tirsdag den 19. januar 2010

Vinterkvinde


En ny dag er i gang. I dag lover jeg mine søde blogvenner, at jeg ikke vil græde over smukke sange i bilen på ven til arbejde. Jeg skal forsøge at lade være! Og Karina, nej der er vist ingen fare for, at jeg fælder en tåre til den dér med Peter Belli om lastbilschaufføren! :0)
Jeg har gået gennem sneen over markerne med mine hunde. Lidt på cruise-control. Bare lidt. Synes ikke jeg er helt vågen i dag. Det er mælkehvidt derude, som en slags magisk tåge, der indhyller landskabet og holder det tilbage. Det er ikke koldt. Tror jeg er blevet hærdet. Når det kun er minus 1 grad, så synes jeg ikke længere, at det er koldt. Sikke da en vinterkvinde jeg er blevet til. Maskeret som januar. Men håber jeg, ikke helt så kold endda ...
I dag skal jeg på kursus i billedbehandling. Photoshop Elements. Det ser jeg frem til. En lidt anderledes måde at tilbringe formiddagen og lidt af eftermiddagen på.
Vi er nået til januars 19. dag. Jeg tænker tanker og græder tårer, men jeg er ikke ked af det. Jeg lader mig bare påvirke i øjeblikket. I mit hoved og min mave sker der ting, som vedrører fremtiden ... små spirer som de allerførste knopper på buskene efter en lang vinter. Som vintergækker, der titter frem i sneen. Og så savner jeg min far og min gode ven, som har forladt os til fordel for den anden side.
Nu må jeg i gang med min dag og mit kursus. Drikke min kaffe og kaste mig ud i morgenens andre rutiner. Vinterkvinde på cruise-kontrol.

3 kommentarer:

  1. Godmorgen, Megan, den mørke morgen giver også mig vemodige tanker om dem, der har forladt os. Jeg håber, du får et udbytteligt kursus - det lyder spændende og er netop det program, jeg også bruger.

    Ha' en dejlig tirsdag!

    SvarSlet
  2. Nå er du vel i full gang med kurs:) Deilig å få gjøre noe annet en dag. Snø og kulde ja...her silregner det i dag. Kaldt hardt regn.
    Håper dagen din blir en fin dag:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Det lyder spændende med dit kursus - håber det er godt. Heldigvis begynder dagene at blive lidt længere - det er skønt. Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.