torsdag den 25. februar 2010

Det gale vanvid


eller hvordan en 46-årig kvinde besluttede sig for at løbe afsted i det værste søle-sjap i mands minde.
Jeg har tit beundret folk, som bare gør det. Gør skøre ting, fordi de har lyst. Fordi de kan. Folk, som ikke tænker så meget over, om det nu også er klogt eller fornuftigt, men som griber øjeblikket og får sig en på opleveren. Noget, som måske kan forundre mange. Få dem til at ryste på hovedet. De fornuftige.
Der var måske ikke meget fornuft i min 5 kilometers Icebug løbetur her til eftermiddag. Men der var et vist eventyr over det! Jeg besluttede mig for bare at gøre det, på med løbesko og mine isblå icebugs. På med joggingbælte og hund foran. Så ud i det. Vejen sejler i søl og sjap. Der er sne og der er is og så er der alt det ind imellem. En del vand. Jeg løb gennem det og blev fuldstændig sprøjtet til, når en bil passerede. Høstede forundrede blikket. Sikkert også et "hun har vist knald i låget", men det kunne jeg heldigvis ikke høre. Og jeg havde vist også været ligeglad. Det var faktisk meget sjovt. Skørt og sjovt. Det gik ikke så stærk endda, for det var tungt, den dybe tøsne greb mig om anklerne og prøvede at stoppe mig. Det lykkedes ikke men det tog lidt af farten. Pyt. Jeg gjorde det!
Nu vil jeg lave frikadeller. Det er der sikkert mere fornuft i. Det synes kæresten i hvert fald :0)

5 kommentarer:

  1. Hehe...litt av en tur!
    Du er sporty, - det skal du ha.

    Jeg har hatt en deilig fridag, og kost meg inn med god varme i ovnen, masse kaffe og god bok.
    Danske frikadeller er deilig, - jeg kommer til deg på aftensmat :-)

    SvarSlet
  2. Herlig, nå ser jeg du har fått icebug i hus:) Så bra du er fornøyd. De gir et godt feste:)
    Man skal ta noen sjanser en gang i blant:)
    Nyt frikadellene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Jamen det er jo så fedt og sjovt at være lidt "over the edge" en gang imellem. Finde legebarnet frem igen, og det er jo netop at lade være med at tænke praktisk og fornuftigt, men at kaste sig ud i et vejr og vejføre, som skal takles. :-D

    Jeg har altid lyst til at løbe ud i voldsomt sne- eller regnvejr. (Og det første har der så været riiiiigelige muligheder for denne vinter og jeg har også udnyttet flere af dem) Der er noget fandenivoldsk over at ville tæmme eller besejre elementerne. Man bliver høj af det, griner måske endda højt på turen og har en glæde og energi, når man kommer hjem.

    Good for you, Megan! :-D

    Knus Katrine

    PS. Frikadunserne ser for gode ud.....

    SvarSlet
  4. Hei. Tusen takk for koselig hilsen hos meg. Gøy å oppdage nye blogger, så mange flotte bilder på bloggen din! Den løpeturen hørtes litt skummel ut, men forstår du hadde godt fottøy. :-)

    SvarSlet
  5. Hej igen,

    Nike's slogan - just do it! Enkelt og motiverende.
    Fedt du kom afsted og var ligeglad med fornuften og andre folk evt undren.
    Håber frikadellerne bliver gode. Snart nærmer weekenden sig igen. Skønt.
    God aften til dig
    Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.