lørdag den 31. oktober 2009

Som vor far lavede den ...

I dag skal der mest af alt hygges. Min mor kommer på besøg, jeg henter hende på stationen direkte efter rallytræning med den sorte hundetøs. Vi har planer om at lave osse buco - jeg har kød fra den økologiske - og opskriften er min fars. Jeg husker stadig den fantastiske osse buco min far lavede. Min far var kok - ikke af profession men af hjertet! Han var en kreativ mand, som forstod at trylle med ingredienser og opskriften ja, den var jo bare udgangspunktet. I dag vil jeg forsøge at trylle lidt også og lave en osse buco der smager som fars. Min far døde i 1995 og de sidste uger har jeg tænkt meget på ham. Savnet ham og haft lyst til at snakke med ham. Der er nogle ting, som jeg gerne ville diskutere med ham. Fortælle. Høre hans mening om. Men jeg ved jo, at han lytter et sted deroppe og på sin måde svarer mig.
Tænk hvis han læser min blog. Hører hvad jeg skriver. Det er en god tanke.
Det er lyst derude nu. Hundene venter på deres mad og vaskemaskinen kører sin første tur. Stearinlys og morgenkaffe. En vis mathed. Kunne bare sidde her i timevis og summe. Men formiddagen bliver aktiv, for den sorte hundetøs og jeg skal jo til rally (ja lørdag denne gang!) og så mor på stationen og lidt indkøb til fars osse buco.
Chokoladen smagte godt Sidse! Meget pikant med ingefær, smeltede på tungen. Uhmmm.

fredag den 30. oktober 2009

En gave

Da jeg kom hjem fra arbejde, ventede der en lille og sød overraskelse fra en veninde. En hvid kuvert med mit navn på. Spændende, for jeg havde jo absolut ingen anelse om, hvad den indeholdt. Nuvel ...
En plade - uden tvivl - meget lækker chokolade fra Thorntons. The art of chocolate - can't wait! Mørk chokolade med ingefær, uhm, glæder mig allerede.
I kuverten var også et smukt lille armbånd af farvet stof med en fin sølvknap som lås. Passer lige i stilen med mine sorte og højtelskede K&Z armbånd. Jeg har taget armbåndet på. Et symbol på venskab!
Af hjertet tak, en herlig overraskelse og en meget sød tanke!

Hvem er frøken Rød?

Det lysner i horisonten. Derude i mørket kan jeg nu skimte trætoppe og skyer, for et stykke af himlen er lysere og danner kontraster. Det er igen morgen. En ny dag er stået op og alting er friskt og urørt. Jeg er udhvilet og klar til dagens opgaver. Et møde med en fotograf blandt andet.
I går bød aftenenen på caféhygge og tøsesludder. Det var godt at bare sidde der og spise avocadosalat og høre folk snakke og hygge omkring os. Der var liv sådan en torsdag aften. Godt at få fulgt op på tidligere snakke og høre om nye ting. Bare sidde og summe. Jo, der var ganske god nærvær!
Nu kalder dagen, morgenen viser sig fra sin søde og kærlige side. Lyset bliver mere udtalt i horisonten, nu dukker pludselig en rødlig farve op og blander sig. Er trådt ind på scenen og spiller sin rolle. Endnu ved vi ikke, om det er en birolle? Eller den store Diva? Hvem er frøken Rød?

torsdag den 29. oktober 2009

Sjov

Der er ikke så meget at sige denne regnfulde morgen sidst i oktober. Bare at jeg har en forfærdelig lyst til sjov. Lyst til hygge og samtaler og en ordentlig griner. Jeg har sovet elendigt og for lidt. En times aftenlur på sofaen skræmte søvnen langt væk, så langt, at den først dukkede op ud på natten. Jeg måtte kalde på den. Lokke. Kom nu søvn, jeg har virkelig brug for dig, jeg skal tidligt op. Endelig kom den. En smule fornærmet. Men, sagde den, da den endelig indhyllede mig, jeg bliver ikke så længe. Så kan du lære det. Og det har jeg ... måske. Altså lært det. For nu sidder jeg her med trætte øjne og bliver allermest inspireret af en vens indlæg om at tænde på tandlæger. Det var lige en, jeg kunne bruge! Mere af det ... lige nu. Vi griner for lidt. Jeg griner for lidt! I dag vil jeg grine. Sige noget sjovt. Gøre noget sjovt. Holde dagen i gang og glemme de trætte øjne. På aftenmenuen er caféhygge med en veninde. Dagen er i gang. Træt eller ej. God morgen til alle derude.

onsdag den 28. oktober 2009

Ved stearinlysets skær

Kan man sidde og blogge ved stearinlysets skær, mens man spiser sin aftensmad og drikker et glas rødvin? Svaret er JA. Det gør jeg faktisk lige nu. Kæresten er ude med mandeklubben og jeg har tøseaften sammen med hundene. Bare dem og mig og stearinlysene og stilheden. Jeg trænger til at falde ned. Brikker falder på plads. Det har været en dag med mange brikker, som fløj rundt og ingen ville lande og ingen så ud til at passe sammen. Jeg lod dem være. Til sidste måtte jeg bare beslutte, at i morgen er der atter en dag og der finder jeg hoved og hale på det, der i dag forekom så rodet og kaotisk. Måske. Hvis ikke, så lader jeg det være. Kaotisk eller ej. Nogle gange giver tingene først mening, når man fjerner sig fra dem. Fjerner fokus og dermed energi. Det er et af livets paradokser.
Nu er der ro. Det er dejligt. Gåturene med hundene foregik i mørke eller noget, der ligner. Først var der silhouetter fra træer, bakker, huse og heste. Siden forsvandt de i mørket. Så var der kun lyset fra byen, som ikke ligger så langt herfra. Derude i den ene horisont. I den anden var der mørkt og det var den vej, vi gik. Mens den sorte hundetøs ledte efter mus og gravede et gevaldigt hul, stod jeg dér midt på marken med lukkede øjne og mærkede regnen. Stille ramte den min kasket og lavede en sød beroligende melodi. Roen kom. Stilheden. Kun lyden af den sorte hundetøs, som gravede, blandede sig med ... det nærvær, jeg kunne fremtrylle i et kort øjeblik. Jeg havde faktisk mest lyst til at sætte mig ned, lige dér på marken i mørket og bare summe. Være mig. Jeg gjorde det ikke. Jeg var for fornuftigt. Eller også var jeg for uvidende?
Nu er der ro og jeg mærker trætheden overmande mig. Smagen af rødvinen gør godt, følelsen af fløjl og solmodne bær, druer, jord og solskinshimmel.
Jeg bliver så glad over de begyndende kommentarer til mine indlæg her på "blokken". Det er simpelthen så dejligt, at der sidder nogen derude og læser, hvad jeg skriver og har lyst til at skrive en kommentar. Det varmer. Åh, det er hyggeligt.
Jeg spiser langsomt, for man kan ikke skynde sig, når man blogger. Det føles faktisk rigtig godt. Snart skal jeg læse en bog og drikke en god kop te og bare være.

Æble


Jeg har besluttet mig for at lære at være mere nærværende: At være til stede i nuet. Det er én ting, beslutningen, lysten til at være det, kunne det. Jeg er ganske klar over, at det er en meget svær ting for det moderne menneske, som jeg jo tilhører på godt og ondt. Nu har jeg bestilt Ernest Holm Svendsens bog om nærvær i håb om, at nogle af hans teknikker kan hjælpe mig på vej. Som med så mange ting, så gælder det, er jeg sikker på, at øvelse gør mester. På hans hjemmeside er der en lille øvelse.

At spise et æble
Øvelse: Hvis du vil opleve verden som den ser ud uden hjernens filter af automatisk genkendelse, så kan du prøve følgende: Spis ganske enkelt et æble og brug mindst 20 minutter på det, mens du retter så meget som muligt af din opmærksomhed mod de enkelte momenter i processen. For mange kan selve det at bruge 20 minutter på en så almindelig aktivitet være nærmest uoverkommeligt (hvilket er påfaldende i forhold til, hvad vi ellers kan finde på at bruge 20 minutter på). Men for alle gælder det, at når man bagefter sanser verden, oplever man en intensitet i farver, lyde, lugte, former og følelse, som er ganske overvældende. Man er pludselig nærværende.

tirsdag den 27. oktober 2009

Lær mørket at kende

Så blev jeg ramt af mørket. I går aftes var det næsten mørkt, da jeg vendte hjem fra arbejde. Godt nok også lidt senere på den pga kursus, men det var mærkeligt at mangle den stjålne time. Eller måske nærmere vægten af den time, vi har fået tilbage. Jeg gik en tur med hver hund, som i øjeblikket er tre ture. Her forsvandt lyset fuldstændig. Vi gik gennem en blød dyne af nedfaldne våde blade, gennem mørket med lys strømmende ud fra træerne, haven og huset. Ganske lidt men nok til at se.
Nu er det morgen igen og stadig mørkt. Jeg har sovet tornerosesøvn, det gik det meste af aftenen med i går. Jeg var faktisk udmattet, trængte bare. Så Barneby blev skyllet ned med te og fortabt i søvndøsen. Derpå en god nats søvn.
Var det mon fordi, at jeg havde været på kursus det meste af dagen og siddet i et dårligt lokale med dårligt lys og anstrengt mine øjne og desperat prøvat at koncentrene mig? Eller fordi jeg var på og holdt mit 3-minutters indlæg. Jeg var sgu lidt nervøs, men tror egentlig ikke, at de andre mærkede det. Jeg snakkede. Jeg fortalte. Og sluttede af med kloge Piet Heins ord om at leve i nuet ...
Og nu ... endnu en morgen, endnu et kursus. Eller rettere endnu en dag på kursus, indholdet er det samme.
Hundene venter på deres måltid, kaffen er næsten drukket. Mørket er der endnu. Står udenfor og smiler og siger: Du kan såmænd ligeså godt være ven med mig, for jeg vil følge dig i tykt og tyndt de næste mange måneder. Lær mig at kende. Giv mig en chance. Måske vil du blive overrasket ... positivt overrasket?

