onsdag den 23. december 2009

Frøken Tø

Snemand Frost og Frøken Tø ... de er i mine tanker. Snemand Frost har vi nu ikke set meget til, måske fordi vi ikke lod ham skabe, men Frøken Tø er kommet på besøg, skal jeg så sandelig love for. Hun trasker rundt derude og leder efter sin store kærlighed, men ikke nok med at hun smeltede hans hjerte, hun krævede også hans sjæl og hele hans væsen. Frøken Tø er nu i gang med, måske ganske ubevidst eller måske i sin store sorg som en slags hævn, at smelte den hvide julesne. Hendes tårer rammer jorden og sne bliver til vand.
Jeg er vel også en slags Frøken Tø i dag. Jeg forsøger ihærdigt at tø min forkølelse. Den sidder der og jeg kan mærke trætheden bag øjnene. Jeg skal ellers love for at jeg fik sovet igennem i går. Efter vores aftenmåltid først på sofaen og så en god nats søvn. Så der er basis for helbredelse, skulle jeg mene. Nu er jeg dog nødt til at friste skæbnen, jeg må altså ud og gå en lille tur med hundene. Trænger til luften, selvom det er plusgrader og blæst. På med hue og vanter - jeg skal have luft og lidt motion til krop og sjæl. Desværre kommer jeg nok til at droppe løbetur i dag - ingen grund til at kaste mig selv lige i forkølelsens hule hånd - nej, jeg vil jo gerne undslippe. Så jeg venter. Som en ikke særlig tålmodig skytte tilegner jeg mig mådehold og venter. Men gåturen med hundene, den skal jeg have lige om lidt.
Og så står den på juleindkøb, maden til julen altså. Og den sidste lille julegave, som jeg mangler.
Frøken Tø gik forbi mit vindue med våde øjne. Jeg må vist lige ud og trøste hende lidt. Han kommer igen, Snemand Frost. Bare vent og se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.