lørdag den 12. december 2009

Bits and Pieces

Dagen er ved at vågne derude, klokken er næsten 8 og det er ikke helt lyst endnu. Men ude i horisonten har skyerne åbnet sig og lyset danser forsigtigt i sprækkerne. Træerne ser smukke ud som de står der mod vintermorgenhimlen, nøgne grene som silhouetter, forskellige former, unikke og enestående. Selvom de står sammen mange af dem!
Jeg sidder og nyder min lørdag morgen. Stearinlyset er et kalenderlys, der kun er nået til nummer 8. December er faktisk kommet til nummer 12, men det er kalenderlyset sådan set ligeglad med. Det brænder stille og roligt og giver sig tid. Det er et klogt kalenderlys. Jeg føler mig priviligeret over at kunne sidde her og se lyset komme. De to hundetøser ligger på køkkengulvet ved mine fødder og leger lidt. De er så søde! De snakker med hinanden på hundesprog, ruller lidt rundt, bider forsigtig i hinanden i fortrolighed. De venter tålmodige på deres morgenmad og siden morgentur. Jeg venter på lyset, for jeg glæder mig til at gå en tur med dem hver, når solen er stået helt op. Jeg vil bade i lyset!
Jeg har lige været omkring et par blogge og bl.a. set Nilles smukke franske knive. Der er ikke så meget af den slags, jeg samler på, jo et par ting. Det er mit Höganäs Keramik købt i Sverige i forskellige farver og så mine Holmegaard Charlotte Amalie rødvinsglas.


Ellers er jeg vist mest til "bits and pieces", som man siger i det engelske ... eller skotske, som jeg har en lidt tættere tilknytning til ... somehow.

4 kommentarer:

  1. Hej Megan,

    Lyder som en dejlig morgen!
    Jeg har lige et lille spørgsmål, håber det er ok at stille det...

    Hvorfor går du ikke med alle hundene på én gang? Er det for svært at gå med dem alle tre eller er det mon fordi de skal have ekstra opmærksomhed en lille tid hver især?

    God weekend

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. God morgen Karina
    Selvfølgelig må du stille det - og andre spørgsmål! :0)
    Jeg går med Keeva (den sorte) og Aimee (den brune) hver for sig, fordi Keeva er ret slem til at hive i snoren. Hvis jeg ikke giver hende fuldstændig opmærksomhed, så har hun simpelthen så travlt derudaf! Hun er en rigtig jagthund og drives af sine sanser og de færder, hun får i snuden. Derfor foretrækker jeg (også fordi jeg ellers får ondt i ryg og andre steder) at gå med hende alene. Så går vi og træner, løber m.m. og det går fint. Aimee og Josie (den gule) går jeg med sammen. De går nogenlunde pænt begge to. Men Josie er kun os 1/2 delen af tiden, hun er jo skilsmissehund! :0)
    Når det er sagt, så får man faktisk meget ud af at gå med dem hver for sig. De elsker at få den attention. Jeg elsker at gå alene med Josie, som nu er 10 år. Hun er jo speciel fordi jeg kun har hende her hos mig noget af tiden. Hun er min sol! Der er noget mellem os, hende og jeg, når vi trasker derudaf alene, bare os to. Men sådan er det nu med dem alle 3 på hver deres måde.
    God dag til dig!

    SvarSlet
  3. Dine krus ser fantastiske ud - det er netop sådan nogle ting, jeg kan lide! Hvor det føles godt mellem hænderne... og det ser disse ud til at gøre!

    Jeg er for en gangs skyld - hallelujah!!! - med med kalenderlyset! Jeg plejer at glemme det lidt - men jeg trækker mig nok mere ind i mig selv denne vinter kan jeg mærke, og så er der tid til at tænde det. Det er OK - det er sjælens tegn til mig.

    SvarSlet
  4. Hej Nille, ja de krus er utroligt gode at røre ved, at have mellem hænderne, som du skriver. De er også gode at drikke af! Og så har jeg valgt dem i forskellige farver, kunne slet ikke beslutte mig for bare én farve! De er fine hver for sig.
    Mit kalenderlys nåede til 11 i går. Så det har indhentet lidt. Vi når det nok!
    Dejligt at du finder lidt ro i dig selv denne vinter. Det kan der være brug for.
    God søndag til dig!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.