mandag den 26. oktober 2009

Piet Hein på en mandag

Denne morgen er en anden morgen end alle de andre. For sådan er dagene. De er faktisk ikke ens. Der er altid en forskel. Spot the difference! I dag siler regnen ned, men det er ikke koldt. Jeg har åbnet vinduet i køkkenet mens jeg sidder her med kaffen og gør klar til dagen. En dag med kursus og også mandagsmødet, hvor jeg skal holde mit 3 minutters indlæg. Jeg ved godt, hvad jeg vil sige. Om jeg så får det sagt, er en helt anden sag :0) Men Piet Hein skal citeres for sine kloge kloge ord om at leve i nuet.
Lige nu venter tre forventningsfulde hundetøser på deres morgenmad. Den gule hundepige på 10 år er tilbage hos os. Hun er i fin form og i super humør. Jeg bliver så glad af at kigge på hende. Hun bærer sin alder med sådan en værdighed. Dejligt at hun stadig er så frisk og glad. Så kan man kun blive i godt humør.
Kaffen er god. Jeg fristes til tanker om at være hjemme og fordybe mig i ord fra en god bog eller rydde op i tøjet og give en sæk eller to til velgørende formål. Regnvejrstanker. Måske er det fordi jeg skal holde det dér indlæg, at jeg får en listende lyst til at pjække. Måske fordi jeg ikke rigtig gider sidde stille på kursus hele dagen? Men selvfølgelig tager jeg afsted. Det er vigtigt at få citeret Piet Hein og komme af med de ord, jeg har leget med i et stykke tid. Hvordan det bliver, hvordan det lyder ... det må tiden vise.

søndag den 25. oktober 2009

Sydamerikansk karrygryde ala ex

Så er der gang i simremaden og en skøn duft af karry og andre gode krydderier breder sig i køkken og stue. Jeg laver den fantastiske sydamerikanske karrygryde, som jeg har fået serveret af min ex mange mange gange. Den har altid smagt himmelsk! Han laver den sikkert også i dag og den smager stadig godt i en anden tid og andet selskab. Han har den fra sin ex, som var fra sydamerika (et sted). Således er denne ret gået i arv blandt ex'er. Og den fortryller stadig både med duft og smag. Jeg har valgt kylling som kødingrediens. Man kan også vælge andet - oksekød eller lam. Kartoflerne er vigtige. Også her er der frit valg på alle hylder, men jeg kan varmt anbefale røde og eller røde/søde kartofler. Løg og hvidløg svitses i olie, kylling (eller andet kød brunes) og der tilsættes en god del karrypasta. SMAG PÅ DET! Hvor meget er en smagssag. Skal retten være stærk? Eller lidt mildere for mere sarte ganer? Jeg har en sart gane i huset, så jeg giver den knap så meget gas som da jeg var bybo. Der var flere krydderier i spil! Men jeg afbalancerer den, så den er lige akkurat så stærk som kæresten kan klare og så jeg også kan lide den. Den må gerne have bid. Tilsæt så koncentreret tomatpure (en dåse) og bouillon. I dag har jeg tilsat hønsebuillon, men brug gerne grøntsagsbouillon eller andet. Det er dit valg. Din ret. Så skal kartoflerne i små skiver i. Og låget kommes på gryden. Nu skal retten simre. Det er simremad, når det er bedst. Senere ... når kartofler er ved at være møre, kan du tilsætte andre grøntsager efter smag og behag. I dag smider jeg lidt andre rodfrugter i gryden.
Der er ingen opskrift på denne ex-karrygryde ala sydamerika eller ... der er faktisk heller ikke noget korrekt navn på den. Måske engang ... i Sydamerika men ikke længere. Det er en vandrehistorie i form af en gryderet. Men uanset hvad, gør den altid godt. Kast kærlighed i gryden, brug de ting, du kan lide og prøv dig frem. SMAG på retten undervejs. Test den. Det er alkymi ... !
Jeg glæder mig til at spise den nu. Den dufter, den fortryller og den skaber forventning. Et godt glas rødvin og en hyggelig søndag aften med en "ny" kæreste.

Forgæves

Afsted det gik til rallytræning. 75 km har vi kørt (ud og hjem), hunden og jeg. Glædede os ... hundetøsen bagi fuld af forventning og jeg havde en god følelse indeni, fordi jeg trodsede regn, vind og vejr og var på vej til rally-træning. Vi ankom til træningspladsen 40 minutter efter, vi var kørt hjemmefra. Der var bare ikke et øje. Træneren plejer altid at være der før os andre for at gøre banen klar. Men der var bare tomt og trist og tomrum. Jeg ventede lidt, så kom der en anden deltager. Som ... måtte vi konstatere ... også var kørt forgæves. For der kom ingen træner. Der kom ikke andre.
Vi har ikke fået besked om aflysning og jeg kunne ikke få fat på træneren på telefonen. Så vi sludrede i fem minutter i det trøstesløse vejr og så gik turen tilbage, hjem igen ... forgæves. Alligevel nød jeg faktisk turen lidt. Kørte afsted til lyden af Randi Laubeks seneste melodier. Fik nogle ting på plads i hovedet, tror jeg nok.
På vej hjem standsede jeg ved Irma, som altid har søndagsåbent. Synes jeg havde fortjent lidt godt som "plaster på såret". Godt med en god undskyldning! Så jeg har købt Kusmi te Anastasia og Petits Trésors med æble/kanel. Inden længe vender den gule hundetøs jo hjem og min ex og hans kone plejer altid at få en kop te/kaffe, inden de kører videre. Så kan jeg byde på lidt ekstra lækkert. Det har vi vist alle fortjent denne søndag. Om vi har været ude og køre i regnvejr ... forgæves eller ej.

Om at leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik -
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

Piet Hein

De dér 3 minutters nærvær ...

I morgen skal jeg holde mit 3 minutters indlæg på jobbet. Jeg er ikke kommet længere med forberedelserne. Jeg har haft nogle tanker, men som tiden nærmer sig, bliver de mere og mere usammenhængende og uklare. Nærvær er stadig overskriften. Fordybelse. Om at evnen til at tænke er vores store fortrin ... og forbandelse. Vi kan tænke i alternativer til det, der er. Vi kan være et helt andet sted, end dér, hvor vi er lige nu - i tankerne. Vi kan tænke fortid, fremtid og fuldstændig glemme nutiden og øjeblikket. Det er jo en gave, for vi har evnen til at forestille os noget bedre, større. Vi har evnen til at drømme og vi gør det. Men ... denne fantastiske evne er blevet en permanent tilstand. Noget, vi bare har kørende ... vi er online og on the run. Vi bruger det meste af vores energi på at spekulere over det, som ikke er og som kunne blive ... eller det, der var og hvad vi gjorde og ikke gjorde. Hvad andre gjorde. Derfor har vi svært ved at håndtere nuet. Derfor går vi ofte glip af den allerstørste gave, som vi har fået og den, som giver fred og ro. Evnen til at være til stede i nuet. Vi fjerner os fra livet, fra det oprindelige og det umiddelbare.
Mange af disse ord er lånt fra Ernest Holm Svendsen. Han har sat ord på det, som jeg instinktivt føler ... eller nærmere, på noget af det, jeg synes livet har lært mig indtil nu.
Og det er her hundene kommer ind i billedet. For ofte, når jeg er ude i selskab med mine hunde, så opstår disse øjeblikke af "nu". Så er vi dér sammen. I naturen. I nuet. Det er jo det, hundene kan. Derfor tror jeg, at jeg altid instinktivt er draget mod dem og deres verden.
Jeg vil fremover blive bedre til at være til stede i nuet. Jeg ved, at det er dér, jeg vil finde lykken og roen. Det er dér, jeg finder den nu og ofte sammen med hundetøserne derude, når vi undres over alle de mirakler, naturen fremtryller. Oplever uden fordomme og uden evaluering. Bare betragter og nyder og er en del af.
Ernest Holm Svendsen siger det meget klogt:
Når vi er nærværende, handler vi effektivt i ordets bedste betydning. Vi handler fleksibelt, spontant, afpasset i forhold til de reelle omstændigheder og vi anvender præcis den kraft, der skal til, hverken mere eller mindre. Derfor er nærvær i nuet den basale byggesten i alle former for kreativitet, fundamentet for ethvert konstruktivt samarbejde og det virkelige grundlag for personlig handlekraft og styrke. Derfor er nærvær vores virkelige essens. Ikke nærvær i morgen, ikke nærvær i næste uge, men nærvær nu.
Alt dette skal blive et lille 3-minutters indlæg i morgen.

Lys i mørket

Søndag. Morgen. Tidligt. Meget tidligt. Natten har skabt en ekstra time. Eller hvad? I hvert fald er klokken kun 6, mens jeg sidder her ved køkkenbordet med stearinlys og morgenkaffe. Verden sover udenfor. Hundetøserne er friske og glade som altid, der er kun os og evigheden. Regnen trommer mod ruden og vinden tuder. Hvad laver jeg dog her med min kaffe? Vintertid ... eller bare rigtig tid. Mit system trives tilsyneladende meget fint med rutiner og faste sengetider - og stå op tider. Går ikke bare sådan at ændre fra dag til dag og fordi vi går tilbage til normal tid. Rise and shine! Nå, men jeg må også endnu engang konstatere at jeg bare er A-menneske på godt og ondt og at morgener er mit hjemland. Lad bare verden sove. Jeg sidder her i stearinlysets skær og har taget hul på dagen, som i dag er ekstra lang. Regn og rally er på programmet.

lørdag den 24. oktober 2009

Drømme i perspektiv

Weekenden er i gang. Klokken er næsten halv otte og mørket har endnu ikke overgivet sig. Regnen trommer mod ruden og hundetøserne har været en tur i haven ... alene. Jeg har bare brug for at sidde lidt her med kaffen. Sidde og vente på lyset. Der bliver nu ikke så meget tid til fordybelse denne formiddag. Vi skal til Haslev og se på den spisestue og så lidt indkøb. Måske en gåtur med hundetøserne inden fødselsdagsfrokost hos svigerfar. Det ville vi nok alle have godt af. Eftermiddagen vil gå med gammeldags frokost (tror jeg) og hyggesnak. Håber at der bliver tid til en god gåtur, inden mørket igen kaster sit tykke dynetæppe over os.
Har lyst til at få nogle drømme i perspektiv i dag. Kan mærke nogle tanker, der presser sig på, nogle ting, der skal tages stilling til. Måske. Drømme skal tages alvorligt. Ikke glemme dem. Ikke fortrænge dem.
Lige nu drømmer lyset om at trænge igennem regn og mørke. Langsomt dukker silhouetter fra træerne op derude.

fredag den 23. oktober 2009

Løbetur på kanten af mørke

Jeg nåede det - jeg nåede at løbe en god tur efter arbejde i selskab med den sorte hundetøs. Jeg ved, at det er ren luksus nu, snart slutter mørket sig om mig inden jeg når hjem fra arbejde og løb på landevejen bliver en saga blot. Noget, der hørte de tidligere måneder til. Men nej, denne vinter vil jeg altså ikke undvære mit løb! Minimum én gang om ugen og så i weekenden. Formen skal holdes ved lige. Jeg fungerer bedst med mine løbeture og en er bedre end ingen. To er bedre end en. Overvejer en pandelampe. Vil det være en mulighed? Måske er der nogen derude, som har erfaringer med det. Udfordringen er jo også, at jeg skal kunne ses af bilisterne, men mon ikke min refleksvest, dioder m.m. sørger for det.
Nå, men det var en god løbetur. Gode ben, dejligt løbevejr. God samvittighed til den kommende fredag aften, hvor kæresten sørger for middagen (læs take-away) og et godt glas rødvin eller to. Velvære mens mørket igen sænker sig. Tilfredshed. Energi og ro på samme tid.

