fredag den 22. januar 2010

Morgenkaffe og en smule længsel

Så blev det mere almindelig morgen. Uret ringede og jeg stod op til tiden. Faktisk var jeg vågen flere gange inden og skulle lige tjekke. Havde bare ikke lyst til endnu en morgen som den i går!
I dag er det fredag. Det er januars 22. dag og jeg tænkte på, at hende januar da har været noget nærig med soltimerne. Ja, jeg længes efter solen! Vi har fået masser af sne, men januar, kunne du dog ikke også smide lidt sol vores vej? Et par dage med blå himmel og sol over det snehvide landskab? Hun smiler underfundigt. Jeg kan ikke tyde hendes blik. Hun ved bedre, men har ikke i sinde at svare mig. Vent og se.
Jeg er ikke længere så tilfreds med at være vinterkvinde, kan jeg mærke. Længes efter at tage foråret på! Lidt mere lyse farver, sarte stoffer ... Januar griner nu højlydt. Det skal du nu nok vente lidt med, søde du!
I dag har vi fællesmøde på arbejdet. Samme møde som sidste fredag. Chefen var så begejstret over sin ide og måske også forløbet, så han indkaldte såmænd til endnu et møde. Det kommer der til at gå minimum en time med her til formiddag. Jeg er utålmodig efter at komme videre med mit arbejde, jeg skal lave en ny brochure til mandag og har selv redigeret billeder. Det er faktisk ret sjovt!
Nå, men fredag betyder da heldigvis også weekend. Hvis januar så også forbarmer sig og lader solen skinne - så skal jeg ikke klage!

4 kommentarer:

  1. en smule lengsel får man etter lang tid med en type vær...jeg har en smule lengsel etter en dag uten den ville vinden vi har..har sol men blåser omtrent på havet..
    Nyt helgen når den kommer:)
    Klem til deg:)

    SvarSlet
  2. Nej der har godt nok ikke været mange solskinstimer denne måned. Mon ikke Februar vil være lidt mere gavmild med dem. Håber du får en god fredag. Knus

    SvarSlet
  3. Hej Megan

    Har ikke været on-line et stykke tid og har helt savnet at læse din blog. Nu er jeg hjemme igen og meget glad for det.

    Smukke smukke billeder du tager - det med himlen og det med lyset mellem husene er helt fantastiske synes jeg.

    Håber du også er hjemme nu og klar til at holde en dejlig weekend. Næsten den sidste i bloody-januar... :)

    Kh Karina

    SvarSlet
  4. Major&Meg - håber snart at vinden lægger sig oppe hos jer. Jeg bliver også meget hurtig træt af vind. Men dejligt med solen. Den savner vi her! God weekend. Klem.

    Anette, dejligt at læse at du har det bedre. Har smidt en besked på din blog. God weekend også til dig og dine! Knus.

    Karina, dejligt at have dig tilbage :0) Håber du har haft det godt ... ude godt men hjemme bedst! Nu er det weekend og det skal da nydes. Kan du ikke mærke at det er længere lyst. Nu i dag var det lyst indtil kl. 17. Det nød jeg meget og fik også løbet en god tur.
    God weekend. Knus.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.