lørdag den 6. februar 2010

Drømmer om stokroser


Rundt omkring på bloggene drømmes der. Mange længes efter forår og kigger forgæves rundt om hjørnet efter de første tegn. Men februar har en hed affære med vinteren og slipper ikke sit tag så let. Eller man skulle måske sige en kold affære? For der blæser en strid kold vind, som synger drilsk i trætoppene og husmuren. Februar danser med, griner og hygger sig gevaldigt. Hun har været ude det meste af natten, hun har festet og flirtet med elementerne. Jeg håber, at hun er ved at være lidt træt og snart vil gå til ro på sit kammer. Slappe lidt af.
I mens drømmer jeg også lidt om sommeren. Om varme sommerdage i sommerhuset i Nordsjælland. Mors sommerhus. Vores sommerhus. Og de smukke blomster i haven. Jeg længes især efter stokroser. Dem elsker jeg! Drømmene har vi. Og foråret kommer. Når det er tid.

6 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan. Det er et smukt billede, som møder os hos dig her til morgen. Jeg glæder mig - som alle jer andre - også til foråret og varmen. Det er koldt her til morgen hos os. Vi tænder op, putter os og tager en langsom lørdag morgen.
    Kan du have en god lørdag? Skal vi håbe på lidt sol senere?
    Kh Katrine

    SvarSlet
  2. Kære Lene
    Ja, men det kommer snart.

    SvarSlet
  3. Kære Megan,

    Jeg må indrømme at jeg også er ved at miste modet en lille smule mht vinteren. Jeg har ellers været god og optimistisk i år....men det er svært, når det er så koldt hver dag. Men så tænker jeg på alle de mennesker der har det ligesom jeg. Når der er mange gode mennesker som længes efter foråret og deler en slags kollektiv længsel, så er det ikke så slemt.

    Tænker også at uanset hvor hårdfør denne vinter bliver, så er det stensikkert at lyset vender tilbage. Og på et eller andet tidspunkt får den magten!!!

    Hvornår mon du skal begynde at træne rally med dine hunde igen? Eller det er måske slut?

    God weekend

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Nydelig rose:) Mange lengter ja...men det er som du skriver februar og vi har mye vinter igjen:) Hos oss har det vært vår i luften i dag. Nyte nyte....
    Ha en fin lørdagskveld, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Karina, du må ikke miste modet! I dag var det lyst indtil kl. 17:30. Der kommer mere og mere lys hver dag og det er anderledes. Mere lyst. Jeg håber at du kommer helskindet igennem. Nyd de ting, der er for hånden. Dine løbeture. Kæresten. God mad og et glas rødvin nu og da.
    Jeg skal fortsætte til rally med Keeva, men venter til det er forår. Det er for koldt nu, synes jeg.
    Mine Icebugs kom ikke i dag! Øv.
    God aften. Hyg dig. Kh Megan

    Major&Meg, har lige besøgt din blog og fået forårsfornemmelser. Så fine billeder I fik taget dér! God aften til dig og dine.

    Kh Megan

    SvarSlet
  6. Flott rose!
    Ja, man lengter litt etter sol og varme gjenom den lange vinteren, men vi må nok bare smøre oss med tålmodighet en stund til... :)

    Ja, det er deilig med rolige fredagskvelder...det setter vi alle 4 stor pris på.

    Jeg ønsker deg en herlig lørdagskveld!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.