søndag den 1. november 2009

Orkanløb

Jeg løb en tur i stormvejret. Det var måske lidt skørt, for jeg kunne næsten ikke få vejret. Blev næsten blæst omkuld, da jeg stred mig ud af landevejen og prøvede at finde den gode vejrtrækning. Stormen udfordrede mig og vejrtrækningen blev mere et spørgsmål om ... en slags overlevelse. Jeg besluttede at lave min tur om til en "cross" tur nede ved vandværket. Rundt og rundt det gik ad stien i buskadset, rundt ved marken. Ikke det bedste underlag og bestemt ikke den højeste fart, men jeg fik gang i vejrtrækning og rytme, så det var en god plan. Det blev til lige over 3 kilometer. På vej hjem ad landevejen havde jeg stormen i ryggen og så kunne jeg give den gas. Bare lidt. Det var stormløb. Men jeg gjorde det!

2 kommentarer:

  1. Sådan! Når man trodser elementerne og sin egen magelighed er det en endnu større tilfredsstillelse. Håber du hviler på laurbærene.
    Løb også en skøn tur i går, men der var vejret fint og skoven smuk og fredelig.
    God søndag aften :)

    SvarSlet
  2. Ja, det var faktisk ret fedt ... specielt bagefter :0)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.