tirsdag den 12. januar 2010

Tilbageblik

Det sner og det har det gjort det meste af dagen. Vejene var nogenlunde at køre på, da jeg skulle hjem fra arbejde, men hvis det fortsætter som nu, så ender det nok med sneglefart i morgen og sneplov-kørsel for kæresten. Vi må se.
Aftenen har gjort sit indtog. Jeg slapper af og ser frem til en god krimi. Min skotske favorit Taggart ... jeg elsker at se den og har købt adskillige afsnit på DVD. Kan se dem igen og igen. Jeg boede jo selv i Glasgow i et par år tilbage i 90'erne og hver gang er det skønt med gensynet med både byen og sproget. Tror snart jeg må derop igen ... til bonny Scotland. Kan godt savne det lidt engang i mellem. Så ung jeg var dengang! :0)
Nu er jeg imidlertid bybo på landet og det trives jeg jo også ganske godt med. Nogle gange, når jeg kører på arbejde, tænker jeg: Hvordan er jeg havnet her? Her kører jeg på vej til arbejde af små snoede veje omgivet af marker og kun enkelte huse. Engang var det bare en tanke. En mulighed. Noget, som jeg gerne ville, sådan dybest inde, men som syntes uoverskueligt, langt væk, nærmest umuligt. Landet. Mig? Hvorfor skulle en bybo sadle om? Og hvordan?
Tiden er gået og her er jeg. Det er blevet, som jeg forestillede mig dengang. Jeg har forladt København, mit elskede Frederiksberg, og bor herude hvor kragerne vender. Jeg trives med det. Jeg nyder landet, markerne, at bo i hus med have. Jeg nyder stilheden, som i dag, hvor jeg gik med hunden på marken gennem sneen. Som når jeg lægger mig til at sove og kan lytte til vinden, hvis den synger derude. Ingen billarm. Ingen naboer, som spiller høj musik eller begræder tabt kærlighed til "sølvstænk i dit gyldne hår". Det savner jeg bestemt ikke!
Jeg er en bybo på landet. En bybo, som bliver mere og mere landlig. Og dog. Men jeg trives!

2 kommentarer:

  1. Jeg er jo også bybo på landet...og jeg savner ikke bylivet! Jeg nyter stillheten, den friske luften og åpent landskap. En drøm vi har hatt i mange år...plutselig åpnet muligheten seg. Stor glede..
    Nyt kvelden din på landet..så håper jeg det slutter og snø snart hos deg:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Jeg var først bybo, så blev jeg parcelbo og ny er jeg landbo. Og det sidste passer også mig bedst. Jeg elsker også den friske luft, stilheden, blikket ud over markerne, højden til himlen og lyden af vinden i træerne. Men jeg kan savne byen. Det er vidunderligt at komme ind til Østerbro igen eller helt ind til den indre by og mærke byens puls. Så tænker jeg, at vi da flytter tilbage på et tidspunkt.... Men hvis jeg skal være ærlig, tror jeg det ikke. Man bliver vænnet til det her. Så meget at man faktisk bliver...
    God aften til dig. :-)
    Kh Katrine

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.