torsdag den 26. november 2009

Det var kattens

Mens jeg gik derude i mørket med hundene, vejen foran mig oplyst af pandelampens skær, tænkte jeg på, hvad jeg ville skrive i min blog denne morgen. Der kom intet svar. Det er en novembermorgen som ligner de andre til forveksling. Det er mørkt, blæsende ... man kan fornemme de tunge skyer deroppe og næsten mærke, at det bliver endnu en overskyet dag. Jeg tror, at november er blevet uvenner med solen. Derimod flirter hun lystigt med skyer og regn og det ser ud til, at det er blevet en fast affære. Mens jeg gik der, fik jeg øje på et par lysende katteøjne i mørket. Katten sad ovre ved døren til traktorgaragen og hunden så hende ikke. Jeg tror det er en hun. Hun er så fin, hvid og grå. Jeg kan lide at betragte hende fra køkkenvinduet, når hun sidder ude ved brakmarken og kigger efter mus.
Nu betragtede hun mig der i mørket. Stille. Jeg sagde ingenting, men vendte mit hovedet, så hun ikke længere var oplyst. Da vi var kommet rundt om bygningen og nærmede os fra den anden retning, var hun smuttet. Klog beslutning.
Nu sidder jeg over kaffen og er ikke klogere. Jeg har ingen vise morgentanker. Jeg kan bare mærke, at jeg har træt af novembers mørke og tunge skyer, har lyst til lys og en masse motion, en løbetur, tur i skoven. Ikke sidde indenfor på kontoret, men denne torsdag er det altså på programmet. Så jeg accepterer. November, jeg kommer altså ikke til at savne dig særlig meget. December, kom bare. Skynd dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.