onsdag den 25. november 2009

Walk the talk

Vi er nået til novembers 25. dag. Skytten har taget over og lagde ud med en ganske flot solskinsdag i går. Aftenen bød på både måne og stjerner. Men her til morgen har november igen iklædt sig sin tykke grå frakke. Luften er fugtig derude, det har regnet igen. Denne dag ligner til forveksling de fleste andre i november 2009. Selvom jeg selvfølgelig ved bedre.
Jeg har tænkt en del over, hvordan man motiverer andre. Som chef er det, synes jeg, en af de vigtigste opgaver, man har. For kan man det, er jeg sikker på, at det mærkes på bundlinjen, når vi nu skal snakke kroner og ører og det skal vi jo i de her finanskrisetider. Walk the talk. Det betyder at man som leder går forrest. Hvis man tror på noget og fortæller andre om det, så understreger man sin overbevisning ved at efterleve den. Selv gøre, som man siger andre skal gøre. Er det så svært? Jeg får vist ikke tid til at filosofere så meget over det her til morgen, men jeg er nødt til at følge det op. Det interesserer mig. Godt lederskab interesser mig, fordi det går ud over mig som medarbejder, hvis min leder og den øverste chef ikke er gode ledere. Hvis jeg skal føle mig godt tilpas i en virksomhed og have lyst til at yde, gøre mit allerbedste og føle mig inspireret, så skal min leder være en "role-model". Hvis jeg ikke kan respektere min leders måde at gøre tingene på, hvis jeg ikke kan forstå, hvorfor han agerer som han gør og hvis han siger et og gør noget andet ... hvad sker der mon så? Jeg mister gejsten, jeg mister troen og ikke mindst, jeg mister lysten til at gøre det, jeg gør. Walk the talk. Mere om det senere!
Jeg synes, at man skal stå frem som medarbejder og stille krav. Og her mener jeg faktisk ikke (kun) lønkrav og pension, gode fysiske arbejdshold og en ordentlig frokostordning. Nej, jeg mener stille krav til sin leder. Du har nogle forventninger til mig, ja, men jeg har skam også nogle forventninger til dig. Min største forventning til min leder er "walk the talk".
Lige nu skal jeg videre i morgenen. Hundene skal fodres. Jeg skal i gang med en dag, hvor jeg skal i praktiker-mode og ser frem til det. De sidste dages møder og kurset har trukket tænder ud. Godt jeg skal til tandlægen i morgen! :0)

2 kommentarer:

  1. "Intet er så skidt at det ikke er godt for noget"
    Jeg tænker på, at du nu er glad for du skal til tandlæge og slipper for flere møder.....
    Jeg oplever selv den følelse at meget af det der sker på min arbejdsplads bare er ord. Vi taler og taler og holder møder, men i bund og grund sker der ikke noget afgørende. Og jeg kan blive så træt af alle de møder og ord.
    Jeg giver dig helt ret i at det vigtigste er at handle efter målsætningerne og være til inspiration for andre. Det er ikke motiverende blot at tale om det.
    God dag til dig - og snart er november omme....
    KH Karina

    SvarSlet
  2. Jeg har flere gange haft chefer, som jeg oprigtigt kunne se op til som fantastiske ledere - og det er virkelig en gave.

    Jeg har også haft det modsatte - en tysker for nogle år siden, som tyranniserede os. Når der var anonyme medarbejderafstemninger, og han fik en dårlig score, så ringede han individuelt til os for at finde de personer, der havde scoret lavt. Det tog jeg direkte til HR! Selvfølgelig hjalp det ikke på mit forhold til ham - men der er regler at følge som leder!

    Han fik jo heller ikke det optimale ud af mig - hvorimod den anden chef jeg havde (som var belgier) forstod mit temperament. Han bluffede mig totalt en gang ved at give mig en total analyse af mig som person - men han gav mig også tøjler til hvad jeg ville... fordi han havde forstået, hvordan jeg fungerer! Og det er ikke med terror management eller med kontrol - det stækker mine vinger!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.