onsdag den 18. november 2009

Storm over Sjælland

Jeg drikker te, mens stormer raser her midt på Sjælland. Det suser i træerne, det rasler, rumler og rumsterer. Derude. Jeg gik eftermiddagstur i stormen, ud på marken, kasketten blev holdt på plads af elastikken på pandelampen. Med bøjet hoved traskede jeg efter først den ene og så den anden hund. Jeg var ikke særligt nærværende i dag. Jeg skulle bare have det overstået. Men hundetøserne er jo bare seje, de pisker gerne derudaf og virker helt ligeglade med vind og vejr. Hvert slags vejr sin fordel. Dufte, der er anderledes. Vinden bærer spændende lugte med sig, gode vibrationer måske. Jeg kan ikke lugte noget. Jeg er lidt snottet og tænker kun på at komme ind i varmen igen, tænde stearinlys og bare slappe ... Men godt vi kom ud. Og det skal de sørme også hver dag mine søde hundepiger.
En kold kold tid ... november er ubamhjertig. Nej, siger hun, du får mig ikke. Jeg overgiver mig ikke. Måske flirtede jeg lidt med lys og sol i går, men du tog fejl, hvis du troede, at du havde mig dér. Måske kyssede vi lidt og du forestillede dig, at jeg ville forblive din, forblive blid - men du tog fejl! Ha ha ha, griner hun med stormende stemme. Jeg er regn, jeg er kulde og blæst. Jeg er helt min egen. November.

2 kommentarer:

  1. Ja, november er ret træls ;-)
    Så er udfordringen, at vi selv bringer varme og lys ind i vores hverdag, ik'?
    God bedring med forkølelsen!

    SvarSlet
  2. Hej Madame
    Bestemt du har ret! Det er netop en udfordring at selv bringe varme og lys ind i vores hverdag og finde det positive i mørket. For det findes! Synes samtidig det er en spændende opgave at forsøge at forstå november ... :0)
    God aften til dig og tak, min forkølelse har det heldigvis meget bedre!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.