Her et link om løb i den mørke tid.

Planer

Jeg synes egentlig ikke, at jeg har så meget på hjerte denne fredag morgen, hvor efterårsvinden hyler en hymne eller hvad det nu er for en sang, efteråret synger. Det er blæsende mørkt og en smule råt denne morgen. Fredag og udsigt til weekend. Lige en arbejdsdag, gøremål og så ind i weekendens tæppe af frihed. Jeg har dog allerede planer for det meste af weekenden og lur mig, om vi ikke igen skal tidligt op i morgen. Vi skal være i Haslev kl. 9 i morgen tidlig og se på en gammel spisestue. Den står nu opmagasineret og vi skal mødes med hende (kærestens tante), som gerne vil forære os den gamle spisestue til huset, det nye, gamle, kommende og forhåbentligt snarlige hus. Vores fælles hjem. Det lyder spændende, for vi vil jo gerne fylde huset med nyt og gammelt. Noget der passer til stedet og som har sjæl. Inden da skal hundetøserne jo luftes m.m. - og kl. 13 skal vi til fødselsdagsfrokost hos kærestens far, som fylder mange år.
Nå, det var lørdag. Søndag, rally med den sorte hundepige, og så kommer den gule hundepige, skilsmissehunden, tilbage til os. Det er altid dejligt. Så skal hun og jeg ud og inspicere. Hun skal se sig omkring og læse den lokale avis, blive opdateret på, hvad der er sket, mens hun var i byen.
Lige nu, kaffe, knækbrød og hunde, der er lidt vilde. Utålmodige. Ligesom vinden derude. Ligesom vinteren, der presser sig på med spidse albuer.

torsdag den 22. oktober 2009

Det efterår



Det er så smukt det efterår. Selvom lyset kun er hos mig i ganske kort tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så nyder jeg hvert sekund. Hundene skal luftes uanset vind og vejr og det er en kæmpe gevinst, for jeg kommer altid ud. Jeg SKAL ud og jeg kan ikke undvære det. Come rain or shine!

Billederne er fra i søndags. Mit kamera kan ikke i det tusmørke, der boltrer sig omkring mig på eftermiddagsturene nu. Men i søndags fangede jeg lidt fra den fantastiske natur på en efterårsdag. Jeg følte mig inspireret. Jeg mærkede ord. Jeg mærkede stemninger.

Træer med blade, de sidste, de gule, de røde ... og dem som har smidt sommerfrakken og bare står nøgne tilbage mod den friske, kolde og til tider ubamhjertige efterårshimmel.


Taggart tog tiden

Tiden flyver denne morgen. Som den gjorde i går aftes, hvor jeg synes, jeg havde alle mulige gøremål efter aftensmaden og aftenen bare smuldrende mellem fingrene ... på den gode måde. Så kom Taggart forbi og det blev senere end planlagt. Søvnen har betalt prisen men Taggart var god. Dejligt at høre den skotske dialekt og tænke tilbage på 90'erne, hvor jeg boede i Skotland i næsten to år. Jeg var da heldig, at jeg faldt i søvn straks, da mit hoved ramte puden. For nu er det morgen og tiden tager endnu engang overhånd. Ville gerne bare sidde her og nyde kaffe og se lyset komme. Lyset vil komme, men nu er det faktisk halvmørkt, når jeg starter bilen og kører afsted.

onsdag den 21. oktober 2009

Designertørklæde med mening


Dansk Røde Kors har en butik, hvor du kan købe gode ting og samtidig støtte Røde Kors. Designertørklædet er da et hit!

Sådan et må jeg have! Tørklæde med mening! Det giver mening!

Mørke

Så blev det aften. Vi har spist en god hjemmelavet lasagne og nu snorksover kæresten (og hunden!) på sofaen. Søde ser de ud ... men det med hunden var vist ikke helt meningen :0)
Det blæser koldt ude i mørket. Vinter puster mig i nakken. I dag kunne jeg lige akkurat nå de to gåture med hundetøserne, så kom mørket løbende og indhentede os. I næste uge vil det være dér en time tidligere, for så er vi jo gået tilbage til normaltid. Sommertid ... arrividerci. Det betyder DESVÆRRE at det er næsten mørkt, når jeg vender hjem fra arbejde og turene med hundene foregår med refleksveste til både mig og hundene. Så kan jeg altså godt komme til at savne byen ... og lyset. Men kun på det tidspunkt af året og døgnet, heldigvis. Ellers er her jo skønt på landet. Det tænker jeg på hver eneste dag, når jeg går eftermiddagstur med hundene. Elsker en friske luft, markerne og horisonten med sol, skyer, regn eller hvad horisonten nu byder på. Men byen har bestemt sin berettigelse, ikke mindst om vinteren. Da jeg løb aftentur i gaderne ... tanken gør mig lidt nostalgisk. 4 1/2 år på landet og nu er jeg en del af det. Som jeg vidste, at jeg ville blive. Det passer mig jo så fint, men mørket begrænser lidt herude.
MEN, kæresten har lovet at tage hundetøserne på eftermiddagsturen 1 gang om ugen her i vinterperioden. Det betyder at jeg kan smutte i løbetøjet lige fra arbejdet og tage en tur dér, for der er faktisk lys på veje og cykelstier m.m. Så 1 ugentlig tur efter arbejde og så en længere tur lørdag eller søndag. Ja, måske to ture i weekenden. En lang og en kortere restitution. Det er så mit vinterprogram. Ikke helt så meget som jeg kunne ønske, men det er bestemt bedre end ingenting og det vil holde mit humør oppe og holde min kondition på et acceptabelt niveau. For jeg går jo meget hver dag!
Så kan byboen måske ligefrem synes, at livet på landet også er helt i top om vinteren og i mørke?

Ord og æblegrød

En hurtig morgensludder, mens nat bliver til dag. Mens kaffe og ostemad fortæres og hundene venter tålmodigt på deres morgenmad. Jeg er ganske frisk i dag. Faktisk ret frisk på at lave noget helt andet end at arbejde. Jamen for pokker, hvor får jeg de tanker fra. Jeg bliver inspireret af andre blogs med hjemmelavede marmelader og fantastiske håndarbejder i flotte farver og tænker: Jo, vi har jo det gamle æbletræ med modne madæbler ovre på gården og jeg har faktisk en opskrift ... Nu er det bare sådan, at jeg overhovedet ikke er spor "husmoragtig". Jeg kan sagtens blive fristet af lækkert garn og klirrende strikkepinde, men tålmodigheden rækker sjældent til at få underværket færdigt. Jeg bliver distraheret af andre muligheder. Af ord ... mine egne eller andres ... i bøger. På film. Og den dér æblegrød eller marmelade eller chutney (forøvrigt et godt hundenavn!) ... den forbliver ofte en fiktiv forestilling. Min kollega præsenterede den lækreste æblekage i mandags. Vi fik æblekage til eftermiddagskaffen, hjemmelavet, den smagte fantastisk. Og nu er tiden gået. Mine morgentanker rinder ud. For jeg er jo på vej på arbejde. Klar i hovedet og klar til dagens udfordringer. Skal lave nyhedsbrev blandet andet. Så jeg får brug for ord. Lidt anderledes ord måske. Men ikke desto mindre.

tirsdag den 20. oktober 2009

Morgenstund har guld i mund

Hundene er glade og friske lige fra morgenstunden. Når jeg står op og kommer ned af trappen, bliver jeg mødt af en begejstret velkomstkomite. Der er ingen sure miner af levn fra i går. Der er ingen bebrejdelser, fordi jeg skal køre afsted på job lidt senere og de skal være alene i mange timer. Der er kun en ren og umiddelbar glæde. Tænk at kunne være så glad lige fra morgenstunden. Ikke bare engang i mellem - men altid. De herlige hundetøser med logrende haler og forventningsfulde blikke, bølgende bagdele (de er labradors!) ... de er noget af det allervigtigste i mit liv. Simpelthen!
Lige nu ligger de på køkkengulvet og venter på et tegn: Tegn på mad. I mens drikker jeg min morgenkaffe og lader fingrene danse den første dans på tastaturet. Mørket er dybt og vinteren venter derude et sted. Ganske tæt på. Tættere end i går. Men det er ikke koldt her til morgen.
Arbejdsdagen byder bl.a. på redaktionsmøde om vores nyhedsbrev og så det ugentlige marketingmøde. Resten er en overraskelse. Telefoner og samtaler. Korte og længere. Morgenstund har guld i mund, og guld betyder glæde. Og glædelig er hver en dag, som leves til guds velbehag ... om end man måtte græde ???? Den kan jeg da lige huske fra ... morgensang. Folkeskolen. Længe længe siden. Eller kan jeg?

mandag den 19. oktober 2009

Positive Aftentanker

Jeg startede i morges med at tvivle. Nu slutter jeg dagen med at tro. Tro på det jeg gør og der, hvor jeg er lige nu. Sådan er livet også. Der kan ske meget på en dag. Trods en irriterende efter-menstruations-hovedpine (som jeg ved kan vare 2-3 dage, arrrkk!) ... så vælger jeg at tro.

I lørdags var der endnu et skred på Møns klint. I morges var der et skred i min tro. Og nu vil jeg pleje min hovedpine med en god kop te og lade lindrende ro få plads. Og nyde en smuk efterårsplante ...

