tirsdag den 15. december 2009

Absurd julekortsopvågning

Nu er der kun en uge til juleferie. Jeg begynder nedtællingen og ser frem til fridagene. Simpelthen! I nat vågnede jeg altfor tidligt. Jeg kunne ikke falde i søvn igen efter mit toiletbesøg. Gæt hvad jeg tænkte på: Julekort! Og det er såmænd ikke dem, jeg nok ikke selv får skrevet i år. Det er firmaets julekort. Vi er egentlig alt for sent ud. Forgæves har jeg forsøgt at være i god tid, men når man er afhængig af andre, så kan man ikke bare løse opgaven selv. Man kan skubbe på og sige til ... og fra ... men ikke gøre det alene, når nu man venter på navne, beslutninger.
Absurd, tænkte jeg, da jeg lå der i mørket og tænkte på julekort og underskrifter. Det er altså for dumt. Sov min egen sov. Men det gjorde jeg altså ikke. Nu er jeg da rimelig træt, jow jow. Men jeg klarer den jo. Der skal bindes en masse gavebånd i dag. Dejligt med udfordringer. For det er det jo egentlig for mig, som godt kan være sådan lidt upraktisk og hurtig bliver utålmodig med den slags. Men jeg kan, når jeg skal. Hm.
Det er ellers fint vejr derude i mørket. Det er frostvejr og skridtene knirker, når man tager dem. Hundenes sanser er skærpede, de drives af dufte og morgenturen var igen ny og anderledes for dem. Jeg går med min pandelampe og tænker på, hvor absurd det er, at jeg tænker på julekort - altså firmajulekort - kl. 3 om natten. Så trænger man ved gud til ferie!
Selvfølgelig er der også andre ting at tænke på. Klimatopmødet, som fylder mig her og der. Mest på fjernsynet. Bella Center med massevis af kolde frysende mennesker, der ikke kan komme ind og give deres mening til kende. Så må de gøre det - vrede - foran kamerafolkene udenfor. Politi i gaderne. Demonstranter. Udsættelse af beslutninger, udsættelse af møder. Er det godt for klimaet, at flere statsoverhoveder nu kommer flyvende ind tidligere end planlagt? Overhovedet? Kan de gøre den store klimaforskel? Ja, jeg spørger bare. For mit lille liv er lige nu fyldt med julekort og gavebånd. Jeg ved ikke, om det er CO2 rigtigt eller ej?
Nej, nu tager jeg mig sørme sammen! Dagen er jo ny og venter på mig. Det er frost og det er vinter. Her er dér stearinlys og morgenkaffe. Mørke udenfor, en smule mørke indeni? Måske, måske ikke ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.