onsdag den 9. december 2009

Uglen og flaskeposten

Det er morgen. Tiden har taget mig med ud i morgenen igen. Det var hårdt at vågne, var midt i en drøm. Ubambjertigt vil jeg fristes til at sige. Det er sådan en morgen, hvor alt er på automatik. Man tænder for knappen og så kører det på rutinen. Lave kaffe, forberede hundemad, gå med hundene og nu, kaffe ved køkkenbordet og ti minutter til mig selv og mine morgentanker. Decembers 9. dag er en tåget fornøjelse. Eller diset er nok det rigtige ord. Uglen, som altid sidder i det samme træ i haven på gården, hylede, mens vi gik morgentur. Hyler ugler? Eller hvad gør de egentlig? Den gav i hvert fald sin mening til kende på uglesprog. Den bor i et træ i haven, når det er lyst, kan vi se den deroppe. En unge, som er blevet voksen. Den er utrolig smuk. Fascinerende. Jeg håber, den har haft en god nat og har fået sig lidt mad og gode oplevelser. Den kloge ugle.
Jeg havde læseaften i går. Jeg købte den bog, hvis cover har fristet mig flere gange og også titlen: Flaskepost fra P. Det er en krimi. Jeg krøb sammen i sofaen med tæppe og en stor kop te. Så læste jeg. Jeg fandt ud af, at Jussi Adler-Olsen faktisk har skrevet flere bøger i denne serie om krim-holdet Q. Men pyt, de kan jo læses uafhængigt af hinanden. Og nu er det altså Flaskepost fra P, jeg er i gang med.

6 kommentarer:

  1. Hej Megan,

    Jeg mener ugler tuder :)

    Jeg er faktisk i gang med at læse "Kvinden i buret", som er den første i serien om afdeling Q. Det går desværre lidt for langsomt fremad, selvom den er ret spændende.

    Og jeg løb faktisk også en tur efter arbejde i går. Havde ellers sat vækkeuret og ville løbe morgentur, men det var for svært at komme afsted... så jeg tog løbetøj med på arbejde og løb en god tur i byens lys. Det var skønt og jeg havde noget mere overskud og krudt i benene end på mine morgenture.

    Nu nærmer julen sig, og det er jo ikke min favorit højtid. Men så tænker jeg på dig og det du skrev med at glæde sig til at gå ture mens det er lyst og have fri. Det kan jeg også godt glæde mig til.

    Hav en god dag

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Hej Karina, sjovt at du også er i gang med Jussi Adler-Olsen. Nu bliver jeg jo også nødt til at læse de andre ... efter Flaskepost fra P. Den tegner god. Fik læst en sjat i går, så jeg tager nok en læseaften igen i aften. Det er nu hyggeligt!
    Ja, man har simpelthen mere overskud og energi i benene om eftermiddagen. Men morgenturene har sin egen charme! Specielt om sommeren :0)
    God aften til dig!

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig beskrivelse af uglen i din have.
    Jeg har endnu ikke fået læst noget af Jussi Adler Olsen, men jeg støder på hans navn alle vegne, og det tyder rigtig godt. Du må endelig fortælle, hvad du synes om bogen ...

    SvarSlet
  4. Hej Madame
    Jeg skal nok give en anmeldelse! ;0) Kan du også lide krimier?

    SvarSlet
  5. Jussi Adler-Olsen har skrevet Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P i serien om folkende fra afdeling Q. Derudover har han skrevet Alfabethuset, Firmaknuseren - og Washington dekretet.
    Jeg har læst Kvinden i Buret (utrolig spændende synes jeg) og Fasandræberne og pt er jeg også i gang med Flaskepost fra P. Er spændt på at høre hvad du synes om bogen når den er læst :P

    SvarSlet
  6. Hej Anette
    Velkommen til! Jeg skal nok give lyd, når jeg har læst Flaskepost fra P. Det bliver nok i løbet af juleferien :0)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.