fredag den 6. november 2009

Der var engang et æble


På eftermiddagsturen med den sorte hundetøs passerede jeg endnu engang æbletræerne på gården. Der er sket meget på en uge. Nu ligger de fleste, resterne, på jorden. Af jord er du kommet ... Det er på sin vis et trist syn og alligevel noget af det naturligste. Jeg samlede lidt æbler sammen og vil samle flere i morgen. Der er trods alt endnu mange gode tilbage. Søndag skal der komponeres æblemos og måske lidt marmelade. Lidt af en beslutning for sådan en ikke særlig husmoderlig sjæl som jeg. Men de fine æbler skal ikke gå til spilde. Nej, for jeg elsker smagen af danske æbler. Den syrlige, saftige smag. Sprødheden, mildheden.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt, Lene - jeg kan digte en hel historie ind i dit billede.

    Ha' en dejlig weekend!

    SvarSlet
  2. Kære Megan,

    Tak for dine fine indlæg vedr. livet og accepten af nuet. Det er meget spændende og lærerigt.

    Faktisk fortalte jeg om dig og det du skriver til min teamleder, da jeg var til MUSsamtale. Jeg tror godt jeg kan se forskellen på laissez faire og accept.

    Vi fik en lang og god snak om det i relation til det vi roder med hos os. Så TAK skal du have.

    Håber det bliver en god weekend for dig. Det glæder mig, du er glad for din pandelampe. Det er måske lidt nørdet med sådan én, men på den gode måde :)

    Kærlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  3. Hej Madame
    Tusind tak. Ja, der er noget forunderligt smukt i naturens naturlighed. Også en dejlig weekend til dig!

    Karina, hvor er jeg glad for, at du kan bruge det til noget. "Det" er virkelig noget, jeg er meget taknemmelig for at have lært. Ikke at jeg altid kan eller husker det, men jeg bliver bedre og bedre til det. Øvelse gør mester. Håber du finder din måde ... og vej!
    Yes, pandelampen er nok lidt nørdet, men det er der sgu ingen, der kan se derude i mørket :0) Også en dejlig weekend til dig!

    Lene

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.