onsdag den 30. december 2009

Vintertanker

Derude i mørket venter lyset. Derude i kulden venter varmen. Derude i vinteren venter foråret. Alting har sin tid. Denne tid hører vinteren til. Mørket, frosten og den lidt ubelejlige følelse af forkølelse, der kommer tilbage. Eller ej.
Jeg er fuld af vintertanker. Kan jeg lære at elske denne mørke, kolde årstid og er vinteren i grunden så mørk, selvom dagene er kortere? Når jeg går tur i lyset på frostklare dage, når lyset danser på himlen, når mine skridt knitrer og spiller musik sammen med iskrystallerne, der ligger så fint og dækker jorden, så overtaler vinteren mig. Forfører mig. Vinteren kan faktisk være lysere end sommeren, hvilket i grunden er ganske paradoksalt.
Nu kommer lyset lige så stille. Lyt og du kan høre lyset stige op, helt forsigtigt og ganske langsomt.

1 kommentar:

  1. Jeg længes efter foråret og lyset på de mørke dage, når solen ikke får lov at komme igennem skylaget, og det er aften allerede kl. 14. Men som du ganske smukt beskriver, har vinteren og december sine lyspunkter.
    Godt at der er nogle som dig, som kan gøre os opmærksomme på dem.
    Kh Katrine

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.