lørdag den 23. januar 2010

Sådan en januar morgen

Da jeg vågnede var det lyst. Det er første gang i meget lang tid. Det føles helt befriende. Som en hilsen fra foråret derude. Og januar har malet himlen i de smukkeste farver. Rødlige linjer på kryds og tværs og et lys. Det er tæt på at være det lys, som er, når solen står op og får lov til at skinne. Mon januar alligevel forbarmer sig og giver os lidt sol i dag? Det ville være dejligt. Jeg kan kun kapitulere. Hun er nu ikke så tosset endda, januar. Bedre end sit rygte.
Jeg har weekenden foran mig, kaffe i koppen og glade hunde, som venter på deres bid af kagen. Morgenmad, en lille tur ud i vejret. Så kommer alt det praktiske og kl. 14 kommer mor med toget.
Vi er nået til januars 23. dag. Der er mere lys nu. Se nu bare denne smukke lyse morgen, hvor klokken kun er 8 og lyset vokser og gror allevegne derude. Mellem træerne og i horisonten. Sådan en januar morgen kan jeg kun være glad og taknemmelig. For at være her. Her og nu.

1 kommentar:

  1. Lyset er deilig nå ja:) Du er oppe tidlig på en lørdag må jeg si:)
    Vi har ikke sol i dag....men det blåser ikke så kraftig...det er godt det:)
    Nyt dagen din, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.