mandag den 21. december 2009

Tågefrost

Her til aften gik jeg som sædvanlig med hundene hen over marken. Ja, faktisk gik kæresten med, for det er så koldt derude, at jeg næsten kun orkede én tur. Den snuppede vi så sammen.
Det er det smukkeste vejr derude. Det fryser nu minus 11 grader og der hænger en slags tåge mellem himmel og jord. Den ligger som en næsten gennemsigtig isfrakke i luften. Halvmånen kigger frem fra himlen og ledsages af en enkelt klar stjerne. Luften er is, alting fryser. Sneen knasede under fødder og poter og midt i den gennemtrængende kulde nød jeg bare det smukke og noget usædvanlige vintervejr. Tågefrost. Det er næsten magisk. Tågefrost.

4 kommentarer:

  1. Kære Lene. det var magisk, jeg har taget et par billeder, du skal se dem senere, hvis jeg får dem sat på idag.

    SvarSlet
  2. De billeder vil jeg meget gerne se. Ærgede mig lidt over, at jeg ikke havde kamera med, men tror faktisk også, at det var lidt for mørkt på det tidspunkt. Men man ved jo aldrig og ja, magisk magivejr!

    SvarSlet
  3. Hvor lyder det dog smukt, Megan! Jeg lagde også mærke til kulden, da jeg fodrede fuglene - og deres vandtrug var frosset fast til sneen på jorden.
    God aften til dig!

    SvarSlet
  4. Lyder rigtig smukt. Jeg kan blive helt facineret af lyden af knasende is og sne under ens fødder når der er helt stille ellers omkring en. Men temperaturen er ikke lige noget for mig :P God aften til jer.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.