mandag den 18. januar 2010

Vintermorgen og brat opvågning

Brat ópvågning kl. 3 i nat. Kærestens telefon ringede. Det føles lidt som et mareridt, når man vækkes fra sin gode søvn ved telefonen, men vi vidste jo begge, hvad det betød. Han skulle ud og køre sneplov. Han er stadig ude. Ude i sneen og der er faktisk faldet en del. Ikke just en drømmemorgen! For det første kunne jeg ikke falde i søvn igen efter den bratte opvågning. Der gik mindst en time, hvor tanker tog over fra de søde drømme ... og hvor jeg lå og vendte og drejede mig. Endelig sov jeg. For at blive vækket af mit eget vækkeur til en morgen klædt i hvidt. Ikke just en elskovsnat!
Nu sidder jeg her og er en smule træt. Jeg har gået med hundene gennem sneen på marken og jeg har fjernet sne fra min bil. Jeg er spændt på vejene derude. Alt er hvidt igen. Januar giver ikke op så let. Hun er sprængfyldt af vinterlig energi og hun har masser af sne på programmet. Jeg tænker, at sneen havde været mere velkommen i weekenden, hvor vi ikke absolut skulle ud at køre. Men januar ryster på hovedet. Næh min ven, så let skal det ikke være!
Nej, det skal ikke være så let endda. I Nordnorge er der nu 3 dage til solen kigger forbi igen. 3. Mit yndlingstal. Jeg ser frem til beskrivelsen hos Eirin, når vi kommer så vidt. Lige nu må jeg tage mig gevaldigt sammen. Bare gøre det!

6 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,
    Sikke et tidspunkt at blive vækket på men sådan er det vel når der skal ryddes sne. Her er ikke faldet mere sne men det er vist ret glat. Jeg holder mig inde.. igen i dag :P God dag til dig ;-) Knus

    SvarSlet
  2. Er det ikke smukt med alt det hvide, Megan? Smukt, men besværligt, når vi skal på job. Jeg var næsten dobbelt så længe om turen, som ellers. Håber du holder dig vågne, for det var da en værre nat, du havde ;-)

    SvarSlet
  3. Sneen er en værre en. Dumt ikke at få sovet. Som der står på min the "Hvis du mister en time om natten, må du jage efter den hele dagen." En eller anden Richard Whafeley... Har prøvet at google ham, men måske var han bare økonom...elller noget...Aner det ikke . God mandag Lene.

    SvarSlet
  4. Elsker vinter når det er snø og kaldt, som regel er det slaps, regn og is hos oss, men i år har vinteren vært skjønn. Nedsnøa bil derimot er ikkje noko lækkert i det heiletatt.
    Du skriver så bra att det er som musikk i ørene mine.
    Ha ein fin Mandag:-)

    SvarSlet
  5. Har I fået mere sne???? Det er en meget ivrig januar-dame i år - og hun ser ud til at have bidt sig fast nordpå. I morges gik jeg til sporvognen og lagde mærke til, at gadelygterne var slukkede - der var lys nok! Det var mildt - og skønt... som om, at sidste uges mareridt var år tilbage.

    Håber, at du får en blid søvn i nat :-)

    SvarSlet
  6. Vel tidlig å våkne kl. 03 om natten:) Men snøplogene må ut, håper du kom deg vel på jobb. Her har vinden gitt seg..sola skinner og det er vakkert.
    Ønsker deg en fin dag, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.