lørdag den 12. december 2009

Den bestøvlede kvinde

Jeg kom til at købe de sorte støvler, som jeg har kigget på hele efteråret. Nu er det vinter, og de stod der stadig. Samme pris. De står dér ikke mere. Nu har jeg dem på! Det var impulsivt, tror jeg nok, selvom jeg tit har tænkt på de støvler. Tænkt på at de manglede i min garderobe. Jeg har et par fine støvler i sorte med forholdsvis høj hæl. De er gode at have på, ser godt ud ... men jeg bliver træt i ryggen af dem, hvis jeg har dem på for længe og skal gå eller stå meget. De her støvler flytter man bare ind i! De er ikke for fine og heller ikke for almindelige. Det kommer helt an på tilbehøret. Det blødeste sorte læder, behagelig blokhæl og god pasform. Fodtøj er vigtigt. Og jeg har hang til støvler. Nej, ikke sko (og tasker), som så mange andre kvinder. Jeg er til sandaler om sommeren og støvler om vinteren! Og i det hele taget til fodtøj, der passer til lejligheden. Jeg hader at føle mig begrænset. Jeg vil kunne bevæge mig, danse, til hver en tid. Man skal jo også kunne stikke af, hvis lejligheden kræver det! :0) Jeg er den bestøvlede kvinde!

2 kommentarer:

  1. VI VIL SE STØVLER, VI VIL SE STØVLER, VI VIL.....
    ;)

    Lyder skønt med gaven til dig selv. Når man sådan kredser om en ting og ikke kan få det ud af hovedet, så skal man også købe den.

    Jeg var også "big spender" her den anden dag, og jeg nød det sådan, fordi jeg fandt nogle rigtig gode gaver, til dem jeg holder af, og så købte jeg også et marimekko krus til mig selv - med birketræer på...

    Jeg kan mærke hvor meget du holder af dine hunde og jeg får sådan lyst til selv at have en hund. Jeg havde en kæreste engang og han havde en Golden retriever, som jeg knyttede mig meget til.

    Derfor mener jeg selv, at jeg godt kan forstå den specielle samhørighed du føler med dine hunde. At man er i kontakt med en hund på et andet plan, men absolut en meget nærværende form for samhørighed,

    Dine hunde lyder rigtig søde og kønne er de jo også!!

    God løbetur i morgen, det bliver dejligt, hvis køligheden forsætter, og god søndag.

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Karina, det er faktisk et par vagabond støvler. Jeg har bare kunne lide dem fra første gang, jeg så dem, og jeg har også prøvet dem flere gange. I går gik jeg bare ind og købte dem. Prøvede dem igen og konstaterede, at de var nøjagtigt så gode og behagelige, som jeg huskede dem. Det skulle være mine!
    Ja, jeg er vildt glad for mine hundetøser. De er noget af det allervigtigste i mit liv. Kunne bare ikke undvære dem! De er også en del af min livsstil, det udendørs ... alle turene, træningen. Jeg synes også jeg kan lære utroligt meget af dem. "Practise dog awareness" - det handler om at være tilstede i nuet. Jeg bliver et gladere menneske af at være sammen med hundene. Simpelthen! :0)
    Jeg håber jeg kan nå løbeturen. Kom lige til at spise lidt rigeligt morgenmad her sammen med kæresten, men nu må vi se. Først skal jeg ud og gå med hunde!
    God dag til dig.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.