tirsdag den 3. november 2009

Ganske vist

Jeg ville egentlig skrive noget andet end at det er mørkt og regner udenfor. Men det er den novemberske sandhed. Månen har besluttet at lade sig dække af skyer, så dens smukke lys er blot en tanke. Det findes ikke lige nu. Skyerne er store og har rottet sig sammen. Regner danser og nyder at være i spil.
Jeg er i accept fasen. Jeg gjorde det nogenlunde i går, men det kan sagtens blive meget bedre. Jeg kan mærke, at hele mit system skal vænne sig til tanken. Tanke, som det starter med. Bevidstheden om, at nu glider jeg med strømmen. Jeg gider ikke blive ophidset og vred over et vist kaos på arbejdet. Nogle gange hersker en ukontrolleret form for anarki, som ingen ønsker, men som ingen tilsyneladende formår at gøre noget ved. Min kollega kaldte det for helvede. Sådan er det nogle gange. Planlægning er en god ting på jobbet, det ved jeg. Det kan jeg, det har jeg lært. Time management og så videre. Men sådan er det bare ikke lige nu. Jeg prøver at holde sammen på mine opgaver og fokusere, men at det ikke altid er muligt, det er en sandhed uden modifikationer. Ligesom mørket og regnen.
Leve i nuet. Ja, husk det nu! Jeg var lige ved at skrive om i går. Men det var i går. Nu er nu. Jeg er her. Lige nu i november mørket med kaffen, juicen og tastaturet. Ord, der er på min side og følger mig i tykt og tyndt. Det er en god styrke.
Jeg har netop fjernet en tæge/flåt fra min gule hunds hoved. Den kravlede rundt og prøvede at finde et leje. Nu flyder den ud med toiletvandet! Og morgenen er i gang. Det er ganske vist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.