torsdag den 7. januar 2010

Vinter på pensionatet

Der er stjerner på himlen. Der er noget af månen, som titter frem og ned på et hvidt frostlandskab, hvor pandelampen er ganske unødvendig. Der er lys i mørket.
Jeg har gået med hundene. Det er en frisk kold tur så tidligt på morgenen. Nogle gange bliver jeg decideret frisk af turen, men i dag er jeg vist bare træt. Synes at vækkeuret var ganske ubamhjertig, da det insisterede kl. 05:30. Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, ikke allerede!? Men det var rigtigt. Nu sidder jeg her over morgenkaffen på en tidlig torsdag morgen, hvor vinteren er flyttet ind på pensionatet og siger, at hun bliver et godt stykke tid. Hun har indrettet sit værelse med helt egne ting, vinterting i hvidt og frostklart.
Hm, tænker jeg, ja sådan er det jo. Hun plejer at komme i januar. Nogle gange kommer hun senere, bliver forsinket og dukker kun op for at blive ganske kort tid. Den rigtige vinter altså. Denne gang har hun en del bagage med og ganske veltilfreds ud. Jeg kan ligeså godt blive venner med hende. Nyde hendes besøg og kvittere med gæstfrihed.
Det har ikke sneet i nat, så vejene skulle være helt fine. Ikke som i Nordjylland, hvor mange er sneet inde, skoler er lukkede og hverdagen har taget en hel anden drejning. Her drejer vejen af mod Sorø og går lige ud et godt stykke ... lige til jobbet.

3 kommentarer:

  1. Godmorgen, Megan :-) Nu er det godt, at vi ikke bor i Nordjylland, hvor der er snekaos. Men hvor er det smuk med sneen, og det virker jo som om, vinteren har bidt sig fast ...
    Ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  2. Så fint du skrev i dag, jeg ble så glad av å lese. Tror du har rett, vi må bare bli venner med vinteren og by på gjestfrihet. Jeg er ikke så glad i vinteren, den er så lang her hos oss. Oktober - og ut april. Men jeg har lovet min datter å starte med å si at jeg liker den. ;-)
    I dag har jeg skrevet om små enkle gleder, det må man ha. ;-)
    Alt godt fra Eirin

    SvarSlet
  3. Godt skrevet, vinteren må man bare være venner med:) Alt annet vil være dumt, da vi ikke får gjort noe med den. Jeg nyter de kalde dagene men Major gjør ikke det.
    Ha en fin dag på jobb, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.