fredag den 12. februar 2010

Frisørfredag

I dag har jeg en god aftale efter arbejde. Jeg skal til frisør. Min frisør har startet sin egen salon op i Sorø og det er nu tid til endnu et besøg hos hende. Sådan en aftale plejer at være hyggelig. Vi kender efterhånden hinanden lidt og har nogle gode små samtaler. Lægger min tillid i hendes hænder, for jeg ved, at hun kan trylle med mit hår. Forandringer er aldrig så stor, for jeg har jo langt hår, men der skal klippes etager og spidser og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan det bliver. Langt fra. Men min frisør ved besked!
Det er virkelig en F-dag i dag. Fredag, februar, frisør. Der kan sikkert findes mange andre gode ord med f, som kunne passe på denne dag, men jeg nøjes med de 3 lige nu. 3 gode ord til morgenkaffen.
Det er endnu en kold morgen. Bilen er klædt i isfrakke og vejene er glatte. Jeg gik forsigtigt tur med hundene, min ånde som tågeskyer i pandelampen, min koncentration stor for ikke at træde forkert. Vej, is, sne. Hvad er hvad? I mørke er alle katte grå. Godt jeg har pandelampen. Et par gange var jeg ved at miste fodfæstet. Klarede den.
Mine Icebugs ligger stadig godt og grundigt i tolden i Norge. Det viser sig, at butikken har glemt at sende toldpapirerne med. Jeg har haft en længere korrespondance med forretningen i går, Marie er vældig sød og sender mig links til alternativer, men det viser sig jo, at jeg har bestilt de rigtige sko for mig. Jeg skal løbe meget på landevej og har brug for lidt pronationsstøtte. I går blev vi enige om, at Marie skulle faxe papirerne til toldmyndighedernei lufthavnen, så mine Icebugs kan komme ud på deres rejse til destination Danmark. Til min adresse. Til mig. Jeg krydser fingre. For det kan vel nås endnu. Det er stadig vinter og jeg længes efter en god løbetur uden faldrisiko. Endnu et f-ord til denne frisør fredag.

7 kommentarer:

  1. Godmorgen, Megan, jeg krydser fingre for din sko - men hvor er det ærgerligt, at du skal have alt det besvær.
    Ha' en dejlig fredag i februar med frisørbesøg!

    SvarSlet
  2. Selvom det er en ringe trøst; så er den lange vinter da i det mindste god for, at kan nå at få afprøvet dine sko. Jeg er desværre sikker på, at den ikke er ovre før tolderne er færdige med din pakke!

    Jeg måtte skifte frisør, da min 'elskede' Enrique lukkede sin salon - og uden at fortælle mig det endda!!!! Det er slet ikke det samme længere - ikke et ord siger han til mig ham den nye; godt nok tager det ikke lang tid med mit superkorte hår - men det skal til gengæld gøres hver 4. uge.

    Håber, at du får en dejlig fredag eftermiddag med frisøren :-)

    SvarSlet
  3. Håber du bliver smuk hos frisøren i dag.
    Og vil nyde at blive nusset om.
    (du inspirerede med dit indlæg, så nu har jeg også bestilt tid ;) )

    God weekend - jeg trænger, mon ikke også du gør?

    Kh karina

    SvarSlet
  4. Å gå til frisør er deilig:) Jeg har kort hår og må besøke frisøren titt og ofte. Deilige fredag..
    Men så irritabelt med de skoene da..nå som du har blankis og greier. Jeg hadde ikke klart meg uten mine. Is is is...over alt. Håper det ordner seg.
    Nyt fortsettelsen av dagen også, riktig god helg. Klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Hej igen

    Hvilket nummer på En Samling kan du bedst lide Megan?
    Jeg kan rigtig godt lide nr. 5 og nr. 14. Men der er nu rigtig mange gode numre på den cd. Har også købt den til mig selv nu. Det er en må eje.

    Den cd med Sting, du har skrevet om. er det den der hedder "A winters tale"? Jeg har set den flere gange på bib. men der er altid reserveringer på.

    God fredag :)

    SvarSlet
  6. Hej Karina
    Det er et svært spørgsmål! :0) Jeg synes faktisk hele CD'en er rigtig god. Jeg har faktisk slet ikke tænkt i favoritter, men jeg må lige lytte igen. Så skal jeg forsøge! :0) Kan godt forstå du har købt den. Den er super dejlig at lytte til. Luftig og fyldig på én gang. Den CD med Sting er netop "A Winter's Tale". Den er skøn! Jeg er ret vild med Sting og denne er ingen undtagelse. Dejligt med vintermusik.

    Jeg har lige spist. Middag alene og ret hyggeligt. Nudler med rejer og masser af grønt. Dertil et godt glad rødvin. Kæresten er jo i byen. Jeg hygger med hundene ;-)

    SvarSlet
  7. Nille, det er surt at din frisør har "forladt dig"! Det er tarveligt. Som frisør bør man også vide, at man har stor betydning for sine kunder, og nyder en fortrolighed, som man bør værdsætte! Jeg er ret vild med min frisør. Hun er sød og virkelig dygtig. Har en masse hyggelig snak, mens hun klipper og tørrer. Har aftalt, at jeg næste gang skal have honningfarvede og lyse striber i håret. Spændende! :0)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.