torsdag den 8. oktober 2009

Tranebær, brombær ... og kaffe

Morgen igen. En noget køligere morgen end i går. Vinteren står i horisonten og griner med sit kolde ansigt, puster en kold loft i denne retning blot for at minde os om, at den meget snart vil træde i karakter. Bryde igennem skyer og lydmur og omgive os. Min næse løber og jeg føler mig en smule ... forkølet? Måske, måske ikke. Morgener kan nogle gange byde på tilstande, som fordamper i løbet af dagen, når solen tager over. Hvis altså det ikke regner. Jeg ved det ikke. Lidt snottet er jeg måske.
Hundene ligger igen på gulvet og hygger sig, venter på deres morgenmad. Åhr, de er så søde. De ligger tæt sammen, to sjæle med samme mission. Maden, som venter oppe på køkkenbordet. Det er så simpelt, så enkelt. Ingen unødige tanker - bare her lige nu i dette sekund, minut, maden på bordet og forventningen om, at meget snart bliver den serveret. Selv drikker jeg min kaffe og spiser knækbrød med lidt ost og den dejlige brombærmarmelade, der virkelig har fået ben at gå på. Jeg må sige, den bruger de ben, den har fået ... for den forsvinder mere og mere. Hvor er den gået hen? Den dejlig tranebærdrik fuldender morgenmåltidet, mens minutterne tikker og mine fingre danser. I aften skal vi danse til koncert. Men lige nu er det morgen og mørkt og dagen venter på at få plads. Bliver det mon sol eller regn? Efter kulden at dømme, kunne det godt blive en klar dag med sol på himlen, men vi må vente og se. Nu skal hundene have deres måltid. Jeg må videre og i gang med min dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.