fredag den 20. november 2009

Stjerner og skorpioner

Det er fredag. Jeg sov indtil vækkeuret ubamhjertigt vækkede mig midt i en drøm. Det var hårdt at forlade varmen og drømmeverdenen for virkelighedens mørke. Men da jeg kom ud med hundene for at gå vores tur, kiggede jeg op og så de smukkeste stjerner på den mørke novembermorgenhimmel. November formår alligevel at overraske lidt. Stjernehimmel. Stjerneklart? Betyder det mon, at november i dag fortsætter sin flirt med solen, lyset ... eller var det i nat, hun havde sin hede affære med åben himmel?
Vi er nået til novembers 20. dag. Fredag. Snart weekend. Deroppe på himlen lyser stjernerne og lover noget, som november måske ikke har tænkt sig at holde. Men man ved aldrig med november, så meget har jeg da lært. Skorpionen nærmer sig sin afsluttende fase. Meget snart træder skytten i karakter. Skytten, mit stjernetegn. Men lige nu nyder skorpionen sine stjerner. Som jeg gjorde det. For her fra køkkenbordet kan jeg kun se skærm og kaffekop og et par ventede hundene på gulvet omkring mig. Dagen er sørme i gang igen!

3 kommentarer:

  1. Hej Megan,

    Tak for din gode kommentar på min blog, den varmede langt ind i sjælen. Forunderligt at man kan blive så glad for ord fra en "fremmed" - eller måske er det i virkeligheden det allerbedste? At man kan mødes i "space" og mærke en form for almen menneskelig forståelse?

    Er dine nisser sådan nogle slaskedukker som er tynde og aflange i det? Sådan to har vi nemlig, og det er også sådan nogle man bliver glad af.

    Jeg har lige gået en lille tur i SOLSKIN, for at få lidt frisk luft til hovedet. Jeg er ved at læse til eksamen. Håber du også kommer ud og mærker solen sammen med dine hunde i dag.

    Jeg så den kat, som måske er min gamle kat i dag. Jeg har sat noget mad ud til den. Men ikke talt med den for Molly jog den væk.

    Du har ret i det du skriver mht at fokuserer på det gode ved julen og det vil jeg forsøge. Jeg kan jo godt lide den højtidelige stemning, lysene og adventssøndage. Adventssøndage synes jeg rigtig godt om faktisk....

    Hav en rigtig god fredag og weekend

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Håber at stjernerne holdt deres løfte, for her hos os har solen skinnet hele formiddagen. God weekend :-)

    SvarSlet
  3. Karina: Tusind tak for din besked. Jeg føler jo allerede, at jeg kender dig ... det er det forunderlige med cyberspace. Der er så mange skønne mennesker derude, som man aldrig ville have mødt, hvis ikke nettet havde fanget os og ført os sammen :0) Dejligt, når vi kan hjælpe hinanden og øse lidt af den erfaring, vi hver især høster gennem årene. Og jow jow, mine nisser er nemlig lige netop sådan nogle tynde lange nogle med slanskeben ... de kigger frem i morgen, så måske kommer der et billede :0)
    Kh og pøj pøj med eksamen (hvad skal du op i?)
    Megan alias Lene ...

    Lene, jo, stjerner holdt også deres løfte her, solen har skinnet og det har været en smuk dag! God weekend!!!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.