lørdag den 16. januar 2010

Vintermelodi

Jeg hørte det, så snart jeg vågnede. Det stormer derude ... igen, endnu. Lyset er kommet, men det er ikke rigtig lyst. Der står indedag malet på den gråsorte himmel. Men det er lørdag og vi har lagt lidt planer. Kæresten og jeg tager en tur til Slagelse her til formiddag. Det er ikke en by, jeg har kender ret godt. Faktisk slet ikke. Har vel kun været der et par gange, selvom jeg nu har boet her på Midtsjælland i snart 5 år. Måske fordi Slagelse ikke har formået at gøre indtryk? Nu får den chancen igen, Slagelse. Vi skal bare kigge lidt, hygge lidt, købe ind. Skal være tilbage ved 13-tiden, for der kommer min ex med Josie, som nu skal være hos os i et stykke tid. Noget vi som altid ser frem tid!
Vinden synger sin vintermelodi derude. Jeg synes pludselig at jeg har hørt rigeligt af den sang. Er faktisk ved at være lidt træt af den! Måske var det en ørehænger i et par uge, det barske kolde vintervejr, men nu holder melodien ligesom ikke længere. Synes endda det lyder en smule falsk! Januar griner af mig. Der er mere musik, hvor det kommer fra. Meget mere endda. Det er altfor tidligt at være træt af vinden, vinteren ... og januar. Jeg har stadig halvdelen af mine dage tilbage. Og når jeg drager afsted, så kommer min gode veninde februar og selvom hun er lille og kort, skal man såmænd ikke tage fejl af hende. Hun kan nogle ting. Så det ...

10 kommentarer:

  1. Godmorgen Megan,

    Ja af og til kan det holde hårdt at bevare optimismen mht vinteren.
    Men jeg tror det bliver fint, hvis/når vi får et frisk drys af hvidt igen. Lige nu ser det lidt trøstesløst ud, og ja det er koldt og det varer mange dage inden det ændre sig.... vi nordboer må være hårdføre.

    Det må også være sejt, når man som dig skal ud og gå mange ture. Jeg håber virkelig du tager skitøj på....

    Man burde tage en smut til Thailand hver januar....

    Jeg har købt en frisk portion d-vitaminer m. calcium, jeg føler det virker. Jeg plejer at være ret modløs i januar og februar.... Men indtil videre går det bedre i år.

    Man må høre noget godt musik. Kender du Thomas Dybdal? Min søster anbefalede - rettere befalede mig at lytte til "En samling", jeg har hørt den nogle gange, og det er meget stemningsfuldt og fint. Det giver mig en behagelig velvære at lytte til. Den kan lånes på bib,

    Jeg tror, Josie's hjemkomst vil gøre godt og det lyder til en dejlig lørdag i har foran jer. Håber Slagelse indeholder nogle skjulte skatte, du bare ikke har opdaget endnu :)

    Kh til dig og dine

    SvarSlet
  2. Karina, du har ret. Det kan være svært at bevare optimismen som sådan ... eller i hvert fald energien. Jeg synes jeg er noget træt i øjeblikket. Kunne bare sove. Jeg har lige købt D-vitatmin for at supplere lidt og håber, at det giver lidt "friskhed". Måske er vinteren mest til indendørs sysler, gode bøger og musik. Nej, jeg kender ikke Thomas Dybdal, men vil da bestemt prøve at lytte så. Kunne jo downloade lidt til min Ipod :0)
    Vi må se, hvad Slagelse kan byde på, ja ...
    Ja, jeg har godt varmt tøj til alle mine ture. Det er bestemt nødvendigt. Jeg er vældig glad for de nye skihandsker, de gør en god varm forskel!!!
    God lørdag til dig også.
    KH Megan

    SvarSlet
  3. Du har SÅ ret mht. vinterhimlen på denne lørdag. Det er jo nærmest tusmørke allerede inden dagen får ordentlig fat. Jeg gætter på, at der bliver indedag med spredte aktiviteter her hos os, men ved nærmere eftertanke er det vist i orden.
    Dejligt at I skal have Josie hjem for et stykke tid. Så er der "kun" tre at gå med. :-) Jeg glæder mig allerede til, at vi skal passe Tim, gode venners formel 1, i uge 6-7, for så er der lidt mere sjov for Karla, og det er bare hyggeligt med flere...
    God lørdag til dig.
    Kh Katrine

    SvarSlet
  4. Jeg drømmer også om varmere vejr. Min led gider ikke den kulde længere men sådan er det hvert år. Jeg ta´r mig også (endnu) en dag inde - feberen er aftagende og humøret begynder at blive bedre. Kan godt forstå du glæder dig til Josie kommer hjem - så er alle 3 hundepiger samlet igen ;-) Knus og god lørdag til jer.

    SvarSlet
  5. Vi har det samme været her...vinden uler og veien har blitt til dyner med snø..jeg er glad vi bare skal være hjemme i dag. Vi er midtveis i januar...vi får trøste oss med at det går "rett vei".
    Kos dere på tur, ha en flott dag:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Jeg forstår dig så godt - jeg længes også efter foråret nu, efter sol og varme og en grøn have.

    Håber du har haft en god tur til Slagelse, ha' en rigtig god lørdag :)

    SvarSlet
  7. I dag er det poesi hos deg min venn! Jeg ser ofte ting med nye øyne når jeg har lest dine daglige betraktininger, takk for at du evner det. ;-)
    Måtte Slagelse vise deg sine små hemmeligheter og hviske deg små frekkheter i øret i dag. Ha en god lørdag videre. God klem fra Eirin.

    SvarSlet
  8. Hei igjen, min venn.
    Du skal få min historie. ;-)
    Hvis du sender meg en liten epost på eirin.bjornstad@gmail.com så kan jeg svare litt mer utfyldende om min jobb og mitt liv. ;-)
    Eirin

    SvarSlet
  9. Karina, ved du hvad. Jeg købte faktisk "Thomas Dybdahl" i Slagelse. Jeg var bare sikker på, at det ville være dejligt at lytte til, når du havde anbefalet det og det er ganske ret. Virkelig godt! Jeg vil altid sende dig en kærlig tanke, når jeg lytter til hans musik. Fortsat god lørdag! :0)

    Anette, dejligt du er i bedring! Håber du får en god og hyggelig lørdag.

    Katrine, ja der er lidt flere hundeture på programmet nu. Det er bare på med det varme tøj og så ud!

    Madame, du ønskes også en god lørdag med gode planer, kan jeg læse ...

    Meg, hvad hedder du mon rigtigt? :0) Også god dag til dig og Major i det norske!

    Eirin, jeg er glad for at mine ord inspirerer. Meget glad faktisk. Slagelse ... tja.

    SvarSlet
  10. Det vil jeg gøre, Eirin! :0)
    Men først skal jeg lige ud med alle hundene!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.