vært i syden feks. HAr hund og hytte, da reiser vi på hytta, der trives vi og hund:) Er så enig med deg, så får du heller være litt upopulær i kveld:) Men det går over skal du se:)
    Nydelig bilde, en slik gul labrador vokste jeg opp sammen med. Hun het Lucy:)
    Nyt kvelden med hundene dine, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Karina, der er simpelthen nogle principper, som jeg bare ikke kan gå på kompromis med! Det er noget med en mavefornemmelse og noget, jeg har besluttet, fordi det nødvendigvis må og skal være sådan. Hundene betyder meget for mig og jeg går ikke på kompromis med deres velvære. Selvfølgelig kunne de sagtens "tåle" at være alene igen efter en hel dag, men det er ikke rigtigt. De længes efter selskab og bliver megaglade, når jeg kommer hjem, så skal vi gå tur, spise og hygge.
    Og ja, det er vigtigt også at kunne sige nej! Sætte nogle grænser for, hvad man kan og vil. Det er en god ting at lære, for med tiden bliver nogle ting lettere ... også det at sige nej! :0) Jeg bliver hjemme i aften og holder pigeaften med hundetøserne! ;-)

    Anette, godt du har det ligeså med Kenzo. Man er nødt til at have en ordentlig standard i forhold til sine omgivelser, både voksne, børn og dyr.

    Major&Meg, ja nogle gange bliver man upopulær, men sådan må det være. Godt du har det ligesom mig! Ja, labradoren er jo min gule tøs Josie. Hun er 10 år og en skøn hund :0)

    God dag til jer alle, kh Megan

    SvarSlet
  5. Kære Megan

    DEJLIGT du står fast på det du ved er det rigtige. Og DEJLIGT at så mange forstår det. Måske forstår din kæreste det ikke og måske heller ikke dem der inviterede jer. Andre forstår det nemt. Ser det som en naturlig ting, at du må vælge sådan.

    Jeg savner ofte den forståelse ... også fra dem jeg holder af. Oplever faktisk at andre mennesker mener, at det er helt okay at de ikke spørger til noget jeg har fortalt har betydning for mig, husker mærkedage, respekterer min sorg over mistede familiemedlemmer ... FORDI MIN FAMILIE BESTÅR JO BARE AF HUNDE, HESTE, KATTE OG GEDER. For det meste bliver jeg ikke ramt (har lært ikke at forvente noget i den retning), men det sker jeg bliver vildt ked af det. Jeg kan jo nemt sætte mig ind i andres glæder og værdier. Behøver ikke at være enig, behøver bare at se, lytte og mærke deres glæde. Hvorfor er det så svært den anden vej rundt? Ikke et spørgsmål der skal besvares ... "bare" noget jeg har tænkt en del over.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.