onsdag den 18. november 2009

Solsikkesavn


De stod dernede på marken i sommer. Solsikkerne. Først var de små og ubetydelige, men som sommeren gik og det blev august, voksede de sig større og pludselig sprang de ud. De var et imponerende syn. Jeg gik ofte derned på mine ture med hundene og bare beundrede dem. En dag sidst i august havde jeg taget kameraet med. De poserede store og stolte i vinden. Solsikkerne.

Sikke et syn. Sikke en sol. Solsikker. Savner dem - mine store gule venner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.