torsdag den 5. november 2009

Glæder mig til lyset

Jeg sidder endnu engang over morgenkaffen og gør mig mentalt klar til dagen. Morgentanker og ostemad. Hundene venter på deres del af kagen efter en gåtur rundt i mørket. Det blæser ikke i dag, i hvert fald ikke ret meget, en sand befrielse efter det noget vilde vejr i går. Det var ligefør morgenturen var helt behagelig, luften er frisk og klar derude. Måske ser vi endda solen i dag? Det er måske lidt for optimistisk, men man skal tro på det! Og så er det jo mine kære brors fødselsdag. En god grund til solskinsvejr!
Jeg er faldet helt til i min tilstand af accept. Der er en anden form for ro indeni. Det gør godt at glide med strømmen - det skal til ... af og til. Som jeg tidligere har nævnt handler det om at navigere. Det er ikke kun at træffe retningsvalg i forhold til ideologi, næh nogle gange må man sandelig vælge at lade stå til på den gode måde. Bare mærke rytmen, bevægelser og simpelthen danse med. Svømme med strømmen. Pludselig er der ingen modstand, kroppen slapper af, tankerne bliver mildere. Det er en god ting at kunne og jeg smiler lidt ved tanken om, at det har jeg lært. Endelig lært. I en forholdsvis fremskreden alder. Åh, hvor bliver jeg dog klog :0)
Arbejdet kalder snart. Kolleger. Fokus på opgaverne og ingen møder i dag. Det er faktisk meget rart. Dagen er i gang igen og lyset kommer senere. Jeg glæder mig til lyset.

3 kommentarer:

  1. Godmorgen,

    Sidder også over pc, kaffe og havregryn, Ligesom dig har jeg også været ude. Løb en tur :)
    Det er rigtig vejret er dejligt både lidt mildt og lidt koldt på én gang.

    Tænker en del over det du skriver mht accept. Er det svært at lære?
    Mit arbejdsliv er også lidt kaotisk pt. så mentalt kunne jeg godt bruge noget overskud. Jeg kan næsten hver dag mærke den følelse af modstand, som der som du også skriver ikke kommer noget godt ud af.
    Er der en teknik?

    Hav en god dag
    Venlig hilsen Karina

    SvarSlet
  2. Hej.
    At flyde med strømmen. Det er ikke lige hvad jeg har lyst til. Jeg vil meget gerne gøre hvad jeg har lyst til. Og det passer ikke med at flyde. Det passer med at sprænge spændetrøjer.

    Der er jeg.

    Babara.

    SvarSlet
  3. Babara, livet er ikke en kamp! Ikke for mig. Det handler om at vælge sine kampe med omhu. Nogle gange kan eller skal man sprænge spændetrøjer, men ... andre gange kan man komme meget længere uden at kæmpe (imod).

    Karina, jeg ville ønske, at jeg rigtig kan forklare hvad jeg mener. Det er noget, jeg har lært mig. Jeg vil forsøge at forklare det i et separat indlæg lige her om lidt. Håber det kan hjælpe dig lidt på vej! :0)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.