lørdag den 9. januar 2010

Vintervejr, vinterdæk og vintergryde

Dejligt igen at sidde ved stearinlysenes skær med kaffen og ikke have travlt. Hundene er lidt utålmodige med deres morgenmad, men de må lige vente lidt. Jeg skal lige skrive lidt, siger jeg, og skænker endnu en kop kaffe, mens lyset står op derude. Det har været koldt i nat, men jeg har ikke frosset. Jeg har sovet godt og er nu klar til dagen og weekenden.
Jeg skal ud og købe mig et par skihandsker i dag. Mine andre handsker er ikke længere varme nok - ikke til disse kuldegrader! Jeg er så meget ude med hundene og i det hele taget, at jeg ikke vil fryse om fingrene. Så jeg håber Sportsmaster har et godt tilbud til mig!
Ja, der skal købes lidt ind i dag. Vi får gæster til aften. Sidse kommer og henter sin "nye" bil. Hun har købt kærestens golf, som vi sjældent bruger. Hun har brug for en god bil og det får hun! Men det er nu også lidt vemodigt at sige farvel til den fine grønne golf. Dejligt at den kommer i gode hænder og et sted, vi kender :0) Kæresten skal have sat vinterdæk på den i dag, så den er helt køreklar til vintervejret. Så han ved godt, hvad han skal lave!
Jeg vil lave noget mad til os. En god vinterret. Måske den dér karrygryde ala ex. Den giver varmen!

3 kommentarer:

  1. Godmorgen søde Megan. Jeg sidder selv med en - tidlig - kop kaffe, inden turen går ud i kulden for et kort stund. Jeg er ikke det morgenmenneske mere, som jeg plejede at være, så det er en lidt hurtig start for mig på en lørdag.
    Jeg har haft travlt de sidste par dage, men nu er det weekend! :-D Kigger forbi senere...
    Kh Katrine

    SvarSlet
  2. Noij hvor jeg ved, jeg kan glæde mig til vintergryde.. ala karry ala ex.. Tak for redningen..

    SvarSlet
  3. Skønne planer, håber du finder de gode vanter, ha en god lørdag :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.