Morgenfrisk en mandag

Er der noget som mandag morgener? En hel ny arbejdsuge begynder her. Alt kan ske. En uge fyldt med udfordringer og opfordringer. Måske. Lige nu tvivler jeg meget på mit job. Om det kan holde min gejst oppe ... Nu har jeg været dér i 1 1/2 år i et miljø, som er så meget anderledes end det, jeg har været vant til mine tidligere jobs i København. Her midt på Sjælland er det faktisk noget andet. Et familieforetagende. Medarbejdere, som har været ansat siden ruder konge. Næsten. De fleste ... på nær mig selv og et par andre. Alle er søde. Alle passer sit. Ja nemlig, alle passer sit. Man har sit arbejde og så er det udenoms. Det, som man har gjort ... længe. Dér, hvor man har boet ...længe. Det er der jo ikke noget galt i. Det er jo bare mig, som må siges at være en temmelig rastløs sjæl når det kommer til stykket. For ellers ville jeg jo ikke allerede nu begyndte at "tvivle". Vel?
Faktisk har jeg været glad for det indtil nu. Og det er jeg på en måde stadig, hvis jeg altså er meget bevidst om at fokusere på det gode i jobbet. Jeg har mulighed for at lære nogle marketingrelaterede ting, som jeg ikke har beskæftiget mig med før. Jeg lærer om hjemmesider, om Google Ads, jeg skal på billedbehandlingskursus.
Og nu bor jeg jo altså her på Midtsjælland! Det er fint at være en del af miljøet. Bortset fra, at jeg ikke rigtig føler mig som en virkelig del af det. Jeg er en bybo.
Se det var nogle anderledes morgentanker! Jeg kunne også fortælle om mørket, om regnen derude. Jeg har gået med hundene og jeg drikker kaffe og spiser nu endnu en god hjemmelavet marmelade - blommemarmelade. Den er også meget velkomponeret!
Nu skal jeg videre ud i dagen. Videre med mine gøremål og det job, jeg har valgt. Lige nu vælger jeg at fokusere på det, jeg lærer. Lige nu er jeg her.

søndag den 18. oktober 2009

Häddals Knäcke og te

Häddals Knäcke blev indkøbt i Sverige forleden, fordi jeg ofte spiser knækbrød og kan lide det. Men ... der er jo altså andet knækbrød end Wasa! Så jeg prøvede et par andre alternativer bl.a. Häddals Knäcka fra økologisk jordbrug - bagt efter traditionel opskrift fra Härjedalen med havre, linfrö og honning. Uhm, det smager virkelig godt og ganske anderledes end Wasa varianterne. Det er tilmed økologisk, uden sukker, uden fedt, uden gær og uden mælk. Det smager godt med svensk ost eller marmelade eller i det hele taget.

Denne eftermiddag drikker jeg te og spiser et stykke Häddals Knäcke ... Det har været en god og aktiv dag indtil videre, løbeturen, tøjvask og ophængning, nedtagning og siden turene med hundene. Landevej og marker. Sol og efterhånden en del skyer, men vejret er forholdsvist mildt. Tøjet tørrede derude på snoren ... næsten. Nu ændrer lyset sig, solen er gået langt ned på himlen og har ladet sig overtale til at lege gemmeleg med skyerne. Dejlig søndag med aktivitet og dovenskab i en god blanding. Sidder og ønsker, at det kun var lørdag ... ak søde søndag, jeg elsker dig, men hvorfor lader du så hurtigt mandagen overtage? Hverdagen? Ikke at jeg ikke kan lide hverdagen som sådan, men nogle gange har jeg bare brug for at lave andre ting end at arbejde og ... trods fridag fredag og Ystad og oplevelser ... så kunne jeg godt bruge lidt mere weekend. Fordi jeg elsker lyset og udendørslivet. Fordi jeg har så mange ting, jeg gerne ville lave. Nogle praktiske og nogle hyggelige, afslappende ... som at læse. Der er så mange bøger!
Häddals Knäcke og te. Tøvende kigger jeg ud af vinduet. Solen skinner lidt igen. Hvad skal jeg nu? Hvordan bruger jeg bedst resterne af søndagen? Eftertænksomhed. Jo, måske den bog dér ... Ulvetimen.

Fem kilometers velvære

Så kom jeg endelig ud og løbe igen. Har været holdt tilbage af en forkølelse med "ondt i halsen", så jeg har simpelthen ikke turde give den løbegas den sidste uges tid. I dag tog jeg så revance. Havde forestillet mig en stille og rolig restitutionsagtig tur, hvor jeg bare kom i gang igen ... men når løbeskoene er snørret og jeg begynder at jogge derudaf, ved jeg faktisk aldrig helt, hvordan det ender. I dag endte det med 5 kilometer i en fart, jeg bestemt godt kan være bekendt efter virus-tilstanden. Vejret var ideelt, solen skinnede, luften var kold og klar og næsten ingen vind. Det er en stor fordel, når man som jeg primært løber på landevej og blandt åbne marker! Jeg lagde ud i moderat tempo og lod mig bare føre afsted af de velkendte bevægelser. Nød igen at høre lyden af løbesko ramme asfalten, vejrtrækningen og musikken i mit øre, for jeg havde besluttet mig for en IPod-tur. Jeg bliver inspireret af musikken og jeg synes, at løbet bliver lettere og sjovere. For det meste. Måske er det anderledes, når man løber i skoven og kan høre fuglesang fra trætoppene og mærke træerne ånde, men på landevejen bliver vejrtrækningen - desværre - tit overdøvet af lyden fra biler i for høj fart med trailere fyldt med alskens godt og skidt - så musikken er en gave og et gode. For mig. Den øger farten og den gør mig glad.
Det blev til lige over 5 kilometer i dag. Ud og hjem. Jeg kan virkelig mærke forskel i de nye løbesko, mærke den nødvendige støtte. Jeg løber hurtigere og føler mig lettere. Jeg kom hjem og lavede min øvelser og udstrækning gladere end før. En smule overrasket over, at jeg faktisk - efter forkølelsen - ikke var i så dårlig form endda. Det er relativt hurtigt at komme op igen. Og det er velvære. Balsam for krop og sjæl. Jeg føler mig renset og er klar til at indtage eftermiddagen.

Den smukkeste næsten vinter morgen

Det var dog den smukkeste næsten vinter morgen i dag. Sådanne morgener er guld værd. Det har været frostvejr, markerne er stadig klædt i hvidt med et grønligt skær. I horisonten titter solen frem, frostdisen letter og spreder det smukkeste mælkehvide tæppe ud over landskabet, mens dagen stolt rejser sig. Jeg kigger ud af vinduet og jeg nyder synet. Jeg bliver simpelthen glad i låget. Jeg elsker sådanne morgener. Så har vinteren sin berettigelse!



Sådan et vejr indbyder til at komme ud. Kom nu, afsted, på med det varme tøj, de gode støvler og så bare gå ... mærke frosten knirke og knitre under sålerne. Se dampen fra ånden fra hunden, der foran i snoren oplever og snuser og er til stede på sådan en fuldstændig måde, at man kun kan være en smule misundelig. Og alligevel ... for man er jo selv med og tilbydes det helt samme sceneri. Hvis man vil og kan.
Men jeg sidder endnu her med kaffe. Har sovet som en drøm og er en smule dvask på den gode søndagsmåde. Jeg skal ud. Bestemt. Jeg vil som minimum gå to gode lange ture med hundetøserne - den sorte og den brune - for den dejlige gule sol kommer først tilbage næste søndag. Skilsmissehunden med to liv. Og så skal jeg løbe. Bare en lille tur ... måske. Vi må se. Dagen er så ny og frisk og fuld af muligheder. Kæresten er på jagt helt nede på Lolland og dagen er min og hundenes og vaskemaskinens. Den er allerede i gang med sit arbejde i bryggerset. Det skal ud og hænge i det klare næsten vintervejr, tøjet. I dag er en udedag. Og en indedag. I dag er søndag. Slappedag.

lørdag den 17. oktober 2009

Længes efter løb ... men nød gåturen

Er lige kommet hjem fra eftermiddagsturen med hundene - 1 ad gangen. Små to timer gik jeg ... lod mig blæse igennem af vind og vejr og så ellers bare derudaf. Det var godt at få travet igennem. Jeg satser kraftigt på at komme ud og løbe i morgen efter over 1 uges pause pga forkølelse. Det har simpelthen ikke været vejr til at "chance" den ovenpå ondt i halsen og andet skrammel. Men i morgen ... håber jeg. Jeg savner det! Savner at få pulsen op og få trukket vejret regelmæssigt, hurtigere, lyden af mine skridt der rammer asfalten. Mærke alt det, jeg ikke kan bruge til noget, forlade kroppen, mens sveden pipler frem.
Solen er kommet frem på himlen efter en regnfuld start på dagen. Det er frisk vejr. Nyder nu kaffen ved køkkenbordet, mens hundene tager en snorker og dagen går mod aften ... stille og roligt. Ingen hastværk.

Ystad i Oktober


I går var vi i Ystad. I går skinnede solen på os kort efter vi var kommet over Øresundsbroen og kørte mod øst. Øst mod Ystad. Vi mødte desværre ikke Wallander. Men vi havde en dejlig dag i en skøn svensk by, som udover hovedpersonen i Henning Mankels romaner og Bornholmer færgerne, har en masse at byde på. Ystad har rødder tilbage i middelalderen, hvor de store sildeforekomster i Østersøen gjorde byen rig. I dag er middelalderbykernen (Gamla staden) et levende museum for historisk interesserede. Vi gik omkring i de hyggelige små gader, hvor der ligger omkring 300 gamle bindingsværkshuse foruden gamle stenhuse fra middelalderen.
Et smukt syn.

Jeg er ret vild med Ystad. Man føler sig godt tilpas dér. En blanding af nyt og gammelt - mest gammelt - fine butikker og masser af hobbyværksteder, hvor der laves og sælges keramik, forskellige håndarbejder og svenske delikatesser.

Vi spiste frokost på et brasserie som var stuvende fuldt - her spiser de lokale åbenbart gerne - så vi følte os heldige, da der blev fundet plads til os alle fire blandt de svenske gæster. Man sad som på et ægte fransk brasserie og alt var holdt i en enkel rustik stil. Vi snuppede dagens ret: Kylling i en karrybouillon med efterårsæble og kartoffelmos. Det smagte skønt!
Bagefter var vi klar til at se lidt mere af Ystad, mens solen fortsatte med at skinne på os og på blomsterne.

Shopping, kaffe ... og så tilbage mod Malmö og København langs kysten, hvor regnskyerne dansede forbi og træerne skuttede sig i vinden.

fredag den 16. oktober 2009

Wallanders Fodspor

Morgenkaffe, knækbrød og det absolut sidste brombærmarmelade. I dag har jeg fri. Vi skal en tur til Sverige, til Ystad, og bare hygge, shoppe, se og være. Gå i Wallanders fodspor. Når man kigger på Ystad Bys hjemmeside kan man læse lidt om mulighederne. Vi var derovre i sommer, blev hurtigt trætte af Malmö og kørte videre østpå og ud til kysten. Jeg foreslog et smut til Ystad og sådan blev det. På det tidspunkt summede Ystad af sommer og turister. Da vi først kom om eftermiddagen, var butikkerne dog lukkede, så vi besluttede os for at komme igen på et tidspunkt. Og det tidspunkt er altså i dag, på denne oktoberdag, hvor de lover regn og endda sne visse steder i Sverige. Men vi bevæbner os med fornuftig og varm påklædning og så indtager vi Ystad senere på formiddagen. Ser hvad der sker. Dejlig med en anderledes dag. Lige nu er det bare mørkt derude. Mørke så lang øjet rækker. Natten kæmper til det sidste, nægter at give op og fortrænges først af lyset - ganske langsomt - ved 7 tiden. Jeg drikker kaffe og gør mig mentalt klar til en fridag i det svenske. Tænk hvis vi møder Kurt Wallander i dag?

torsdag den 15. oktober 2009

Kamilleteen venter

En skøn kop kamillete med honning venter på mig, mens jeg lige skriver et par liner. Reflekterer over dagen ... det smukke kolde efterårsvejr. Arbejdsdagen. Det hele er faktisk gledet glat. Nu er jeg gledet ind i aftenen og mørket og klar til at indtage sofaen og en god film. Bare være ...
I morgen går turen til Sverige. En dag i Wallanders fodspor måske?

onsdag den 14. oktober 2009

At være nærværende

Prøv at læse artiklen. Åh ja, det er jo så sandt. Nærvær i nuet. Nuet i nærværet. Lige nu går jeg i seng. Klogere end i går. Klogere i morgen.

