lørdag den 3. oktober 2009

Storm og regn

Vågnede til regnen af storm og regn. Vågnede til lyden af efterår. I en lille landsby helt ude ved kysten i det sydøstlige Sjælland har jeg tilbragt fredag nat og er vågnet op til en helt anden årstid. Efteråret kom i nat og har slået sig ned ... er kommet for at blive indtil videre. Morgentur med hundene foregik pakket ind i regntøj. Fik kolde hænder. Fornemmelse af efterår. Fornemmelse for efterår? Så herligt som præpositioner kan ændre betydningen af en sætning bestående af nøjagtigt de samme ord og samme ordstilling - ændringen er alene den lille præposition med så stor magt. Det store spørgsmål i dag er: Har jeg så fornemmelse for efterår? Og hvad betyder det egentlig at have fornemmelse for efterår? Frk. Smilla havde fornemmelse for sne. Absolut. Men jeg kan vel næppe påstå at have fornemmelse for regn. Jeg havde set vejrudsigten inden jeg tog afsted, derfor var jeg så forudseende at smide regntøjet i bilen inden jeg kørte. God plan! Meterologerne havde ret. Det står ned i stænger ... regnen kastes rundt af vinden, der vel nærmere må betegnes som efterårsstorm. 3. oktober - min mormors fødselsdag. Kan godt lide tallet 3. Det er mit tal! Det er magisk og det er ulige. Umage.
Der må simpelthen komme billeder til at ledsage disse efterårsindlæg, der må være illustrationer, som uden beskriver vejret - efterårsfarverne. Der behøver ikke at være illustration af den buldrende ild i kaminen og brændet, som er ved at blive til gløder og kalder på nye forsyninger. Måske vender jeg tilbage senere. Måske bliver denne dag en ekstravagant blog-dag med mange forskellige finurlige og spisfindige indlæg. Måske ... måske ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.