lørdag den 7. november 2009

Himlen rødmer


Hvor dejligt at stå op her ved halv otte tiden lørdag morgen og opdage, at himlen har trukket i festtøjet. Det helt store skrud! Dejligt for alvor at se lyset, et tæppe med løfte om en smuk dag. Måske. Ja, man ved jo aldrig i november, men det ser bestemt lovende ud.
Lidt matte morgentanker. Har sovet godt og længere end normalt. Det skal man have lov til i weekenden, hvis man kan og vil. Kæresten skal på jagt og er så småt ved at gøre klar. Jeg summer over kaffen, iagttaget af sultne hundeøjne, der følger hver en bevægelse. Er det nu? Kaffen er god og smager efter mere. Himlen rødmer stadig ved tanken om den helt store november debut. Nu dukker solen op i horisonten som en stor orange kugle af lys. Forventning. Jeg skal købe gave til broren min. Og være lidt praktisk. Som så mange andre lørdag formiddage.

1 kommentar:

  1. Sikke en smuk himmel du har hos dig! Her er det gåt i gråt, men til gengæld er der varme katteøjne, som følger enhver bevægelse - jeg vil ønske dig en dejlig lørdag med dine praktiske gøremål :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.