Skyer



Hvilket syn. Eftermiddags-efterårs-skyer og solen, der går ned. Vejret har været fantatisk flot de seneste dage, selvom det har været koldt. Frem med det gode vintertøj og så bare ud og gå efter arbejde. Arbejde? Puha, synes ikke jeg er så motiveret lige nu. Jeg bliver let distraheret. Tænker mere i historier og billeder og stemninger og ønsker, at jeg kunne blogge eller noget helt andet. Drømmetilstand? Eller måske bare min reaktion ovenpå en temmelig "hård" periode, hvor jeg har gennemgået nogle følelsesmæssige op- og nedture. Været nødt til at handle. Konfrontere. Nu her ... bagefter, så skal sjælen lige med igen. Så hjælper det at se på skyer. Træt ... menstruationstræt. Har bare lyst til at sove. Men det smukke efterårslandskab og de vældige skyformationer hjælper. Gør godt. Giver mening. Naturlig medicin. For krop og sjæl. Altid.

Frostklar stjernehimmel

Så sidder jeg her igen ved køkkenbordet med min morgenkaffe. Tiden går hurtigt i dag, jeg er vist lidt senere på den end normalt. Det er en flot morgen, når man altså begiver sig derud i mørket, som jeg har været med de to hundetøser. Det er frostklart og stjernerne funkler på himlen. Den sorte nattehimmel eller tidlig morgen himmel. Den varme vinterfrakke er kommet ud af skabet. Jeg var glad for den her til morgen, den og så vanterne. Gider ikke længere gå og småfryse bare fordi jeg ikke vil erkende, at det altså er ret vinteragtigt koldt her midt i oktober. I dag tænkte jeg igen på byen og hvor anderledes det var, da jeg boede derinde for efterhånden en del år siden. Det er 4 1/2 år siden jeg flyttede herned til Midtsjælland og sammen med kæresten. Et helt andet liv. Morgenturen med hundene gik i Søndermarken som lå ganske tæt på. Selvfølgelig var det også en tur i mørke, men der var jo faktisk lys overalt, selv i den mørke park var der gadelygter og vi kunne se. Det er ikke fordi jeg savner turene til Søndermarken som sådan, men jeg tænker af og til på, hvordan jeg gik "runden" og så hjem til Vesterbrogade og ... jeg stod da ikke så tidligt op som nu, gjorde jeg?
Nej, jeg savner ikke at bo i byen. Jeg kunne ikke tænkte mig at flytte tilbage. Men jeg kan godt blive lidt nostalgisk, når jeg tænker på nogle af mulighederne og noget jeg virkelig savner, er muligheden for at løbe i gaderne på vinteraftener. Blandt andet.
Nu er jeg en bybo på landet. En bybo, som går morgentur i mørket, først med den ene hund og så med den anden hund ... rundt om siloerne og gennem gruset rundt om laden og maskinbygningerne. Jeg har valgt ikke at gå på landevejen, hvor bilerne kører stærkt og glemmer at blænde ned. Har valgt ikke at skulle springe i grøften. I hvert fald ikke om morgenen. Men senere ... snart ... så er det mørkt både morgen og aften. Så kommer refleksvestene på og vi går forsigtigt langs landevejen et stykke derudaf. Når vi har gjort det i månedsvis, sætter jeg virkelig pris på det tidspunkt, det tidlige forår, hvor lyset begynder at komme igen. Når det ganske langsomt lyser på det tidlige tidspunkt, hvor hundetøserne og jeg er ude.
Men lige nu er det mørkt og vi har ikke nået mørkehøjdepunktet endnu.

tirsdag den 13. oktober 2009

WSPA

Klik videre og hjælp dyr i nød. WSPA - World Society for the Protection of Animals - gør et stort arbejde for dyrevelfærd i hele verden. Der er mange måder, vi kan støtte op om dette arbejde på. Skrive under på underskriftsindsamlinger, give et bidrag, støtte en eller flere kampagner, forbruge med eftertanke m.m.

Fokusområder:

Familiedyr – ansvarligt hold af kæledyr, human kontrol og ingen mishandling af gadehunde og katte

Kommerciel udnyttelse af vilde dyr – stop for udviklingen af drab på vilde dyr for at sælge deres kød eller kropsdele

Landbrugsdyr – stop for det intensive landbrug, lange dyretransporter og indføring af humane slagtemetoder

Nødhjælp til dyr – hjælp til dyr i nød efter natur- eller menneskeskabte katastrofer

Kan jeg hjælpe? JA! Hvordan?

Blåbærfeen

Hun bor derude et sted i mørket. Blåbærfeen. Jeg tænkte på hende, mens jeg gik morgentur med hundene gennem den mørke allé på gården og mærkede kulden og fugtigheden. Det kan ikke være mange grader varmt, faktisk føltes det adskillige grader koldt! Men blåbærfeen pustede håb i øret på mig og hviskede om det der ventede, varm kaffe, knækbrød, ost og så den magiske blåbærmarmelade. Jo, det er store ord om en marmelade. Magisk marmelade, kan det lade sig gøre? Findes det? Du spørger og ryster samtidig på hovedet. Næh vel? Jo - det findes! Den findes, den magiske blåbærmarmelade komponeret og kræset om af selveste blåbærfeen, som bor et sted her på Sjælland. Den smager godt - den gør godt. Men glasset er snart tomt. Mon blåbærfeen har mere af sin gode kompot eller skal jeg vente helt til næste år? Jeg vil samle tomme syltetøjsglas, gøre dem rene og stille dem frem til blåbærfeen i håb om, at hun da vil tænke på mig igen, når hun samler bær og går i gang med sin hemmelige opskrift. Den søde blåbærfe.
Morgenen er ny ... og stadig mørk. Mørket er ikke længere nogle overraskelse. Vi kan faktisk tage det for givet nu. Det bliver mørkt klokken syv om aftenen og lyst igen omkring klokken syv om morgenen. Snart ændres det og der bliver endnu mere mørke. Om vinteren kan jeg godt savne lyset fra byen lidt. Mindes, hvordan jeg tog løbeskoene på og løb i gaderne på vinteraftener, rundt omkring Carlsberg, ud og vende i Valby, forbi Aller .... rundt og tilbage ned ved Enghave Station, Carlsberg og ud på Frederiksberg. Nu har vi refleksveste på, hundene og jeg, men går mest rundt på gårdens areal og lidt ud på marken ved siloerne, hvor vi kan gå i fred for biler, som glemmer at blænde ned for gående og løbende. Går vi på vejen, må vi ofte springe i grøften og det føles faktisk en smule risikabelt. Så byen om vinteren har bestemt sin berettigelse. Det savner jeg ... og så alle de herlige take-aways, sushi, indisk - you name it. Nå, men jeg elsker jo landet. Også om vinteren. Sidde ved køkkenbordet disse mørke morgener og drikke kaffe og vente på lyset. Se det danse frem i øst bag trækronerne og brede sig, lukke op for dagen og for mulighederne.

mandag den 12. oktober 2009

Regnbuen

Jeg så den mest fantastiske regnbue i eftermiddag. Jeg kom kørende langs stationen i Ringsted og da jeg kom op til krydset mødte det fantastiske syn mig. Velkommen hjem. En enorm regnbue stod klart på den blåsorte himmel foran mig. Farverne og kontrasterne var skarpe. Et vældigt syn! Det virkede helt symbolsk og jeg blev rørt. Simpelthen. Ville ønske jeg havde haft et kamera og mulighed for at fange den. Men det havde jo alligevel kun været et lille udsnit af noget så stort og mægtigt. Lyset skiftede til grønt og jeg måtte dreje til højre ... ud af Ringsted by og videre. Pludselig så jeg et glimt af regnbuen igen. Wow. Så var den væk. Opløst. Jeg er taknemmelig fordi jeg fik lov at opleve det syn i dag ... på en helt almindelig mandag.
I det hele taget var det en flot tur hjem fra arbejde. Jeg har bare været træt i dag - total præmenstruel - men turen hjem var godt nok lidt af en opstrammer. Skyer i farver, skiftende himmel, efterårsfarver, sol og regn. Regnbuen. Jeg kan stadig se den for mig.

Det blæser koldt

Det blæser koldt denne morgen. Vinden gik gennem overtøjet og lagde sig som en iskold dyne om min krop, da jeg gik tur med hundene. Jeg skal vist til at finde vinterjakken frem, den jeg bruger, når jeg skal være hundepraktisk. Prøver altid at udskyde det øjeblik, for når jeg tager den jakke på er det i erkendelse af, at vinteren er kommet. Oktober, november, december ... og så de lange!!!
Synes stadig jeg er lidt snottet her til morgen, men bestemt ikke nok til overhovedet at overveje at blive hjemme fra arbejde. Min kollega har efterårsferie, hende jeg koordinerer "at have fri" med - så jeg har skansen up-front. Så mon ikke der bliver lidt mere salg end marketing de første dage denne uge? Ja, lad os da håbe, at der bliver salg! Det trænger vi til ... krisen kradser også hos os, men vi har nogle håbefulde projekter kørende, så det lysner er jeg sikker på. Tror på det!
Hundene er lidt urolige her til morgen. Den brune hundetøs er provokeret af den sorte, som jo er i løbetid - det har helt sikkert noget med det at gøre. Der bliver spillet op og snuset. Der er vist ikke så meget mere at sige denne morgen, hvor vinden tuder derude i mørket og dagen stadig synes langt væk. Ikke desto mindre sidder jeg her med min kaffekop. Et kig på uret på væggen fortæller mig, at dagen faktisk er i gang.

søndag den 11. oktober 2009

Efterårsgryde

Det, der oprindeligt var tænkt som gullash, er nu blevet til efterårsgryde. Jeg har komponeret og improviseret med det dér øko-kød, som ikke var helt klart til at folde sig ud i går. Det er det i dag! Det har simret i snart et par timer og det dufter eventyrligt fristende fra komfuret, hvor det stadig står og gør sig klar. Gulerødder har sluttet sig til, en squash og peberfrugt og meget snart springer efterårschampignon i baljen. Vil gøre en forskel. Absolut. Forventningen er stor. Duften er simpelthen så intens at tænderne løber i vand. Sulten ovenpå en forholdsvis aktiv dag. Formiddag med rallytræning. Den sorte hundetøs i løbetid gjorde det godt. Sol og regn. Dejlig gåtur over markerne med både den sorte og brune hundetøs og kæresten. Kaffe og så den sorte gryde på komfuret. Fyldt med gode ting og sager af den spiselige slags. Forkølelsen er på retur. Lidt mat måske ... men på den gode måde. Klar til arbejde i morgen tidlig og en kort efterårsferieuge, for fredag har jeg fri. Vi har fri (!) og turen går til Sverige.

