tirsdag den 12. januar 2010

Morgentankerne

Mine morgentanker er blevet vigtige for mig. De der 15 minutter, hvor jeg sidder og kaffen og ved PC'en. Lader tanker blive til ord, som former sig til sætninger. Det giver en god start på dagen. Næsten som en slags terapi.
I dag har jeg sovet lidt for længe. Havde glemt at stille uret. Gik bare i gang med at læse "Det Forsvundne Tegn", da jeg kom i seng, læste og blev træt. Slukkede lyset. Sov. Det kostede et kvarter her til morgen. Heldigvis er mine hundepiger meget fleksible, så de havde ikke noget imod med at "nøjes" med en tur i haven. Vores have er ret stor, så man kan sagtens stavre lidt omkring. Vi legede i sneen og spillede bold. De legede et-tagfat og drønede rundt, mens sneen føg dem ørerne. Skønne tøser! Kæresten kommer ind hver dag til frokost, så har de minimum en halv time i haven og til aften tager vi så revance. Ud og gå en længere tur!
Men lige nu er det morgen, helliget kaffe og morgentanker. Knækbrød og juice.
Januar er i fuld gang. Vi nærmer os midten og dagen er tiltaget med ca. 30 minutter. Lyset er anderledes nu og det er ikke mørkt, når jeg har fri fra arbejde. Jeg kører hjem i lys. Ja, godt nok bliver det mørkt, mens jeg går tur med den første hund, men jeg når lige at snuse til noget, der på et tidspunkt udvikler sig til forår. Bare følge lyset.
Det har sneet i nat. Landskabet ser igen hvidt og rent ud. Min bil er dækket og kræver lidt rengøring, inden jeg kører afsted på job. Dagen er i gang.

6 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig også over, at det er lyst stadigvæk, når jeg er hjemme. Den halve time, dagen er blevet længere, kan virkelig mærkes :-)Og musvitterne er begyndt at synge - så måske er det snart forår?

    Ha' en dejlig dag, Megan!

    SvarSlet
  2. Lyset er merkbart lengre nå ja, det er deilig. Et kvarter kortere tid om morgenen er MYE..håper du rakk det du skulle:) Har gjort unna dagens første tur her også, i -4 og sol.
    Deilig vintervær...
    Ha en flott dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Det er utroligt hvad de hunde kan. For et par år siden var min mand på kursus så jeg skulle gå om morgenen med Kenzo. Jeg skulle på hospitalet til kontrol og kom selvfølgelig for sent om. De to nætter forinden havde jeg sovet dårligt ... alene :P Så måske var det derfor jeg havde glemt at stille vækkeuret men Kenzo klarede hurtigt hvad han skulle og så tog vi revanche om eftermiddagen. Så jeg nåede min aftale :P God dag til dig ;-) Knus

    SvarSlet
  4. Som du skrev om rutiner i går morges, så er det jo en af dine - og det lyder som en god måde at starte dagen på.
    Jeg starter altid med "at arbejde" under bruseren - der tænker jeg igennem, hvad de første timer af dagen skal gå med... i den udstrækning man selv når at bestemme det ;-)

    Men jeg læser altid 10-15 minutter i den bog, jeg nu har gang i - det er min morgenafslapning og jeg ville have svært ved at undvære det, tror jeg.

    SvarSlet
  5. Du har helt rett, en morgenstund ved pcén der tanker og ord får fly, det Er terapi! ;-) Så koselig at du også liker å skrive. Jeg er rett nok ikke noe morgenmenneske, men kanskje skrivingen kunne fått meg til å bli det. ;-)
    Alt godt fra meg. Og jeg teller videre, i dag gjør jeg meg tanker om tallet 9.

    SvarSlet
  6. Jamen sikke dog en morgenstund - det er lykken at starte sin dag sådan. Det fortsætter jo den ganske dag.
    Hav en herlig aften.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.