søndag den 7. februar 2010

Huset


Det er på tide at begynde at blogge lidt om huset. Huset som vi kalder Bavnehøj. Det ligger på Bavnehøj. Og dér skal vi bo! Istandsættelsen har været i gang længe. Rigtig længe. Lidt for længe. Min tålmodighed slap op sidste sommer, så vi havde en alvorlig snak om denne ventetid. Om mine flyttekasser, som på 5. år står opmagasineret over i laden. Om min sofa, min seng og mine billeder, der har stået altfor længe og bare ventet på, at vi fik et fælles hjem. At jeg igen kom på indretningsbanen. Vi kom til enighed.
I skrivende stund har vi håndværkere, som dagligt arbejder på huset. Der er varmt indendøre, vi har fået indlagt jordvarme. I går vovede jeg mig med ud for at se, hvordan det går og jeg blev glædelig overrasket. De er nået langt. Nu kan man begynde at glæde sig. Vi skal flytte ind i år og gerne på denne side af sommeren. Hvis alt går vel. Køkkenet blev installeret for to år siden. Heldigvis er det et klassisk landkøkken som passer til huset og som ikke går af mode. Vi forsøger at holde det hele i den landlige stil. Sådan da. I køkkenet er alle hårde hvidevarer på plads. Snart ... skal vi på plads og flytte fra dette lille hus til det store på Bavnehøj. Her er lidt øjebliksbilleder. Behøver jeg at sige det? Men jeg gør det! Jeg glæder mig!





9 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,
    Da jeg først så billedet på dit indlæg, tænkte jeg, hvorfor vil du da flytte fra det smukke hus. Men da jeg så læste videre kunne jeg forstå, det er HUSET i skal flytte til.
    Det er vel nok fint. Hvis det var mig, ville jeg have enormt svært ved at tøjle min utålmodighed. Så jeg forstår dig.
    Der er nu noget ved ældre huse, som sådan et type hus fra 80'erne har svært ved at hamle op med....
    Alt godt kommer til den som venter, er det ikke sådan man siger?
    Glæder mig til at se sommerbilleder fra stedet. Mon der er en god have/grund til huset? Gamle træer og bede?
    Også god søndag til dig og dine
    Kh karina

    SvarSlet
  2. Jeg kunne ikke vente på det gode, jeg ville være i gang med spartle og så videre, men jeg ved hvordan det ikke er dig. Det bliver skønt for jer begge :-)
    Jeg skal nok hjælpe med at flytte, bare sig til.

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå du er noget utålmodig. Det har da også stået på længe. Håber håndværkerne snart bliver færdige så i kan flytte ind i huset. Knus og god søndag.

    SvarSlet
  4. Dejligt med noget at glæde sig til. Det bliver sommer en gang i Danmark og så skal du flytte ind i dit hus, skønt :-)

    SvarSlet
  5. AI...så stilig:)) Skjønner meget godt du gleder deg. Håper dere får flyttet inn før sommeren. Av og til må man ta en alvorsprat for å komme i gang:)
    Håper jeg får se mere:)
    Ha en flott søndag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Det ser jo fantastisk ud. Og sikke en kakkelovn. Er den oprindelig fra, da huset blev bygget? Jeg kan godt forstå, at du er utålmodig. Hvis man har lidt for lidt plads, kan lidt rod og tingenes manglende plads gå én lidt på nerverne i hverdagen, når man får et flip...
    Det bliver jo toppen. :-)

    SvarSlet
  7. PS. Glemte lige at spørge til jeres jordvarmeanlæg. Hvad kommer I til at supplere med? Og hvad har det kostet at få lagt? Sådan cirkus... vi overvejer at overveje :-) alternativ opvarmning.

    SvarSlet
  8. Hej Katrine, ja det bliver så fedt med det hus. Vi har ikke meget plads her nu og som du skriver, kan der let blivet rodet m.m.
    Vi kommer ikke til at supplere i forhold til jordvarmen! Den opvarmning klarer nemt hele huset (som er på knap 300 m2).
    Prisen må jeg lige høre kæresten om, den kan jeg ikke på stående fod. Du hører nærmere :0)

    SvarSlet
  9. Hvor er det et smukt hus - jeg kan godt forstå, at du glæder dig... og er noget utålmodig! Mænd er vist ikke så utålmodige for at kunne indrette og flytte ind :-)

    Men at kunne forestille sig at sidde der til sommer - uden sne... det er en dejlig tanke!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.