Sidste år i Bottnaryd


Sidste år ved denne tid og på denne dag var vi i Bottnaryd, Sverige. Havde lejet et sommerhus ved en stor sø, forlænget weekend, efterår og eftertanke. Der var skønt! Åh, jeg kan stadig se, smage og mærke stemningen, de lange gåture langs søen, de fantastiske farver som den svenske skov var klædt i. Her står jeg og lader mig fotografere på gåturen, på vejen. Jeg er ret vild med Sverige! Til tider kan jeg næsten forestille mig selv bo dér et sted i et træhus, ved søen i skoven. Der er ro på. Der er fred og idyl og, oplevede vi, en utrolig gæstfrihed og venlighed fra vores svenske værter. Og i det hele taget. Nu ser jeg billeder fra sidste år og tænker tilbage på en dejlig weekend, hvor efteråret foldede sig ud i hele paletten af rød, orange, gul, brun ... Ligesom nu og her. Det regner udenfor. Vi har gået tur med hundene ud over marken og drikker nu kaffe, mens gryderetten med det gode gode økologiske nabokød simrer på komfuret.

Tidlig en søndag morgen

Planen var at sove til 07:30. Men allerede ved 6-tiden var jeg vågen. Kroppen kører i hverdagsrytmne ... tik tak. Er ganske ligeglad med, hvad jeg egentlig havde planer om rent sovemæssigt. Nu er kæresten kørt efter morgenbrød, heldigvis var han også vågen og frisk på at hente bagerbrød. Lidt hygge ved køkkenbordet, mens det lysner derude. Endnu er det som tusmørke, hvis det altså kan være det ved daggry? Træerne danner silhouetter mod en himmel, der vist ikke kan sige sig helt fri for at være overskyet. Denne formiddag skal jeg til rally med den sorte hundetøs. Hun er i løbetid, men da der kun er tæver på holdet, er vi velkomne alligevel. Jeg ved dog godt, at tæver i løbetid ofte kan have en helt anden agenda, end den man havde tænkt sig. Som søvnen denne søndag morgen. Så vi må bare tage det, som det kommer. Det er nu også altid det bedste. Min mave sludrer forventningsfuld ved tanken om brødet og kaffen og juicen - og et blødkogt æg. Forkølelsen? Tja, jeg tror den er dér endnu. Lurer på, hvad den egentlig vil. I dag har veninden fernisering og en ny verden af kunstneriske muligheder åbner sig et sted på Sydsjælland. En udstilling i huset. Spændende. Om jeg når derned i dag, ved jeg faktisk ikke. Planerne er lidt udvaskede lige nu.

lørdag den 10. oktober 2009

Citronkylling m. rodfrugter og råstegte kartofler

Madplanerne blev hurtigt ændret, da den økologiske okseklump slet ikke var tøet op. Længere historie, som har noget med kæresten at gøre, men nu vil jeg fokusere på det positive. Okseklumpen er stadig god, økologisk og venter nu i køleskabet på at blive tilberedt og kræset om - i morgen!
Jeg er glad for, at jeg fyldte poserne i Netto i formiddags. Med i poserne var en stor majskylling, som nu syder i ovnen på en bund af rodfrugter. Marineret i en citronoliemarinade med salt, chili og lidt provence krydderier. På panden synger de rå kartoffelskiver, der skal fuldende måltidet som råstegte kartofler. Sådan! Stearinlys i køkkenet, rødvin i glasset og lyden af mad, som ligeså stille passer sig selv. Regnen trommer mod ruden, håndklæderne danser regndans på tørrestativet derude. Nå ja, lad håndklæderne holde fest! Måske tørrer de i morgen? Helgi synger ud af højtalerne ... dejlig musik, lyrisk, eftertænksomt. Han spiller i København til november. Det må jeg næsten ind og høre. Endnu et trip til hovedstanden, min fødeby og mit sted indtil for fire-fem år siden. Jeg - en bybo i provinsen. På landet. Et sidespring. Altså ordene. Ikke mit ophold her. Jeg bor her nu. Jeg elsker landet. Det har jeg nu altid gjort. Så jeg er hjemme, her, nu. Men København vil jo altid være som at komme hjem på godt og ondt. Mest godt. Specielt Frederiksberg, hvor jeg jo er født og opvokset og har boet det meste af mit voksne liv. På nær de to år i Skotland altså.
Det har vist ikke så med med citronkylling, rodfrugter og råstegte kartofler at gøre. Og dog ...

Formiddag ved køkkenbordet

Jeg er tilbage ved køkkenbordet for en stund. En kop kaffe til at styrke mig på efter turen til Netto, som endte med at fylde 3 indkøbsposer. Fristelser og nødvendigheder fylder. Fandt nogle søde små fletkurve med låg - 2 i hver - i turkis som vil passe til vores kommende badeværelse på Bavnehøj. Det bliver et græsk inspireret badeværelse - jeg kan se det for mig og indretningen bliver ikke svær. Tror jeg. Det er en enkel visualisering og jeg er sikker på, at det bliver et godt sted at bade og børste tænder. Blandt andet. Bavnehøj ... Ih guder, hvor har jeg ventet længe på det. 4 år med flyttekasser i lader. Jeg har lagt låg på mine ting og sager og på en del af mine drømme. Jeg har fremhævet mit motto "jeg bor i mig selv" og jeg har levet og overlevet, men nu presser behovet for et fælles hjem sig på og i høj grad - et behov om at kunne indrette og forme tingene og omgivelser, så de afspejler en del af mig. Naturligvis en smuk kombination af kæresten og jeg. Han forstår det nu, det er jeg sikker på. Kan høre det på de ord han bruger og bare det, at han nu bruger ord på det og taler om det gør, at jeg tør glæde mig igen. Tænk at det skulle blive nødvendig at sætte ham stolen for døren! Enten flytter vi sammen - til Bavnehøj som venter på os - eller også så flytter jeg for mig selv. Ak, havde håbet, at jeg ikke skulle sige de ord, men hele min krop og min sjæl skreg til mig AT DET BLEV JEG SGU NØDT TIL! Så det gjorde jeg ... to gange. Nu tager planerne form og jeg kaster mig ind i forventningens glæde og i planlægningen. Jeg er jo en planlægningsmester for pokker! Et familiemedlem har tilbudt os en gammel spisestue komplet. Den er p.t. opmagasineret, men vi skal ud og se den meget snart. Tror det bliver godt. Godt er det i hvert fald igen at forme planerne sammen. Det er godt og nødvendigt.

Oktobermorgen



Dette syn mødte mig, da jeg kom ned i køkkenet i morges for en time siden. Det er stadig morgen, men nu er det helt lyst og den magiske morgenhimmel er forduftet. Dejligt at sidde her over kaffen og vide, at det er lørdag og der ikke er noget, jeg skal, ja altså bortset fra at gøre rent og købe ind og alt det andet praktiske, der altid ender med at høre lørdag formiddag til. Det er OK! Jeg har haft en god start på dagen og min forkølelse har det absolut meget bedre. Er lidt slatten, men det er jo en god undskyldning for at slappe slappe senere på dagen. Læse bog og lave gullasch af det økologiske oksekød, der gemmer sig i fryseren - en nabos egen avl og produktion. Gå tur med hundene og nyde efterårsluften, der er frisk og gennemtrængende. Hundene leger. Kaffekoppen er næsten tom. Jeg vil tage et bad og blive til et nyt menneske og køre afsted til Ringsted for at hente forsyninger. Være en af alle dem, der kører indkøbsvogene ind i Netto og bevæger sig rundt blandt kaffe, brød, mejeriprodukter, vin og så de spændende hylder i midten, der rummer alt det, man kun kan få lige nu ... og som måske aldrig dukker op i Netto igen. Fristelser og kvalitet. Og bestemt også det modsatte. Også her gælder det om at navigere. Livet er en rejse. Selv en tur i Netto er en rejse, hvor valg træffes. Ganske sjovt at tænke på. Gør det måske lidt sjovere at shoppe dagligvarer eller?

fredag den 9. oktober 2009

Fiskeboller

Hundene har spist fiskeboller til aften. Dejligt med velduftede hvide fiskeklumper over sine tørkost! Dagen går på hæld og jeg sidder her ved køkkenbordet og kigger ud på oktoberaftensolen - jo den findes - bare man ikke venter for længe. Der er fugle og skyer og en luftballon i horisonten. Det må være fantastisk at sidde deroppe i luften lige nu og skue ud over marker, veje, trækroner. Sige hej til en fugl og svæve ind i weekenden. Jeg vil nu blogge af for i dag til lugten af fiskeboller og lidt utilfredse hunde - bilder jeg mig ind - fordi jeg i dag har kun givet dem haven til rådighed. Vi har udeladt de ellers obligatoriske lufte og hyggeture, da jeg jo som bekendt er blevet udstyret med forkølelse eller lignende. Men det går faktisk bedre. Mon ikke pizza og rødvin kan gøre det endnu bedre. Tænde for varmen og for stearinlys og byde aftenen velkommen. Fredag aften. Weekend.

Huset

Huset ligger helt ud til vandet for enden af snoet markvej. Omgivet af havet på en ene siden og bølgende græsenge på den anden. Jeg sidder i min yndlingsstue med udsigt over vandet, glas i tag og vinduer. Udsigt så langt øjet rækker. Stjerner på en mørk nattehimmel. Lys på et mørkt hav. Udsigt og inspiration. Der står en stor dyb lænestol, hvor man kan synke i og bare sidde og være med havet som vidne. Der er masser af sækkesenge og puder til hundene, hvis de da ikke kravler op i den gamle sofa ovre i hjørnet. Det er vores bedste sted, stedet, hvor man søger hen, når man søger det allerbedste i livet. Det er her, der skrives de gode ord. De vise sten ligger nede på stranden ganske tæt på. Jeg kan se og mærke dem. Inspirationen er stille og allestedsnærværende. Den er konstant. Jeg bor i huset og huset bor i mig. Det er mit hus og huset er en del af mig ligesom jeg er en del af huset. Jeg føler mig hjemme og er mig selv. Slapper af og trækker vejret roligt og regelmæssigt. Det er et venligt hus omgivet af hav og følelser. Det er et hus, hvor man kan lide at komme – også som gæst. Der er 2 store gæsteværelser ovenpå med store behagelige senge. Gæstfri gæsteværelser som ikke er fri for gæster. Her bor mine gæster, når de er på besøg og de kan være sig selv og føle sig hjemme.

