tirsdag den 17. november 2009

Løber med hunde

Jeg startede tidligt og sluttede tidligt med mit hjemmearbejde, så jeg kunne komme ud og løbe i dagslys. Det var en luksus. 3 løbeture med 3 hunde på skift. Ja, det er en lidt speciel udgave, men det er en god måde at komme afsted på. Skulle jeg have luftet de 3 hundetøser først, havde det jo været mørkt, inden jeg kom hjem igen. Så på med løbetøjet og derudaf. Først den ene vej og så den anden vej. Hundeskift. Det fungerer!
Jeg selv havde en super tur. Gode ben, forbavsende gode ben. Jeg havde regnet med at være lidt mat i betrækket, for jeg har godt nok følt mig "influenzaagtig" i går aftes og her til morgen, men nej, jeg var sgu fjong og det gik derudaf. 6,2 kilometer blev det til, det føles skønt. Befriende! God samvittighed. Nu skal jeg ned og stemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.