mandag den 7. december 2009

Fedt nok?

Jeg har 2 dejlige labradortøser på henholdsvis 3 og 1 år. Ja, og så min gule sol, skilsmissehunden på 10 år. Hun bor her halvdelen af tiden. Jeg går meget op i at holde mine hunde sunde og fine. De er labradors, men de skal ikke være overvægtige. Det er der jo desværre tendens til og det er synd og skam. Faktisk synes jeg slet ikke, at det er svært at fodre sådan, at de forbliver slanke. Jo de er meget madglade og de får skam også godbidder og vi træner med pølser m.m., men jeg kigger hele tiden på mine hunde og sikrer mig, at de holder vægten og er, som jeg synes, de skal være.
Min 1 årige brune tøs er af den kraftigere labradortype. Hun er bygget solidt og har store fine poter m.m. Men jeg holder hende stadig slank! Åbenbart for slank for at kunne gøre sig gældende på udstillinger. Sådan for alvor altså. I går var jeg på juleudstilling i Næstved med min brune hundetøs og selvom hun er vildt smuk og dejligt (specielt hvis man spørger hendes ejer), så var hun simpelthen ikke "stor" nok til at gøre sig gældende i toppen. Jeg fik direkte og indirekte at vide, at skulle vi have en chance, så skal jeg fodre hende mere og dermed gå imod både dyrlægens anbefalinger og også min egen overbevisning. Det vil jeg naturligvis ikke! MEn jeg synes bare det er ærgerligt, at man præmierer de hunde, som står på vippen til overvægt. Nogle af dem var, hvis man spørger mig, ærlig talt lidt småfede. Men sådan er det. Det vidste jeg jo også godt. Vi fik da også en førstepræmie - en "very good", som dog ikke er den bedste gradering, man kan nemlig også få "excellent" og det var min brune guldklump altså ikke - for hun er ikke "tyk" nok.
Nå, tænker jeg, det var så det. Jeg kan gøre to ting. Jeg kan droppe udstillinger og skuer og sige: Det gider jeg simpelthen ikke være med til! Eller jeg kan finde dommere, som har en lidt anden præferance end den dommer, som dømte labradortæverne i går. Hun var en lille bryggerhestbygget engelsk dame med et noget kedeligt, arrogant temperant og helt klart en præferance for den gode, kraftigt byggede på vippen til lettere overvægtig labrador. Hun kunne ikke lide min hund! Men der vil være dommere, som kan lide min hund. Dem skal jeg så finde. Er det ikke et paradoks? Eller er det? Måske er det bare sådan en lille smule latterligt?
Det er også morgen. Jeg sidder her med noget, der minder om hold i nakken og vil forsøgte at komme til kiropraktor enten i dag eller i morgen. Og så skal jeg selvfølgelig også på job. Juleferien vinker fra sit skjul et par uger frem i tiden. Månen titter frem bag skyerne, det er lidt tåget, vådt, derude. En ny og uden tvivl travl uge venter på mit engagement. Jeg tøver lidt ... så går jeg.

4 kommentarer:

  1. Jo, det er da et paradok, Megan, og det passer jo til din blogs navn :-)
    Rigtig god bedring med nakken! Jeg håber, du kan få hjælp hurtigt.

    SvarSlet
  2. Hej Madame
    TAK, jeg skal en tur til kiropraktor i morgen!
    God aften!

    SvarSlet
  3. Det lyder da utroligt! Min mand og jeg er meget opmærksomme på at vores labrador får hvad han skal have men han skal ikke være tyk! Hvilket foder får dine hunde? Synes det kan være en videnskab at finde ud af hvad der er bedst.
    Det vigtigste er (har vi fået at vide ved trænere og dyrlæger) at kigge på hunden og se om den trives og hvordan hunden ser ud. Så det prøver vi efter bedste evne at efterleve og får meget ros for hans flotte pels og udseende.

    Jeg ved også godt at labradorer er meget madglade - det er vores også. Men en labrador behøver bestemt ikke være tyk fordi den elsker mad ;-)

    Hvor er det fantastisk at læse om din kærlighed til dine hunde - jeg har det på samme måde med vores hund. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at han skal have det godt ;-)

    GÅr du til træning/prøver med alle 3 hunde?

    God bedring med din nakke - håber du allerede har fået det bedre siden du skrev indlægget

    SvarSlet
  4. Hej Anette
    Jeg går mest til træning med den sorte lab Keeva. Vi går til rally og det fortsætter vi med i det nye år, men jeg træner også Aimee. Jeg skal bare passe på, at det ikke bliver "for meget" for mig selv - der skal også være tid til andet. Men jeg går altid og træner lidt med dem, når vi går tur m.m. Det kan de godt lide.
    Jeg fodrer nu de to unge med Proformance. Det er godt, synes jeg, men som du skriver, kan det være svært at finde det bedste foder. Det findes nok ikke, det er individuelt og man må kigge på sin hund og "mærke" efter.
    Min nakke har det bedre tak :0) Jeg skal til kontrol hos kiropraktoren i dag, men jeg synes bestemt det er blevet rigtig meget bedre.
    God dag til dig!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.