Solbær

VITAMINER VITAMINER VITAMINER
Smukke sunde solbær fra Samsø
Du kan tage til Sølyst på Samsø ... eller blive her og nyde de smukke solbær

Ændringer

Jeg har brugt det meste af min snotdag på at finde en egnet skabelon til min blog. En skabelon, som fænger og passer til det, bloggen handler om. Mig. Jeg har nu endelig fundet den og er kommet hjem hvad det angår. Indtil videre. For jeg er jo altid glad for forandringer. Har jeg fundet ud af. Langt om længe. Styrken i forandringen, den uundgåelige forandring. Flyde med strømmede og ændres af hver eneste oplevelse. Turde tro på, at i forandringen ligger nøglen til den næste dør, i forandringen finder jeg vejen og træffer det valg, der gør mig rejseklar. Jeg checker ind og følger med strømmen, mens jeg navigerer ... for selvom der er understrømme og stormvejr, så kan jeg faktisk navigere. Aha, tænkte hun og så ud af vinduet på en noget overskyet snottet oktoberdag, jeg kan navigere!

Sol og snot

Jeg har måtte melde mig ud af samfundet i dag. Snotten tog over! Så jeg må forsøge at være poetisk i en tåge af hovedpine og forkølelse, som dog er blevet lidt bedre efter et par timers søvn på sofaen. Nattesøvnen var ikke gavmild i nat. Kroppen dansede stadig til lyden af Fleetwood Mac og halsen var påvirket af hashtåger, som jeg ufrivilligt måtte indånde. 60'erne og 70'ene mødtes til nostalgi trip i Parken. Vi stod bag lyd/lys tårnet, der var placeret altfor langt fremme mod scenen, der til gengæld ikke var hævet op fra gulvplan. Resultat: Svær at se noget ... overhovedet. Stevie Nicks og en veloplagt Lindsay Buckingham dukkede op på storskærme, som dog ikke var så store endda. Tilsyneladende ikke store nok til at vise hele scenen. Engang i mellem dukkede en glad gut med skæg op bag et trommesæt, energisk og sprudlende slog han takten og mere til. Mick Fleetwood! Det var det. Resten druknede i hashrøg og røg i det hele taget. Rygning forbudt? Ingen havde forstået det forbud. Det er åbenbart ugyldigt, når man begiver sig i Parken for at høre et band, som startede deres karriere tilbage i 60'erne. Min hals gjorde vrøvl og min stemme lød sjovt. Men det var nu alligevel en god koncert! En aften i storbyen lakkede mod enden, vi begav os ud i efterårsstormen og gik et lille stykke gennem Fælledparken sammen med andre mod bilen og mod natten. Tilbage sidder jeg med en forkølelse, der så sit snit til at snigløbe mig, mens Fleetwood Mac rystede nostalgi ud af ærmet. Solen skinner, det er smukt efterårsvejr derude, men i dag må jeg nu nok lade vejr være vejr og lade være med at begive mig ud i de smukke gyldne farver. Snot og suk ...

torsdag den 8. oktober 2009

Tranebær, brombær ... og kaffe

Morgen igen. En noget køligere morgen end i går. Vinteren står i horisonten og griner med sit kolde ansigt, puster en kold loft i denne retning blot for at minde os om, at den meget snart vil træde i karakter. Bryde igennem skyer og lydmur og omgive os. Min næse løber og jeg føler mig en smule ... forkølet? Måske, måske ikke. Morgener kan nogle gange byde på tilstande, som fordamper i løbet af dagen, når solen tager over. Hvis altså det ikke regner. Jeg ved det ikke. Lidt snottet er jeg måske.
Hundene ligger igen på gulvet og hygger sig, venter på deres morgenmad. Åhr, de er så søde. De ligger tæt sammen, to sjæle med samme mission. Maden, som venter oppe på køkkenbordet. Det er så simpelt, så enkelt. Ingen unødige tanker - bare her lige nu i dette sekund, minut, maden på bordet og forventningen om, at meget snart bliver den serveret. Selv drikker jeg min kaffe og spiser knækbrød med lidt ost og den dejlige brombærmarmelade, der virkelig har fået ben at gå på. Jeg må sige, den bruger de ben, den har fået ... for den forsvinder mere og mere. Hvor er den gået hen? Den dejlig tranebærdrik fuldender morgenmåltidet, mens minutterne tikker og mine fingre danser. I aften skal vi danse til koncert. Men lige nu er det morgen og mørkt og dagen venter på at få plads. Bliver det mon sol eller regn? Efter kulden at dømme, kunne det godt blive en klar dag med sol på himlen, men vi må vente og se. Nu skal hundene have deres måltid. Jeg må videre og i gang med min dag.

onsdag den 7. oktober 2009

Aftenstund

Dagen går på hæld. Aftenstund ... en stund i aftenen eller ... en aftentime? Jeg har vel en halv aftentime til rådighed, før jeg går ovenpå og overgiver mig til dynerne og den bog, jeg er ved at læse. Lige nu er alt stille. Fjernsynet er slukket igen, teen er drukket. Hundene har været i aften på deres aftentissetårtur og jeg vil lige hengive mig til lidt aftenblog, inden jeg trækker stikket ud. Jeg kom ikke videre med mit "foredrag" om nærvær i dag. Når jeg tænker på det, så er det som om, at jeg skal sige det hele med en sang. En sang med den underfundigste tekst og en musik, der drager og forfører. Ha ha ha. Jeg vil gerne holde mine 3-minutter, så de siger mere end bare "hvad jeg kan godt lide at spise". Hvis det skal handle om mad, så må det nærmere være: Hvorfor kan jeg godt lide at spise netop det, jeg kan lide. Jeg kan mærke, at jeg søger forklaringen. Den egentlige grund. Sandheden. Ved faktisk slet ikke, om det har noget med mit lille foredrag om hunde og nærvær at gøre. Det er jo aften og jeg er som bekendt ikke så skarp om aftenen som om morgenen. A-menneske og vild med begyndelser. Men enden er jo også bare en ny begyndelse. Hver stund rummer både en slutning og en begyndelse. Vi har lært at først kommer begyndelsen, så slutningen og så ... finito. Slut. Men det er ikke sandheden. I hver slutning er en begyndelse, en chance, et smuthul ... for at komme videre. Det er en ring. En cyklus. Jeg vrøvler, mens jeg siger sandheden. For sandheden rummer en del vrøvl. Og der er meget sandhed i vrøvl. Det var mine aftentanker. Godnat og sov godt.

Morgentanker

Der er noget ved disse mørke efterårs- og vintermorgener. Jeg er træt og søvndrukken, lige når jeg står ud af sengen, men jeg vågner hurtigt og kommer i gang med dagen. Rutinerne tager over, en tur med hver hund, ud i mørket, ud i regnen som i dag. Tilbage i køkkenet sidder jeg ved bordet over kaffen og bruger vel 15 minutter på mig selv. Mine tanker er for det meste klare ... og klar til dagens udfordringer. Jeg er en poetisk business-kvinde. Jeg er på samme tid eftertænksom og fuld af lyst til fordybelse - men jeg er også knivskarp til tider, får gode ideer og kan instinktivt mærke om noget vil virke. Jeg har lyst til at gøre en positiv forskel. På jobbet og hjemme. Ude i verden. Hvordan gør man en forskel, når man bare er et lille menneske. Man gør noget. Man giver penge til velgørende formål og får bedre samvittighed. Man håber, at pengene kommer derhen, hvor de bør - så de hjælper netop de mennesker - eller dyr - som har brug for det. Store dele af verden er i nød. Hvorfor? Hvorfor er der nogen, som lever i hungersnød, fattigdom og under ekstreme vejrforhold, som bliver skyllet væk af flodbølger eller begravet af murbrokker efter jordskælv? Hvorfor? Mens jeg sidder her og skyller morgentanker ned med kaffe og gør mig klar til dagens opgaver på jobbet. Mens jeg udfylder min rolle ... som den er lige nu.
Det må starte med os selv. Mig selv. Hvordan bliver jeg et bedre menneske? Hvad kan jeg gøre? Og hvorfor er jeg lige her ... her og nu? Jeg har en fornemmelse. Den vil jeg bygge videre på. Følg med, hvis du har lyst. Eller lad være. Valg bliver truffet og jeg træffer mine. Lige nu skal morgenen videre og jeg med. Men jeg vender tilbage. Til morgentanker.

tirsdag den 6. oktober 2009

3 minutters nærvær

Om 1 1/2 uge skal jeg holde et kort foredrag - ca. 3 minutter - på jobbet og fortælle om noget fra mit liv. Indtil videre er der blevet fortalt om: Løb, cykling, Camina-vandring, Warcraft ... Jeg kunne også godt fortælle om mit løb, der betyder rigtig meget for mig. MEN, jeg har kredset omkring hundene, fordi de er det mest betydningsfulde i mit liv. Noget, jeg bare ikke vil undvære og ikke kan undvære. Derfor har jeg spurgt mig selv: Hvorfor? Hvad er det, der gør, at jeg har hund(e) og hvad får jeg ud af det.
Jeg tænker: Ro. Umiddelbar glæde. Jeg kommer ud og ... går tur. Jeg oplever, at jeg hver morgen er i bedre humør, når jeg bliver mødt med sådan en stor glæde over min tilstedeværelse. Hundene er en stor inspiration for mig og jeg begynder at forstå hvorfor: DE ER TILSTEDE I NUET. De kan lære mig så meget. Practise Dog Awareness. Det er det, mit lille foredrag skal handle om og det, som fortæller de andre lidt mere om, hvem jeg er og hvad mine livsambitioner er. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an, men overskriften må enten være netop "Practise Dog Awareness" eller sagt med et andet ord eller begreb: "Nærvær". Jeg vil give mine kolleger 3 minutters nærvær. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af det. Jeg vil i de kommende dage bruge min blog til at finde inspiration og bygge det op.

