mandag den 9. november 2009

Livet i lyskeglen

Mørket har fået nye dimensioner. I lyset fra min pandelampe er aften-gåturen med hundetøserne nu en noget anderledes oplevelse end tidligere, hvor det bare var mørke. Nu danser livet i lyskeglen foran os. Græsset er faktisk stadig grønt dernede og de store sten i alleen på gården ser ud som store uslebne diamanter. Hunden er hele tiden foran i lyskeglen iført refleksvest. Hun lyser op i novembermørket - på mere end en måde! Enkelte insekter finder lyset og danser foran mine øjne. Regnen danser med og danner noder i lyskeglen. Musik i mørket. Drejer jeg hovedet, lyser det op i buskadset. Våde, grønne planter, mos og nedfaldne blade. Farver og fantasi. En helt ny verden åbner sig i lyset fra lyskeglen. Som et eventyr.

1 kommentar:

  1. Det var meget smukt fortalt!

    Dejligt at høre, at din hundetøs er iført refleksvest - ja, mørket får nye dimensioner på denne årstid, som et eventyr :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.