fredag den 25. december 2009

Regn, ro og sjælemusik

Regnen siler ned udenfor. Den har trommet mod vinduerne siden vi stod op i morges og sikkert også før. Vinden synger sin vintersang. Jeg gik tur med hundene efter morgenmaden. Jeg ved jo, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig beklædning, så jeg går altid ud og det var faktisk en fin tur x 3. Jeg blev blæst igennem og fik motion, hundene ditto.
Nu ånder alt fred. Dejligt med en dag, hvor man ingenting skal andet end at beundre julegaver, lege og lytte. En af mine fineste julegaver var en CD med Sting, som min mor har fundet til mig. Jeg havde ikke hørt om den og blev derfor glædeligt overrasket. Denne CD "If on a Winters Night" er fyldt med fantatisk lyrisk, poetisk sjælemusik fra Sting. Musik efter mit vinterhjerte. Den fylder rummet med fred, smyger sig ind i kriglekrogene og skaber ro og glæde. Inspiration. Hvilken fryd at lytte til på en juledag som i dag.
Hundene sover på deres senge. Alt ånder fred. Vi skal ingenting. Vi skal bare være her, snakke, hygge og lytte. Lytte til regnen og Stings herlige kompositioner med citater fra nogle af de smukke engelske julesange, som jeg holder så meget af. De rører mig. Taknemmelig for julefreden. Inspireret. Falder helt til ro. Helt ned i det fløjsbløde hyggetæppe.

2 kommentarer:

  1. Godmorgen, Megan, det lyder vel nok spændende med Sting-cd'en! Jeg holder meget af hans musik, men denne cd, kender jeg ikke.
    Ha' en rigtig dejlig 2.juledag, måske i det det fløjlsbløde hyggetæppe ;O)

    SvarSlet
  2. Hej Madame
    Jeg kan varmt anbefale CDen med Sting! Det er rigtig vintermusik, lyrisk, poetisk og dragende, som han nu kan det.
    God 2. juledag til dig og dine.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.