Inspiration

Blev så dejligt inspireret på køreturen til og fra arbejde i dag. Landskabet, solen i bagspejlet i morges, stor og rund og orange. Den sendte mig afsted i den rigtige retning, båret af lyset susede jeg afsted på landevejen, mens musikken spillede og jeg hørte og følte ord blandet med musikalske herligheder. Inspiration. Jeg tænkte og formede ord, jeg sang med og fik store tanker. Pludselige indfald, de største pennestrøg formedes i mit hoved, mens efterårets farver blandede sig med sol og vind. Det var som om det hele faldt på plads. Min plads. Jeg forstår, hvad det er jeg skal og hvad jeg er her for. Der er en dybere mening med alt. Der er så mange lag, så mange ting at opdage og forundres over. Der er så meget at lære. Min rolle er poetens rolle. Hverken mere eller mindre. Jeg er en tilskuer, jeg observerer og jeg inspireres og jeg giver videre. Jeg gør mig umage og kan jeg inspirere andre på samme måde, som jeg blev inspireret i dag, så er jeg dér, hvor jeg bør være. Det kan vel næppe komme som en overraskelse. Det har altid ligget i kortene og jeg har vidst, at ordene var mine til at bruge, til at sætte samme og danne sætninger. Inspiration. Men jeg forstår så meget mere nu, begynder at se et mønster tegne sig. Det handler ikke om at skrive en bog. Det handler ikke om at skrive digte eller noveller eller faglitteratur. Det handler om at skrive. Det handler om at mærke efter og lade flyde. Alting skal flyde ... som ordene fra mine læber og min pen. Pennen er erstattet af et tastatur, hvor hvert bogstav har sin plads og mine fingrer danser og finder de rigtige toner. Melodien lyder ... mine fingre er ikke i tvivl. Mit hjerte er med. Jeg er inspireret og jeg ved instinktivt, hvor jeg kan gøre en forskel. Jeg er inspireret. Jeg vil inspirere ... jeg er ydmyg overfor den verden, der åbner sig for mig, for poesien i hver solstråle, i hver regndråbe ... i vandpytter med efterårsblade og kastanjer. I takten til lyden af mine løbesko, der rammer asfalten ... Jeg er inspireret. Jeg er på vej ... mod en ny begyndelse.

Hverdagsmorgen

Alt ånder fred for en stund. Hundene ligger på gulvet med flettede poter og venter på, at det bliver deres tur til at spise morgenmad. De er gode sammen, de to. Jeg har endnu en gang spist knækbrød med den fantastisk brombærmarmelade, der har samlet sommerens bær i en intensiv smagsoplevelse af de allerbedste. Alt ånder fred lige nu, inden hverdagen for alvor tager form, inden lyset kommer og jeg kører afsted til jobbet. Jeg skriver i min blok kl. 6:15 en mørk oktobermorgen. Jeg føler mig frisk og udhvilet, selvom jeg vågnede i ulvetiden og så et kort glimt af søvnløshed. Men søvnen var der og tog mig med ... satte mig af lige der, hvor vækkeuret ringede. Det har været en god søvn ... månesøvn. Dagen er i gang.

mandag den 5. oktober 2009

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd ligger mig meget på sinde. Der bliver gjort et stort arbejde i mange dyrevelfærdsorganisationer og det støtter jeg gerne, bl.a. som medlem af Dyrenes Beskyttelse.

Vær med til at gøre en positiv forskel for forsøgsdyrene i Europa. Skriv under her og støt op om alternativer til forsøgsdyr. Stil spørgsmålstegn - for dyrenes skyld!

Månelys og brombærmarmelade

Morgentur i månelys. Siloerne skinnede som sølvtanke og jeg kunne se gruset og vejen foran mig. Normalt går jeg bare med hunden rundt i mørket, rundt om bygningerne på gården. Men denne morgen fulgte månen os rundt og lyste, så vi kunne se. Brombærmarmelade på brød og kaffe. Træt efter en god nats søvn, en søvn, der bare gerne vil have mere. Det var svært at komme op. Svært at stå op i mørket og komme igang med dagen, der endnu er mørke og månelys.

søndag den 4. oktober 2009

Marmelade af den hjemmelavede slags

Blomme, æble og brombær

At komme hjem

Ude godt men hjemme bedst. Sådan har jeg hørt det sagt mange gange, men jeg har aldrig rigtig synes, at det passede. For hjemme er vel ... indeni mig? Og man kan godt være hjemme selvom man er ude. En weekendtur er forbi, et besøg, der var præget af en vis uro og opbrud. Måske var det stormen, som rasede?. Måske var det den manglende søvn? Måske urolige hunde ... men alligevel fandt vi vel fred i orkanens øje i et par gode stunder, spiste nogle gode pandekager fra en nabos hånd, brombærmarmelade og en intet mindre end fantatisk peanutbutter-sauce. Men jeg var flad ovenpå dagen, fik urolig mave ... hm. Urolig som stemningen? I formiddag vendte jeg hjem og genfandt straks freden. Det var en dejlig fornemmelse. Dejligt, fordi det er usædvanligt for mig og fordi jeg på det sidste ganske ofte har spurgt mig selv: Hvor er hjemme? Er det her eller et andet sted? Et sted, jeg endnu ikke kender? Men igen må jeg konkludere, at hjemme er indeni mig selv og da jeg trådte ind gennem døren og kæresten sagde hej og smilede, så var jeg hjemme! Hundene faldt straks til ro og var tydeligt glade over at have genfundet deres have og at kunne lege uden at få skældud. Sproget var klart og tydeligt. Ingen misforståelser. Bare en saglig indforståethed: Vi er hjemme.
Nu ånder alt fred. Kæresten og jeg spiste frokost på en café og shoppede lidt mad og diverse sammen. Det er godt, når han engang i mellem tager med ud og vi gør noget sammen, om det så er noget så "kedeligt" som at tage i Føtex. En fælles beslutning om hvilken ost vi skal have. Eftermiddagsturen i stormvejr gik vi også sammen, to hunde og to mennesker i strid modvind og uden for samtalerækkevide.
Nu er weekenden og besøget blot et minde: Men jeg tænker ikke dårligt om det minde. Jeg tænker bare "efterårsstorm" med alt, hvad det indebærer. Nogle ting står klare tilbage: Pandekager og kastanjer. Den gode, gode sauce ... den skal laves igen. Og en kær ven, som trods forskelligheder og ligheder, er og bliver en kær ven, som jeg både kan irriteres over og holde af.

lørdag den 3. oktober 2009

Rødvin, rodfrugter og rumlemave

Aftenstund. Rødvin i glasset. Rodfrugter i ovnen. Luft i maven. Hvor er det kommet fra? Har jeg slugt vinden, som nu rumler og giver en ikke altfor behagelig duft? Hm ... stof til eftertanke. Rødvinen smager godt. Glider afsted på tungen i en stille dans af fløjl, brombær, saftige solbær og masser af sol. Soleus. Som at drikke af en sommerdag, en sensommerdag med bare tæer i varmt græs. Bare tæer som tramper i druer og skaber vin. Rødvin.

Rodfrugterne bages i ovnen, dufter behageligt og varmer i stuen, mens regnen trommer mod ruden. Hunde, der sover, endelig sover. Ro og rodfrugter.

Jeg er træt på den gode måde. Ja, nok fordi jeg ikke sov såå fantastisk godt i nat og så meget, som jeg egentlig havde brug for. Hunde, der rumsterede i underetagen og gentagne gange måtte have at vide, at nu var det altså GODNAT. Men pyt. For rodfrugterne i ovnen og den liftlige rødvin er vist det hele værd. Kylling og peanutbuttersauce ... ja den dér!

Inden længe

Inden længe går jeg ud i vejret. Inden længe tager jeg igen mit regntøj på og går ud i efterårets regn og rusk. Ind i efterårets cirkel af vindcirkulation og regn i kaskader. Jeg går først med den ene hund og så med den anden hund. En af gangen giver mening, der er mere ro på og langt større fokus på den enkelte. Nærvær. Vejen herude er våd og glitrende af gule og rødlige blade. Himlen er grå og sort og blålig ... regnskyer sejler over himlens hav i en vældig fart. Suser afsted uden at kigge sig tilbage.
Inden længe er jeg klar til at blive en del af sceneriet. Inden længe er jeg efterårsklædt med hunden i snor og et motiv til et maleri ... eller fotografi. Men ingen kommer til at tage det billede. Ilden buldrer i kaminen. Varmen breder sig indendørs. Inden længe er jeg væk fra ild og varme og ude i det. Inden længe.

Jordnøddesauce

Jordnøddesmør, kokosmælk, æblesaft, soya, sød chili sauce, løg, hvidløg

Storm og regn

Vågnede til regnen af storm og regn. Vågnede til lyden af efterår. I en lille landsby helt ude ved kysten i det sydøstlige Sjælland har jeg tilbragt fredag nat og er vågnet op til en helt anden årstid. Efteråret kom i nat og har slået sig ned ... er kommet for at blive indtil videre. Morgentur med hundene foregik pakket ind i regntøj. Fik kolde hænder. Fornemmelse af efterår. Fornemmelse for efterår? Så herligt som præpositioner kan ændre betydningen af en sætning bestående af nøjagtigt de samme ord og samme ordstilling - ændringen er alene den lille præposition med så stor magt. Det store spørgsmål i dag er: Har jeg så fornemmelse for efterår? Og hvad betyder det egentlig at have fornemmelse for efterår? Frk. Smilla havde fornemmelse for sne. Absolut. Men jeg kan vel næppe påstå at have fornemmelse for regn. Jeg havde set vejrudsigten inden jeg tog afsted, derfor var jeg så forudseende at smide regntøjet i bilen inden jeg kørte. God plan! Meterologerne havde ret. Det står ned i stænger ... regnen kastes rundt af vinden, der vel nærmere må betegnes som efterårsstorm. 3. oktober - min mormors fødselsdag. Kan godt lide tallet 3. Det er mit tal! Det er magisk og det er ulige. Umage.
Der må simpelthen komme billeder til at ledsage disse efterårsindlæg, der må være illustrationer, som uden beskriver vejret - efterårsfarverne. Der behøver ikke at være illustration af den buldrende ild i kaminen og brændet, som er ved at blive til gløder og kalder på nye forsyninger. Måske vender jeg tilbage senere. Måske bliver denne dag en ekstravagant blog-dag med mange forskellige finurlige og spisfindige indlæg. Måske ... måske ikke.

torsdag den 1. oktober 2009

Status

1. oktober. 1,10,to, torsdag ... I dag har vi status. Status, spørger du? Ja, jeg arbejder sådan et sted, hvor der er et lager og hvor man har status. Uh, hvorfor er det lige, at jeg bestemt ikke har savnet det på tidligere jobs? Og ikke er just vild ved tanken om at stå på et koldt lager hele dagen i dag og tælle "dimser"? Tja ... Der findes nok sjovere beskæftigelser på sådan en blæsende og regnfuld torsdag den første dag i oktober. Morgentur var kold, våd og jeg kan høre vinden tude i træer og spille fandango på husmuren. Regnen trommer.
Status, status, status ... hvad er status? Status quo. Status ... det skal vist bare lige overståes!